Fire lys i en krans bundet af gran og med farvet bånd omkring. På overfladen lyder adventskransen ganske uskyldig, men faktisk er den scene for lidt af et opgør, for hvilken farve skal båndet have: rødt eller lilla?
Ikke bare i danske hjem, men også i danske kirker, falder valget ofte på den røde julefarve, men det er egentlig forkert. For i adventstiden er det slet ikke jul endnu, og derfor er lilla, den liturgiske farve for advent, den rette farve til kransen, siger Jakob Wolf, der er lektor ved afdeling for systematisk teologi på Københavns Universitet og har beskæftiget sig med den tyske filosof Johann Wolfgang von Goethes farvelære:
”Det bør være den lilla farve, man bruger i adventstiden i kirkerne, også i adventskranse, hvor nogle jo bruger rød, for rød er en festens farve, julens farve, men i adventstiden er vi endnu ikke nået frem til julen.”
Mange af kirkens symboler er tvetydige, fordi de både rummer liv og død, lys og mørke – ligesom den lilla farve indeholder både lys og mørke i form af rød og blå. Derfor banaliseres budskabet, hvis man kun opererer med det lyse, den røde farve, i tiden frem mod jul og glemmer mørket, mener han.
”Hvis vi kun råber ’halleluja, Jesus er født’ og bruger rød, trækker man tvetydigheden ud, og det svarer ikke til vores liv, for det liv, vi lever, indeholder både lys og mørke. Derfor har vi brug for den violette farve til at minde os om mørket,” siger Jakob Wolf.
I Søndermarkskirken ved Viborg holder sognepræst Birgitte Thun også fast i, at lilla er farven i adventstiden.
”Med den lilla farve forbereder vi os på julen, og jo mere forberedelse og forventning, des større fest. Det er meget oppe i tiden, at vi vil have jul hele året, og at hver dag skal være en fest, men det bliver den store begivenhed, som julen er, bare ikke større af. Derfor er det vigtigt at holde fast i den lilla farve,” siger Birgitte Thun.
Hvis adventskransen i kirken havde fået rødt bånd i stedet for lilla, ville det betyde, at kirken ”var hoppet med på Bilka-bølgen med at holde jul, lang tid før det er jul”, mener hun.
Oprindeligt havde adventskransen dog slet ikke lilla bånd. Adventskransen er kommet til Danmark fra Tyskland og blev udbredt i Sønderjylland under Besættelsen, og her blev kransen pyntet med røde og hvide bånd som symbol på danskheden. I 1950’erne spredte traditionen sig til resten af Danmark – først til hjemmene og så til kirken.
At adventskransen oprindeligt er en folkelig tradition, som kirken så har adopteret, har betydning for farvediskussionen, mener Jørgen Lomholt Husted. Han er sognepræst i Vestfjends Pastorat, der består af Vroue, Resen, Iglsø, Vridsted og Fly Sogne. Her er der forskellige farver på adventskransene – i Vroue Kirke er båndene i år for eksempel røde, ikke lilla.
”Vi har haft diskussionen om lilla eller røde bånd for nogle år tilbage i menighedsrådet, som var en diskussion mellem et liturgisk synspunkt og et folkeligt traditionelt synspunkt, men vi kom frem til, at det var de lokale skikke, der måtte afgøre det. Kirkeåret har sine liturgiske farver, og der er adventstidens farve lilla, som signalerer stille eftertænksomhed. Når adventskransen kommer ind i kirken, skal den derfor egentlig også efter min mening være lilla, men jeg synes, det er i orden, hvis menigheden vil have en krans med røde bånd, og man kan også sige, at det understreger sammenhængen mellem kirken og hjemmet,” siger Jørgen Lomholt Husted.