Prøv avisen

Far tænder grillen mor skræller kartofler

0Der er en maskulin stolthed i at kunne mestre en grill. – Foto: Lars BahlBAM.

Kønsrollerne er nøje opdelt, når der skal grilles. Det viser en undersøgelse fra 3F

Tre ud af fire mænd tænder op i grillen og våger over kul og bøffer. Imens står kvinderne i køkkenet og skræller kartofler og snitter salat. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Fagbladet 3F.

Ild, kul og kød er noget, der tænder mændene. Ifølge Kenneth Reinicke, mandeforsker ved Roskilde Universitet, bliver mænd også tiltrukket af den tekniske udfordring ved at grille.

Der er en maskulin stolthed i at kunne mestre en grill. Det handler om at få indstillet ristene og få den rette temperatur. Det er en større udfordring end at snitte salat, siger han.

Kenneth Reinicke mener, at mænd er tiltrukket af det farefulde ved at håndtere ild og kul. Samtidig er det en lejlighed til at arbejde primitivt. Og det tiltrækker mændene.

Foredragsholder Lotte Hei­se mener, at det er vigtigt at huske at takke for alle de gode salater, når man er til grillfester.

Det tager mændene otte minutter at vende og grille bøfferne. Imens har kvinderne brugt halvandet døgn i køkkenet, men det er mændene, der får al rosen, siger hun.

bagsiden@k.dk