Prøv avisen

Fattigdomsgrænsen er tilbage som målestok

En fattigdomsgrænse er et godt udgangspunkt for at tale socialpolitik, mener Socialdemokratiet og socialrådgivere. I blå blok finder man grænsen misvisende. Foto: Sofie Mathiassen/arkiv/Ritzau Scanpix

Danmarks Statistik har fastsat en ny fattigdomsgrænse for at måle FN's verdensmål. Socialdemokratiet håber, at grænsen igen kan blive en officiel målestok.

Hvornår er man fattig?

Det er et spørgsmål, som kan få den politiske diskussion i kog og splitte politikere mellem rød og blå blok.

I 2013 indførte den røde regering en fattigdomsgrænse. To år senere blev den fjernet af den blå regering, der fandt den misvisende.

Der er fortsat ikke en officiel fattigdomsgrænse i Danmark, men Danmarks Statistik har nu fastsat en ny.

Det skyldes, at Finansministeriet har bedt Danmarks Statistik om at holde øje med, hvor godt Danmark klarer sig i forhold til FN's verdensmål om at halvere fattigdom. Det skriver Jyllands-Posten.

Socialdemokratiet håber, at grænsen på ny kan opstå som en officiel målestok, fortæller socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

- Fattigdomsgrænsen giver os et godt overblik over, hvor vi skal sætte ind, hvis vi gerne vil fattigdom til livs, siger hun og understreger, at man ikke rent kan kopiere Danmarks Statistiks grænse.

- Vi havde et andet tidsperspektiv, siger socialordføreren.

Hun henviser til, at den gamle grænse målte fattigdom over tre år, mens den nye kun måler over et år.

Med den nye version fra Danmarks Statistik regnes en borger som "relativt fattig", hvis vedkommende ét år har en indkomst under 117.000 kroner efter skat.

Personer med en vis formue, studerende samt unge, der lige er flyttet hjemmefra, regnes ikke med i opgørelsen over fattige.

Med den røde regerings gamle grænse blev man karakteriseret som "relativt fattig", hvis man som enlig uden børn havde en årlig indkomst efter skat på mindre end 103.000 kroner i tre år.

I Dansk Socialrådgiverforening støtter man også en officiel fattigdomsgrænse. Den kan eksempelvis bruges, når man ser på beløbet for kontanthjælp.

Det fortæller talsmand Rasmus Balslev, der er formand for foreningens Region Øst.

- Det er vigtigt med et fælles udgangspunkt, når man taler om fattigdom. Herunder at politikerne bredt anerkender, at man har et fornuftigt fælles udgangspunkt, når man taler om niveauet for fattigdom, siger han.

I blå blok holder man dog fast i, at fattigdomsgrænsen ikke kan bruges til at lave politik ud fra.

- Når Dansk Folkeparti arbejder for bedre økonomiske forhold og for eksempel for at få indført ældrechecken, er det ikke noget, vi gør, fordi der er en fattigdomsgrænse eller ikke er en fattigdomsgrænse.

- Fattigdomsgrænsen kan være med til at afspore debatten fra det væsentlige, fordi man får en diskussion af, hvor grænsen skal ligge, og om den rammer de rigtige, siger Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti.

Venstres gruppeformand, Karen Ellemann, stod bag afskaffelsen af fattigdomsgrænsen som socialminister i 2015. Hun finder ifølge Jyllands-Posten grænsen misvisende. Blandt andet fordi selvstændige var overrepræsenterede.

Niels Ploug, der er afdelingsdirektør i Danmarks Statistik, siger til avisen, at de har været opmærksomme på, at de med den nye grænse bevæger sig ind i et politisk minefelt.

Derfor har de understreget, at deres beregninger er en del af afrapporteringen af verdensmålene, som Finansministeriet har bedt om.

/ritzau/