Prøv avisen

Fastholdelse af syge børn udfordrer sundhedsvæsenet

Man behøver ikke at holde børn fast for at berolige barnet i forbindelse med behandlinger på hospitalet. Spædbørn har for eksempel stor gavn af at være i hudkontakt med forældrene eller at blive ammet under indgrebet, mens alt fra sæbebobler til sanglege kan være en hjælp for større børn. Modelfoto.

Tusindvis af børn bliver hvert år fysisk fastholdt i forbindelse med behandlinger på danske hospitaler, men det er ofte angstprovokerende og smertefuldt. Både Børnerådet og Det Etiske Råd efterlyser nu bedre retningslinjer

En blodprøve, en undersøgelse eller et drop til medicin. Procedurer, der er ganske almindelige, når børn modtager behandling på landets hospitaler, men som ofte foregår, imens børnene holdes fast af forældre eller fagpersoner. Og det er et stort problem for børnene, der tit ender med at få ubehagelige oplevelser. Derfor vil Børnerådet og Det Etiske Råd nu se på, hvad der kan gøres.

”Vi skal have gjort noget ved problemet så hurtigt som muligt, for vi kan høre, at det er både omfattende og alvorligt,” fastslår Per Larsen, der er formand for Børnerådet.

Sammen med Det Etiske Råd vil Børnerådet i løbet af efteråret sætte fokus på fastholdelse af børn i den fysiske sundhedsvaretagelse. Hidtil har der næsten udelukkende været fokus på at undgå at fastholde børn i psykiatrien. Håbet er, at arbejdet munder ud i et sæt nationale retningslinjer, siger Per Larsen.

”Jeg tror bestemt ikke, det skyldes ond vilje, når børn bliver holdt fast, men i et stort system som sundhedsvæsenet kan der være en tendens til at gøre, som man plejer.”

Den opfattelse deler formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler. Han mener, at selvom der allerede i sundhedsloven findes rammer for, at barnet skal inddrages, sker det ikke altid i praksis.

”Der tror jeg, kulturen er vigtig, for vi ønsker alle at undgå det, man kunne kalde 'automattvang', der kan forekomme, fordi man ikke kender til eller vurderer, der er tid til andre måder at gøre det på,” siger han og fortsætter:

”Ideelt set burde fastholdelse af børn i somatikken (kropslig behandling, red.) ikke forekomme, men det kan vi nu forstå på fagpersoner, at det gør i vid udstrækning. Vi vil derfor gå ind i sagen, da vi har en formodning om, at der både er etiske problemstillinger og dilemmaer.”

Jakob Birkler peger på, at der for eksempel kan opstå et dilemma, hvis barnet nægter at tage imod en livsvigtig behandling.

Det dilemma møder børnesmertesygeplejerske ved Videnscenter for Børnesmerter på Rigshospitalet Susanne Molin sjældent. I langt de fleste tilfælde kan tvangen helt undgås, mener hun.

”Fastholdelse forekommer alt for ofte, selvom der er masser af metoder til at få barnet til at slappe af og undgå smerte,” siger hun.

På Rigshospitalet vil man allerede nu indføre et tiltag, kaldet ”De fire obligatoriske ved stikprocedurer”, som er fire metoder til at undgå fastholdelse, som alle, der arbejder med børn på Rigshospitalet, skal kende til og bruge i praksis.

Susanne Molin forklarer, at der er forskellige metoder til at berolige barnet alt efter alder.

Spædbørn har for eksempel stor gavn af at være i hudkontakt med forældrene eller at blive ammet under indgrebet.

For større børn kan alt fra sæbebobler til sanglege være en hjælp. Samtidig kan eksempelvis bedøvende creme eller lattergas være nødvendigt alt efter indgrebets karakter.

”Også personale og forældre kan blive slemt påvirkede af at holde børn fast, og for alle parter er det nødvendigt at finde løsninger på problemet hurtigst muligt,” siger Susanne Molin.