Farvel til friheden i et halvt år. Borgerpligten kalder. Løkkes forslag bliver dog svært at realisere

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen foreslår en borgerpligt, hvor unge udfører samfundsnyttige opgaver. Idéen er god, men spørgsmålet er, om den kan realiseres, lyder vurderingen fra tænketank og historiker

Lars Løkke Rasmussen mener, at borgerpligten først og fremmest er et dannelsesprojekt, hvor unge skal flytte sig, og hvor der skal være et element af fælles indkvartering. Unge kan for eksempel hjælpe til på plejehjem, i forsvaret, inden for kulturlivet, inden for naturbeskyttelse eller i civilsamfundets institutioner, fremgår det af forslaget, der endnu ikke er yderligere konkretiseret. 
Lars Løkke Rasmussen mener, at borgerpligten først og fremmest er et dannelsesprojekt, hvor unge skal flytte sig, og hvor der skal være et element af fælles indkvartering. Unge kan for eksempel hjælpe til på plejehjem, i forsvaret, inden for kulturlivet, inden for naturbeskyttelse eller i civilsamfundets institutioner, fremgår det af forslaget, der endnu ikke er yderligere konkretiseret. . Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix.

Alle unge i det danske samfund skal aftjene en slags samfundsmæssig værnepligt på seks måneder

Sådan lyder et forslag fra tidligere statsminister og Venstre-formand Lars Løkke Rasmussens nye parti, Moderaterne.

Unge kan for eksempel hjælpe til på plejehjem, i forsvaret, inden for kulturlivet, inden for naturbeskyttelse eller i civilsamfundets institutioner, fremgår det af forslaget, der endnu ikke er yderligere konkretiseret.

”Vi kender i forvejen værnepligten, hvor den historiske baggrund var, at der var en militær trussel mod Danmark. Vi har nogle andre udfordringer i dag og dermed også behov for nogle dybere løsninger. Der følger nogle pligter med at være menneske i det her samfund. Man er borger, men også medborger,” siger Lars Løkke Rasmussen.

Han understreger, at borgerpligten først og fremmest er et dannelsesprojekt, hvor unge skal flytte sig, og hvor der skal være et element af fælles indkvartering.

”Der er mange unge, der tager på dannelsesophold efter gymnasiet. Men dem, der måske har mest brug for det, får ikke gjort det. Det skal være en pligt, og de unge skal selv være med til at afgøre, om de vil hjælpe i Gadejuristen eller i en idrætsforening samtidig med, at de har et fælles ophold på eksempelvis en højskole. Det vil koste penge, men hvis vi laver et ordentligt forløb, så kan det også være med til at rykke nogle af de unge, der står på kanten,” siger Lars Løkke Rasmussen.

Borgernes selvbestemmelse

Direktør Asbjørn Sonne Nørgaard fra den centrum-venstreorienterede tænketank Cevea peger på, at tanken om unge, der arbejder et halvt år for fællesskabet, er besnærende.

”Lars Løkke Rasmussen er dygtig. Han siger noget, som får os alle sammen til at tænke en ekstra gang. Han slår en tone an, som vi kender fra den amerikanske præsident John F. Kennedy, der sagde: ’Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit land.’ Idéen kender vi fra det amerikanske fredskorps. Men jeg tror, at forslaget er mere forførende som en idé, end når det skal rulles ud i praksis,” siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Han peger for eksempel på, at det kan give problemer, hvis de unge i borgerpligt skal udføre arbejde, der normalt varetages af andre faggrupper.

Velfærdshistoriker Søren Kolstrup betegner forslaget som ”nyskabende”, selvom han også understreger, at det kan blive svært at realisere.

”Vi har værnepligt for at forsvare landet, og de unge, der ikke deltager i forsvaret af Danmark, kan arbejde i offentlige institutioner som militærnægtere. Det nye i forslaget er, at man vil styrke medborgerskabet, sammenhængskraften og de fælles værdier. På den måde er det en ny bane, Lars Løkke Rasmussen betræder,” siger Søren Kolstrup.

Han peger på, at forslaget kan ses som en forlængelse af den idé om medborgernes selvbestemmelse, som prægede samfundet i årtierne efter krigen.

