Fasten skaber rum for fornyelse

Moderne faste foregår på alle tider af året, og få mennesker forbinder fastelavn med forsagelse og fravalg. Men fastens 40 dage kan være en god anledning til at se indad, mener forfatter til bog om meditativ vandring

Søndag vil landets kirker blive fyldt med prinsesser som hende her. I mange sogne er der tradition for fastelavnsgudstjenester, hvor børn møder udklædte og bagefter slår katten af tønden. –
Søndag vil landets kirker blive fyldt med prinsesser som hende her. I mange sogne er der tradition for fastelavnsgudstjenester, hvor børn møder udklædte og bagefter slår katten af tønden. – . Foto: Richard Sylvestersen/Ritzau Scanpix.

Der vil være både prinsesser, bamser og supermænd i mange danske kirker på søndag. Sådan er det også i Hjortshøj Kirke nord for Aarhus, hvor sognepræst Morten Skovsted for 21. gang har arrangeret fastelavnsgudstjeneste, og i et samarbejde med de lokale FDF’ere bagefter inviterer til tøndeslagning og spisning af fastelavnsboller. Den del, der foregår i kirken, er en blanding af højmesse og børnegudstjeneste, og salmerne vil være udvalgt, så der er noget for alle.

”Fastelavnsgudstjenesten er en klassisk kombination af forkyndelse og folkelighed sat ind i en ramme af fællesskab,” siger Morten Skovsted og tilføjer:

”Fasteelementet fylder ingenting i den sammenhæng.”

Fastelavnssøndag falder syv uger før påske og har traditionelt været dagen, hvor man kunne spise og feste igennem før de 40 dages faste, der forbereder påsken og Jesu opstandelse. I dag er dagen stadig en lille festdag i kirken, mens den efterfølgende faste totalt har ændret karakter.

”Faste er et religiøst begreb, som har at gøre med at berede sig til påsken, og der findes også i dag en fastetradition blandt nogle kristne. Den går typisk på at forsage kød, alkohol eller noget andet i de 40 dage, fasten varer. Men for langt de fleste folkekirkemedlemmer er fastelavn mere forbundet med karneval end med forsagelse,” siger Bent Flemmning Nielsen, der er professor i teologi på Københavns Universitet.

”I dag har fasten til gengæld fået en funktion uden for det kristne som led i en form for selvoptimering. I den sekulariserede version handler det om at træffe valg og fravalg, der gør, at vi får det bedre med os selv. Den form for faste kan ligge på alle mulige andre tidspunkter af året end de 40 dage før påske. I reformationstiden blev der formuleret en stærk kritik af fasten som et udtryk for et ønske om at frelse sig selv og dermed gøre sig uafhængig af Guds nåde. Den kritik er ikke særlig stærk i dag, ja, vel nærmest forstummet. Nu faster man for sin egen skyld,” siger han.

Det er Morten Skovsted enig i, og han mener også, at det bør være sådan.

”Jeg bryder mig ikke om fasten som et institutionaliseret system, som pålægges mennesker. Derimod ser jeg fasten som en mulighed for den enkelte. Fastetiden er også for det moderne menneske en god anledning til at stoppe op, reflektere og få et nyt blik på sit liv. En anledning til at se sig selv både udefra og indeni – ligesom vi gør i gudstjenesten. Måske vil det få nogle til at træde ud af vanerne og pålægge sig selv et afsavn. I vores behovsstyrede forbrugskultur er det under alle omstændigheder en god idé, ” siger Morten Skovsted.

Han har aldrig selv fastet, men skulle han forsage noget, er han ikke i tvivl om, hvad det skulle være:

”Så vil jeg faste fra de digitale medier. De er en tidsrøver, som jeg spilder alt for meget tid på.”

For Poul Asger Beck, der er cand.theol og deltidspræst i Silkeborg Baptistkirke, har fastetiden stadig en religiøs betydning, og han forbinder den ikke kun med afsavn, men også med fornyelse.

”Ved at skære ned på det unødvendige og overflødige øver og øger vi vores opmærksomhed og vores nærvær. Ved at rense ud i det gamle giver vi grobund for noget nyt. Faste er derfor snarere at skabe rum i sindet og i hjertet for den frihed og fred, som Kristus og påskens nye liv rummer,” siger han.

Sidste år udgav han bogen ”Frihed og fred. En meditativ vandring i fasten”, som består af 40 refleksioner, én til hver af de 40 hverdage i fasten.

”Vi har i vores liv rigtig mange valgmuligheder. Fastetiden er god til at overveje, hvad det er, vi skal rense ud i eller skære ned på for at give plads til noget nyt. Men når vi forsager slik eller vin en periode, forbliver det en ydre handling, og vi går glip af fastens egentlige formål, nemlig et dybere liv og forberedelsen til de opstandelseskræfter, Gud giver os i påsken,” siger Poul Asger Beck.

Kultursociolog Emilia van Hauen kalder nutidens fastekultur for moderne djævle- uddrivelse.

”Folk går på tusindvis af mærkelige kure, som altid er vældig ekstreme. Det er aldrig noget med bare at spise eller drikke lidt mindre. Det at undgå kulhydrater eller kun spise hver tredje dag handler om at forsage det, som vi anser for det onde. Og det onde skal udryddes, så vi kan være perfekte hele tiden,” siger Emilia van Hauen.

Det mest populære at faste fra lige nu er ifølge hende sociale medier, kulhydrater, kød, sukker samt sex.