Fasten skal minde muslimer om næstekærlighed

I denne tid faster tusindvis af danske muslimer for at rense sjælen og opnå større religiøs indsigt. Kristeligt Dagblad var til ramadan-middag hos familien Sarikaya

Inden ramadan-middagen indtages hos familien Sarikaya, beder hver person en stille bøn for sig selv. Det seneste måltid blev indtaget mere end 17 timer forinden. Fra venstre: Bilgehan Sarikaya, Yonus Sahim, Erdal Sarikaya og i baggrunden Nebiye og Mucella Sarikaya.
Inden ramadan-middagen indtages hos familien Sarikaya, beder hver person en stille bøn for sig selv. Det seneste måltid blev indtaget mere end 17 timer forinden. Fra venstre: Bilgehan Sarikaya, Yonus Sahim, Erdal Sarikaya og i baggrunden Nebiye og Mucella Sarikaya. Foto: Flemming Jeppesen/Fokus.

Stemningen i stuen er forventningsfuld.

Ikke på en udfarende eller en talen i munden på hinanden-facon. Nej, nærmest ærbødigt forventningsfuld, netop inden et ventet højdepunkt indtræffer. Øjne søger skiftevis mellem spisebordet midt i køkkenalrummet og viserne på armbåndsurene. Tre minutter til, konstateres der.

LÆS OGSÅ: Hvad er ramadan?

Øjeblikket indtræffer. Klokken har passeret 21, og fra en radio i hjørnet af køkkenet lyder dagens femte bøn, som indikerer fastens midlertidige ophør. Familien Sarikaya med venner sætter sig til bords.

Anledningen er muslimernes årlige fastemåned, ramadan. Fra mandag den 1. august har Danmarks rettroende muslimer og muslimer i hele verden kun indtaget væske og føde mellem solnedgang og solopgang. Syge, ældre, småbørn og gravide er dog undtaget. Fasten løber indtil den 30. august, når ramadanen kulminerer med eid-festen, hvor ældre som hovedregel giver gaver til de yngre, ligesom almisser, zakat al-Fitr, gives til fattige.

I korte træk er filosofien bag ramadanen, at menneskets begær er roden til meget ondt. Opfattelsen er, at man ved at undertrykke begæret efter mad, cigaretter og sex renser sjælen.

I Aarhus-rækkehuset hos familien Sarikaya, som stammer fra Tyrkiet, er tiden nu kommet til, at mad-nydelsen for nogle timer ikke længere skal undertrykkes. Hos far Erdal, som med egne ord er kebabmand i indkøbscentret BazarVest, for hans kone Mucella, som har stået i køkkenet i fem timer for at forberede middagen, for parrets ældste søn, Bilgehan, som læser økonomi på fjerde år, og for Nebiye, Bilgehans kone, som efter ferien påbegynder sine studier på Handelshøjskolen i Aarhus, ASB.

Familiemedlemmerne sætter sig til bords og beder hver især en stille bøn sammen med vennerne og gæsterne Erhan Kilic, gymnasielærer og formand for Dialog Forum Aarhus, lærer Selahaddin Ipek og den selvstændige Yonus Sahim.

Vi inviterer gæster hver aften, for vores kultur siger, at vi skal sørge for at have ekstra meget med hinanden at gøre i fastemåneden, fortæller Erdal Sarikaya.

Hans gæst Selahaddin supplerer:

Ifølge profetens (Muhammed, red.) ord vil den, du inviterer til dit hus, smitte af på dig. De gode gerninger, han har gjort, får du del i, når du inviterer ham hjem.

En god gerning har Mucella Sarikaya i sandhed gjort med aftenens middag. Under ramadanen er måltiderne et helt kapitel for sig, og når dagens første måltid indtages allerede før klokken 4 om morgen, er aftenmåltidet selvsagt en større omgang. Hver fastende muslimsk familie har sine egne madtraditioner, men alle har fællestræk: Aftenmåltidet er massivt og samler familie og venner.

