Fastelavn var de voksnes fest

I dag er fastelavns-festen hovedsageligt for børn og barnlige sjæle. Men sådan har det ikke altid været, for traditionelt har festen primært været for de ugifte

Nu om stunder er fastelavn børnenes fest med tøndeslagning, udklædning og fastelavnsboller. Men tidligere var fastelavn nærmest forbudt for børn. –
Nu om stunder er fastelavn børnenes fest med tøndeslagning, udklædning og fastelavnsboller. Men tidligere var fastelavn nærmest forbudt for børn. –. Foto: Nima Stock. .

Tøndeslagning med levende katte, ridende optog igennem byerne og fulde mandfolk. Det var ikke for børn, når de voksne i gamle dage fejrede fastelavn. Og dengang var det da heller ikke børnenes fest. For aftenen før fasten, fastelavn, var en fest for voksne specielt de ugifte voksne.

Fastelavn er en tradition, der går tilbage til tiden før reformationen. Oprindeligt markerede dagen indgangen til de 40 dages faste før påske. Senere fortsatte festen på trods af, at fasten blev afskaffet. I Danmark menes det at være hollænderbønderne, der i 1600-tallet bragte skikken til landet. Charlotte S. H. Jensen, mag.art. i folkeminder, fortæller:

På Amager boede mange hollænderbønder og deres efterkommere. De slog katten af tønden og klædte sig ud. I 1600- og 1700-tallet tog det danske hof ud til Amager for at se på løjerne, men vi kender også udklædning fra blandt andet Ribe.

Det var ikke mindst ude på landet, at de unge karle kastede sig ud i fastelavnsfestlighederne. Og så meget, at Danske Lov fra 1683 forbyder folk at deltage i fastelavnsløb.

Myndighederne og præsterne var imod de lege, der var i forbindelse med fastelavn. Især præsterne mente ikke, at det var en passende måde for de unge at forberede sig på en religiøs højtid, forklarer Charlotte S. H. Jensen.

Myndighedernes forbud fik dog ikke skikken til at forsvinde. Helt op til slutningen af 1800-tallet fortsatte unge mennesker i byerne og på landet med at deltage i konkurrencelege og mødes i optog. Formålet med optoget var for de ugifte at samle mad ind i landsbyen til det forestående gilde om aftenen.

Karle forklædt som en kælling, en stodder og en bajads (en klovn, red.) tog ud til gårdene og lavede fis og ballade. Formålet var at blive trakteret, lave fest og samle ind til gilde, siger Charlotte S. H. Jensen.

Det var dog ikke alle i landsbyen, der blev beæret med et besøg af optoget.

Besøgene viste, hvem der var med i lokalsamfundet, og hvem der ikke var.

I dag er der langt mellem fastelavnsoptogene i de danske byer. Der er heller ikke længere levende katte i tønden eller festlige singler på gaden. I stedet er det blevet til børnenes fest.

I dag har fastelavnen ændret sig markant. Fra at være landsbyungdommens fest er det blevet børnenes fest og en tradition, der blandt andet udfolder sig i skoler og institutioner, fortæller Charlotte S. H. Jensen.

På Dansk Historisk Fællesråds hjemmeside, www.historieonline.dk, kan man læse mere om fastelavnsfestens historie.