”Farligt niveau af religiøs intolerance og had”: Tyrkere advares nu mod at rejse til Europa

Tredobbelte verdensmestre. 

Det er, hvad de danske håndboldherrer i aftes kunne kalde sig, da de i Stockholm-arenaen løftede guldtrofæet over hovedet til tonerne af "Der er et yndigt land" efter en nervepirrende finalekamp mod Frankrig.

34-29 blev det. Det er dog ikke de eneste imponerende statistikker, der kan udledes af resultatet. Men mere om det senere, for først skal vi se nærmere på nogle af weekendens vigtigste nyheder.  

Fremtiden tegner dyster for Israel og Palæstina 

Urolighederne mellem israelere og palæstinensere, der blussede op, efter  israelsk militær i sidste uge dræbte ni palæstinensere i en flygtningelejr på Vestbredden, fortsætter. En palæstinensisk gerningsmand åbnede fredag aften ild ved en synagoge i Jerusalem, hvor han dræbte syv og sårede tre, inden han selv blevet skudt og dræbt. 42 personer er efterfølgende blevet anholdt for angrebet, der betegnes som det mest dødelige i området i 15 år. 

Lørdag morgen ramte endnu et skudangreb – denne gang begået af en kun 13-årig palæstinensisk dreng, som sårede flere. De tiltagende spændinger har betydet, at det ifølge Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, nu vil blive nemmere for israelske civile at bære våben.

I weekenden oprullede Kristeligt Dagblads korrespondent i Mellemøsten, hvordan konfliktoptrapningen denne gang adskiller sig fra tidligere i den mangeårige konflikt. Det er især fraværet af fredsforhandlinger, der gør, at parterne nu ser ind i en mere barsk tid, som også paven ser på med stor alvor. 

Politivold er atter på agendaen i USA

Israel-Palæstina-konflikten er ikke det eneste, der har fremkaldt panderynker i løbet af weekenden. Natten til lørdag offentliggjorde politiet i den amerikanske by Memphis videomateriale, der viser, hvordan fem politibetjente blandt andet gav stød til, slog og sparkede en 29-årig, sort mand, Tyre Nichols, da de tidligere på måneden anholdt ham. Den voldelige anholdelse betød, at han senere døde som følge af skaderne.

Offentligheden var forinden blevet advaret om, at videoen ville indeholde voldsomt billedmateriale, der af en efterforskningschef i delstaten er blevet kaldt "fuldstændigt rædselsfuldt". Derfor havde man fra myndighedernes side også forberedt sig på, at der kunne opstå uroligheder på gaden, som man i USA tidligere har set efter tilfælde af politivold mod sorte. Men selvom der i flere store byer har været demonstrationer i løbet af weekenden, forlyder det, at de er forløbet fredeligt.

I Kristeligt Dagblad kan man i dag læse, at det kan hænge sammen med, at sagen er blevet håndteret anderledes end tidligere lignende sager. Eksempelvis er betjentene hurtigt blevet fyret og sigtet for mord, hvorfor politiledelsen er blevet rost for sin håndtering af sagen.

Abortspørgsmål splitter

Mens man i det amerikanske politi har forsøgt at sætte en prompte og klar grænse for politiets beføjelser, er spørgsmålet om en anden grænse herhjemme blevet genstand for diskussion igen. Det handler naturligvis om grænsen for, hvor sent i graviditeten man kan modtage en abort.

Og når man ser den meningsmåling, Voxmeter har lavet for Ritzau, er det ikke så underligt, at spørgsmålet netop skaber debat. Målingen afslører nemlig, at danskerne er meget splittede, når det kommer til, hvorvidt abortgrænsen skal hæves til den 18. graviditetsuge i stedet for den nuværende 12. uge. Det mener 36,6 procent af de adspurgte, at den skal, mens 40,2 svarer nej, og 23,2 procent forholder sig uafklaret. Men undersøgelsen afspejler også, at danskerne har et nuanceret blik på dilemmaet, siger lektor i etik i dagens avis. 