Denne aften består Mucella Sarikayas menu af dadler som appetizer. De giver en blød start for maven, som efter en hel dags faste ikke er parat til at lade sig bombardere med mad. Samtidig udgjorde dadler en sædvanlig spise for profeten Muhammed. Herefter kommer en stærk linsesuppe på bordet, hvorefter hovedretsbuffeten tager over: tyrkiske börek-fladbrød, fyldte sarma-vinblade, små manti-dejruller med kødfyld og endelig essensen af hovedretten, güvec, som banalt oversat betyder grøntsager med kød. Et navn, der på ingen måde yder retten retfærdighed, da den serveres i rigelige mængder fra et kæmpe lerfad. Ris og salat supplerer. Og nå ja, dessert er der selvfølgelig også. En sød og sprød valnøddekage med flødeskum. Plus ekstra flødeskum. Og dampende varm tyrkisk te med en balje sukkerknalder.

Familie og gæster nyder maden. Sulten har presset på.

Det kan helt sikkert godt gå lidt ud over koncentrationen, når du sidder med studierne midt på dagen, siger økonomistuderende Bilgehan.

Gæsten Selahaddin supplerer igen:

Det er rigtigt, men ramadanen handler netop også om at udvise tålmodighed og på den måde sætte sig i fællesskab med dem, som normalt ikke har samme vilkår som en selv.

Ramadanens religiøse indhold diskuterer familien og vennerne langtfra hver aften. Den religiøse fordybelse er ofte op til den enkelte, fortæller Erhan Kilic, gymnasielæreren.

For de fleste muslimer går kultur og religion hånd i hånd, så når vi mødes en aften som nu, ligger der også noget religiøst i det, og bøn er en del af middagen. Men for nogle muslimer er fasten det samme, som kirken er for nogle: De kommer der kun i julen.

Det undrer ikke Erhan Kilic, at den kristne faste er så lidt udbredt i Danmark.

Nej, for religion er jo ikke særlig tydelig i dansk kultur. Men faste er med til at give et afbalanceret liv, for selvom du bryder fasten om aftenen, tager du følelsen fra dagen med dig.

Klokken nærmer sig 23, da det banker på døren. Naboen Bülent Ünalan kigger indenfor. Han bydes straks på mad, men har lige spist. Erdal Sarikaya har mæt og veltilfreds ladet kroppen falde tilbage i stolen.

Se, nu er det en rigtig tyrkisk middag, siger Selahaddin.

Nej, nej, nej, svarer Bülent, hvis vi var i Tyrkiet, var jeg da bare braset ind.

Sådan fyger små humoristiske kommentarer over bordet hele aftenen. Erhan drilles med sin usynlige vægtforøgelse, ligesom nabo Bülent med et glimt i øjet roser Nebiye, Bilgehans kone, for at være træt efter måltidet.

Min kone er åbenbart aldrig træt, for hun taler hele tiden, siger Bülent.

Trods den muntre stemning skal man ikke tage fejl af fastens betydning for muslimer, siger Erhan Kilic.

Mange tager ferie i ramadan-måneden for at finde tid til fordybelse. Igennem fasten kommer vi tættere på Gud, og bagefter kan man opnå en form for lettelse. Både over at have klaret det og over den følelse, du pludselig har i kroppen.

gehlert@k.dk

Ramadan-middag.
Ramadan-middag. Foto: Flemming Jeppesen/Fokus.
Ramadan-middag.
Ramadan-middag. Foto: Flemming Jeppesen/Fokus.
Aftenens ramadan-middag indtages i fokuseret nydelse i rækkehuset uden for Aarhus. Fra venstre Selahaddin Ipek, Erhan Kilic, Bilgehan Sarikaya, Mucella Sarikaya, Nebiye Sarikaya, Yonus Sahim og Erdal Sarikaya.
Aftenens ramadan-middag indtages i fokuseret nydelse i rækkehuset uden for Aarhus. Fra venstre Selahaddin Ipek, Erhan Kilic, Bilgehan Sarikaya, Mucella Sarikaya, Nebiye Sarikaya, Yonus Sahim og Erdal Sarikaya. Foto: Flemming Jeppesen/Fokus.