Fjerde sal på Plejecenter Sølund fyldes af støj fra gravemaskiner og betonrester, der skubbes rundt. Mænd i arbejdstøj gør klar til at bygge Det Nye Sølund op fra grunden.
Men det bliver ikke kun for de ældre. De unge og børnehavebørn flytter med ind i byggeriet ved Søerne i København.
Det sidste af plejecentrets tre højhuse fra 1980 står tilbage, og her bor 150 ældre på plejehjemmet, som engang var Danmarks største.
98-årige Lise Effersøe Edwards rejser sig fra sin stol og lukker vinduet for at holde byggelarmen ude.
”Det støjer en del, men det må man bare acceptere,” siger hun.
Hun flyttede ind på fjerde sal i september sidste år, og hun er positivt stemt over for ideen om at skulle bo omkring børn og unge.
”Man kan godt blive ensom nogle gange. Så jeg synes, det lyder godt, og jeg tror, at det kunne være berigende for mange af os, for det ville nok give mere liv,” siger hun.
Alternative boformer for flere generationer skyder op flere steder og tager sig ud på forskellig vis. Nogle flytter i seniorbofællesskaber, andre rykker sammen med deres børn og børnebørn. Og en af varianterne er den, som rummer daginstitution, ungdomsboliger og plejeboliger.
Generationernes Hus i Aarhus åbnede i november sidste år, og her er hele aldersspektret repræsenteret. Også i Lukas Fællesskabet i Hellerup lever børn, unge og ældre side om side.
Princippet er det samme for Det Nye Sølund, som skal stå færdigt i 2026. Her skal der være fællesrum, hvor børnehavebørn, unge og ældre kan mødes.
Der er to gode grunde til, at bofællesskaber for flere generationer vinder frem, hvis man spørger Tine Rostgaard, som er professor i socialt arbejde og velfærdspolitik på Stockholms Universitet og Roskilde Universitet. Hun mener, at det er del af en international tendens.
”Ét er, at mange ikke kan finde en bolig – det her er en fleksibel form, hvor man kan sætte generationer sammen i ét byggeri. Noget andet er det store samfundsproblem, at rigtig mange føler sig ensomme,” siger hun.
Lise Effersøe Edwards døjer ikke med de store skavanker. Hun er klar i hovedet, men synet er ikke, hvad det har været. Det afholder hende dog ikke fra at opsøge de andre beboere, men desværre, mener hun, er mange så syge, at de ikke magter meget. Så et besøg af børnehavebørn eller en sludder med unge studerende ville være et friskt pust.
fortsætter side 2
”Jeg sidder tit i haven, fordi det bliver så kedeligt her på værelset. Og så, tror jeg, ville det blive mere fornøjeligt, hvis der var yngre at tale med, ” siger hun.
I Danmark føler knap 10 procent af ældre over 65 år sig ofte eller engang imellem ensomme, ifølge VIVE, det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd. Det er et problem, som er svært at få greb om, men at skabe bofællesskaber på tværs af generationer er en fornuftig idé, lyder det fra professor Tine Rostgaard. Hun understreger, at det kræver, at både de unge og de ældre går ind til det med en lyst og vilje til at ville hinanden.
Tanken er ifølge plejehjemmets forstander Jan Nybo Jensen, at de unge forpligter sig til at mødes med de ældre.
Siden 2018 har 82-årige Henrik Nielsen boet på tredje sal. Han er ikke helt så positivt stemt over for projektet. Han tvivler på, at de unge overhovedet ville være interesserede i at spise mad med beboerne og deltage i aktiviteter med de ældre.
”Mange af de ældre er fysisk og psykisk begrænsede, og jeg kan være i tvivl om, om det kommer til at betyde meget for os gamle. De unge har jo mange andre ting at se til,” siger han.
Henrik Nielsen mener dog, at det er positivt, hvis man forpligter de unge til at deltage i arrangementer og aktiviteter med de ældre.
Det er ikke første gang, at Plejecenter Sølund forsøger at forny sig. I 2013 blev 160 ældre flyttet fra plejehjemmet, fordi der skulle bygges nyt. Men modstanden fra lokalområdet og kommunalpolitikere blev så stor, at projektet kuldsejlede. I stedet flyttede unge ind i de tomme boliger.
Og dengang frygtede forstander Jan Nybo Jensen, at der ville opstå en ”Berlinmur”, hvor de unge ville leve for sig selv og måske blive et problem for plejehjemmet – men oplevelsen har været en anden.
”Jeg synes, det er en succeshistorie. Det har været lidt befriende, at der har været unge så tæt på, og de har været rigtig hjælpsomme, når ældre har forvildet sig over til dem, ” siger han og understreger, at det kræver et stort arbejde fra plejehjemmets side, og at den almene boligorganisation involverer sig.
Ligesom plejehjemsbeboer Henrik Nielsen mener Tine Rostgaard, at det kan stille store krav til de unge, hvis de skal leve tæt på beboere på plejehjemmet.
”Der kan være mange demensramte, så det kræver en vis forståelse fra de yngre beboeres side. Det kræver en større adskillelse, og så kræver det, at man tager nogle hensyn, men også at der er en forståelse for de forskellige behov. Men flytter man ind sådan et sted, har man nok også en antagelse om, at man kommer hinanden ved, ” lyder det fra professoren.
Ifølge Tine Rostgaard er det vigtigt at fremhæve, at også mange unge føler sig ensomme, og at det er en mulighed for nogle af dem for at møde nye mennesker. Og netop de, som ønsker at bo der, vil gå ind til det med et ønske om at skabe nye relationer, vurderer hun.
”Vi er meget optaget af mistrivsel, som finder sted hos mange unge, og at det i mange tilfælde kan hænge sammen med ensomheden. Så der er nogle fordele ved at skabe relationer på den måde, og vi ved fra forskningen, at det er utroligt vigtigt at have relationer på tværs af aldre, ” siger hun.Det Nye Sølund