”Som historiker er det spændende, fordi forslaget krydser både idéen om borgernes medbestemmelse og borgernes pligt over for samfundet. Forslaget kan knytte sig til den store tendens efter Anden Verdenskrig, hvor der blev talt om ligeværdige medborgere, som mødtes i studiekredse og på højskoler og deltog i aktiviteter – ikke ud fra en forudbestemt kanon, men ud fra et ligeværdigt samarbejde. Forslaget knytter sig også til en anden værdipolitisk strømning, som vi især ser i sociallovgivningen efter 1993. Her begynder idéen om pligtetik – altså tanken om den enkeltes forpligtelse over for samfundet – at dominere. Efter 1993 skal borgerne for eksempel i aktivering for at gøre sig fortjent til en ydelse,” siger Søren Kolstrup.

Lars Løkke Rasmussen fremhæver, at ligesom værnepligten får unge til at mødes på tværs af sociale skel, så kan borgerpligten betyde, at den unge borgersøn fra Vedbæk mødes med indvandrersønnen fra Vollsmose.

”Hvis man skal holde fast i medborgerbegrebet, så nytter det ikke, at unge i borgerpligt bliver sendt alene ud for at lave kaffe på et ældrecenter. Den interaktion, der skal ske mellem den velkonsoliderede søn fra Vedbæk og den unge fra Vollsmose kræver et samspil,” siger Søren Kolstrup og henviser til, at højskoler og frivillige foreninger kunne være et omdrejningspunkt for borgerpligten.

”Der har altid i Danmark været plads til det frivillige arbejde. Men den frivillige indsats på et plejehjem skal være krymmel på lagkagen, så de frivillige for eksempel læser højt eller går tur med de ældre. Filantropien kan fint fungere sammen med velfærdsstaten, men i det øjeblik de frivillige går ind og overtager faglige opgaver, opstår der konflikter,” lyder det fra Søren Kolstrup.

Mangler frivillige

Og netop det frivillige arbejde kunne have god gavn af unge i borgerpligt. Det mener formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen.

”Lars Løkke Rasmussens forslag er interessant. Unge med handicap skulle jo også omfattes af borgerpligt, og det ville være en rigtig god måde at inkludere dem på i samfundet. Jeg er selv blind og har behov for nogen, der kan hjælpe mig med at handle ind. Det kunne en ung i borgerpligt godt hjælpe med,” siger Thorkild Olesen, der understreger, at de frivillige unge aldrig bør erstatte uddannet personale.

Til gengæld har den 22-årige studerende Astrid Siemens Lorenzen, der har en alvorlig spastisk lammelse, som gør hende afhængig af hjælpere døgnets 24 timer, svært ved at se, at en ung i borgerpligt skulle gøre hendes liv lettere. Den unge kvinde, der er bestyrelsesmedlem i Sammenslutningen af Unge Med Handicap, beskrev for nylig i et læserbrev i Kristeligt Dagblad, hvordan de mange skiftende hjælpere besværliggør hendes tilværelse. Men en borgerpligt vil næppe være den rette løsning, skriver Astrid Siemens Lorenzen opfølgende i en mail:

”Da Lars Løkkes forslag om at indføre en borgerpligt kun er på seks måneder, ser jeg ikke dette mulige tiltag som en direkte løsning på manglen på handicaphjælpere. Det kræver tid og energi at oplære nye hjælpere.”

Lars Løkke Rasmussen forklarer, at han er fuldt bevidst om, at den praktiske gennemførelse af forslaget ”kan skydes ned på en eftermiddag”:

”Men man skal kunne tænke højt engang igennem. Jeg tilhører selv en generation, hvor gymnasiefrekvensen skød voldsomt i vejret. Dengang kunne man også have sagt: ”Det er noget rod. De unge skal ud at arbejde.” Efter 1864 kunne man også have sagt:’ Det er noget rod, at de unge i landbruget skal på højskole. De skulle hellere hjælpe i høsten.’ Forslaget er tænkt som en måde at løfte samfundet på,” lyder det fra Lars Løkke Rasmussen.