Koranafbrændinger skaber international tumult

Én, der også vækker debat – foruden en del opmærksomhed og vrede – er Stram Kurs-stifteren Rasmus Paludan. Efter at have brændt koraner af i Sverige, var han fredag atter tilbage med sine demonstrationer på dansk jord. Det fik kort før weekenden Tyrkiet til at indkalde den danske ambassadør til samtale om afbrændingerne, mens også den tyrkiske ambassade i København reagerede ved at kalde hændelsen for "en hadforbrydelse". Tyrkiets udenrigsministerium har desuden advaret tyrkerne mod at rejse til Europa, fordi der ifølge ministeriet er et "farligt niveau af religiøs intolerance og had". 

Også i store dele af den muslimske verden er vreden til at tage og føle på. I Pakistan, Malaysia, Iran, Irak, Libanon, Syrien og Afghanistan var der fredag demonstrationer mod koranafbrændingerne, som billederne på DR her viser. 

At den muslimske verden opfordrer Europa til at skride ind over for koranafbrændinger, kan man læse mere om i dagens Kristeligt Dagblad. Men det er – i hvert fald herhjemme – ikke helt så ligetil. Som man i weekenden kunne læse, blev straffelovens forbud mod blasfemi nemlig afskaffet i 2017. Det betyder, at det i dag er lidt af en juridisk hovedpine at forhindre eksempelvis Rasmus Paludan i sit foretagende.  

Nato-ansøgninger i vælten

Herhjemme lægger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) over for DR ikke skjul på, at han finder Paludans handlinger – og den effekt, de har på Danmarks omdømme i udlandet – "stærkt irriterende". Men til Ritzau slår han fast, at det ikke ændrer ved det gode forhold mellem Tyrkiet og Danmark.

Det samme er dog svært at sige om Tyrkiets forhold til Sverige. At Paludans koranafbrændinger bliver ved at vække opsigt skyldes nemlig især, at de er blevet en del af det storpolitiske spil om, hvorvidt Sverige kan opnå Nato-medlemskab – noget, som Tyrkiet afviser, så længe Sverige tillader afbrændingerne at finde sted. Til gengæld meddelte den tyrkiske præsident – med lidt af en stikpille – i går, at han er klar til at støtte et finsk medlemskab. Det er er bemærkelsesværdigt, eftersom Sverige og Finland har søgt om optagelse sammen.

I længden vil afbrændingerne dog ikke kunne afholde Sverige fra at blive medlem af forsvarsalliancen, lyder det i dagens analyse.

Tre øvrige overskrifter fra weekenden

• Politiken har afsløret, hvordan vikarer har smuglet og taget stoffer med unge indsatte på en sikret institution i Nykøbing Sjælland. "Groft uansvarligt", lyder én af reaktionerne, mens politiet oplyser, at sagen nu efterforskes.
   
• Der er kommet nye detaljer om, hvordan militærtræning fremover skal være en del af pensum for russiske skoleelever. Fra september skal de blandt andet trænes i at håndtere automatrifler og håndgranater, ligesom de skal undervises i militærøvelser og salutter, skriver det britiske forsvarsministerium på Twitter. 
   
• Den tidligere amerikanske præsident Donald Trump indledte i weekenden sin valgkamp for at blive genvalgt ved præsidentvalget i 2024. Her meddelte han ifølge CBS News, at han er "mere vred og mere dedikeret" end nogensinde.

Danmark skriver håndboldhistorie

Og så tilbage til dér, hvor vi begyndte: nemlig ved de nu tredobbelte verdensmestre i håndbold. For selvom det i sig selv er lidt af en bedrift at vinde et VM, så var danskernes sejr i går særligt historisk.

Ingen andre har nemlig vundet verdensmesterskabet tre gange i træk, sådan som Danmark nu har præsteret ved mesterskaberne i 2019, 2021 og 2023. Samtidig har danskerne sikret sig førerpositionen som den nation, der har været ubesejret ved flest kampe – nemlig 27 – under VM for mænd.

Så der er altså en hel del at juble over, når håndboldherrerne i eftermiddag vender hjem til hyldest og hæder på Rådhuspladsen i København.

Tillykke!