Der skulle allerhelst være 32 af dem. Nogle har mistet en eller to, og mange har måttet sige farvel til visdomstænderne. Men flere ældre mangler en håndfuld af deres tænder, og i de værste tilfælde mister de hele tandsættet.
Spoler man tiden 34 år tilbage, stod det dog noget værre til. I 1987 manglede omtrent 51 procent af de 65-74-årige samtlige naturlige tænder, men i 2017 var det tal faldet til kun cirka seks procent.
Det viser et nyt, stort studie, som forskere på Københavns Universitet og Statens Institut for Folkesundhed har lavet. Fra 1987 til 2017 har de udspurgt et repræsentativt udvalg af danskere over 16 år om deres tandsundhed.
”Tab af naturlige tænder har givet mange problemer for mange mennesker, men det ser ud til, at vi er ved at slippe af med dem.”
Det siger Poul Erik Petersen, som er professor emeritus på odontologisk institut på Københavns Universitet, og som har stået i spidsen for studiet.
”Der er mange ældre mennesker, som op til i dag har brugt aftagelige proteser, og de har måske fået lavet dem om gennem mange år, og det har påvirket deres liv negativt. Dels giver proteser ofte smerter, hvis de ikke fungerer ordentligt, og så kan de give betændelser,” siger han.
Tandløshed forårsages især af tandsygdommene karies og paradentose. Paradentose er en betændelsestilstand, der kan opstå i tændernes støttevæv, og i sidste ende kan det blive nødvendigt at skifte mistede tænder ud med proteser.
Selvom kvaliteten af proteser er bedre i dag, er det ”ikke morsomt ikke at have sine egne tænder,” siger Vibeke Bælum, som er professor på institut for odontologi på Aarhus Universitet.
”Mange i de ældste generationer fik helproteser tidligt i livet, fordi der ikke var økonomi til eller interesse i at bevare tænderne. Så blev man tandløs fra en tidlig alder, og det er trist, for det er alt andet lige meget bedre at have bevaret egne tænder,” siger hun.
Der er ikke én enkel forklaring på, at færre mister deres tænder og får proteser i dag. Men ifølge Poul Erik Petersen skyldes det først og fremmest, at den generelle levestandard i befolkningen er forbedret. Flere spiser en sundere kost, og færre ryger cigaretter.
”Folk har en sundere livsstil, også selvom der stadig findes en masse usunde levemåder. Og så er tobaksforbruget faldet markant. Det var allemandseje i slutningen af 1970’erne og 1980’erne, men nu er det kraftigt nedadgående,” siger Poul Erik Petersen.
Og så har tandpastaen med fluor været en ”kolossal showstopper, når det gælder karies” fortæller Vibeke Bælum fra Aarhus Universitet.
Der skete også et skred politisk i 1972, da loven om børnetandpleje blev indført. Det betød, at kommuner fremover skulle tilbyde tandpleje til alle børn og unge, og derfor kunne tandsygdomme forebygges effektivt tidligt i livet.
Ifølge Vibeke Bælum skal blikket nu især rettes mod de ældre, som mister evnen til selv at tage vare på deres mundhygiejne. Fordi flere beholder deres naturlige tænder gennem livet, kræver det ekstra tandpleje og god mundhygiejne, og det kan være vanskeligt for plejehjemsbeboere, demensramte og personer med anden fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse at holde tænderne vedlige.
”Nu er der mange, som beholder deres egne naturlige tænder, og det er der, vi har et problem. Når man ikke længere fungerer så godt kognitivt, fysisk og psykisk, har man brug for mere hjælp til tandpleje- og behandling, og det tages der ikke højde for,” siger hun.
Rikke Hamfeldt, som er seniorkonsulent i Ældre Sagen, kalder studiets resultater ”meget positive,” men mener også, at der stadig er udfordringer i tandplejen blandt ældre.
”Det, vi kan frygte, og som vi allerede kan se, er, at rigtig mange ældre mennesker ikke kommer til tandlægen. Og det er ofte dem, der er syge, og som ikke har så mange penge til at få behandlet deres tænder.”
Blandt ældre over 75 år er andelen af fuldstændigt tandløse faldet fra omtrent 62 procent til cirka 18 procent, viser studiet fra Københavns Universitet.
I dag er det op til kommunerne, om ældre med sygdomme eller handicap kan blive tilbudt at få behandling, også kaldet omsorgstandpleje.
”Det burde være sådan, at alle automatisk fik et tilbud om at blive visiteret til tandpleje, så snart man kommer på plejehjem, men sådan er det ikke i dag,” siger Rikke Hamfeldt.
Formanden for Tandlægeforeningen, Susanne Kleist, kalder studiets resultater en succes, men hun understreger også, at det næste problem, der skal tackles, er at sørge for, at ældre får tilstrækkelig tandbehandling.
”Vi er nødt til at sætte ressourcer af, så man også kan blive behandlet sidst i livet. På en eller anden måde er det kommet bag på os, hvor god succes vi havde, så det er det, der bliver udfordringen. Hvordan vi sørger for, at de ældre også har gode tænder i den sidste del af deres liv,” siger hun.