Fejring skal afslutte 200 års fortrængning

Siden tabet af Norge i 1814 har danske historikere excelleret i at udelade fortællingen om de 434 år, vi var en samlet nation. På initiativ fra Folketingets Præsidium er der nu afsat midler til at få fortællingen ud til danskerne

Siden tabet af Norge i 1814 har danske historikere excelleret i at udelade fortællingen om de 434 år, vi var en samlet nation. Nu skal fortællingen ud til danskerne.
Siden tabet af Norge i 1814 har danske historikere excelleret i at udelade fortællingen om de 434 år, vi var en samlet nation. Nu skal fortællingen ud til danskerne. Foto: Christian Lindgren/ Denmark.

Den 15. maj 2014 indtager en udenlandsk politiker talerstolen i det norske Storting, for første gang siden Winston Churchill blev tildelt den samme ære lige efter Anden Verdenskrig. Det er formanden for det danske Folketing, Mogens Lykketoft (S), og anledningen er 200-året for den norske løsrivelse fra Danmark og demokratiske grundlov, Eidsvoll-erklæringen.

Det er en stor ære for mit embede at være inviteret til at tale i Stortinget som den første udlænding siden Churchill. Det er en flot norsk gestus til samhørighed med Danmark, siger Mogens Lykketoft.

Når vi om få dage træder ind i 2014, begynder et vigtigt jubilæumsår for den norske nation. Allerede den 13. og 14. januar begynder markeringen med en særudstilling på Norsk Folkemuseum og et historisk cruise til Kiel i Tyskland, hvor den fredsaftale blev indgået, som kostede Danmark herredømmet over Norge. I Danmark arrangerer Folkeuniversitetet og Dansk Folkeoplysnings samråd en lang række arrangementer landet over, som skal oplyse befolkningen om 1814.

For de fleste danskere har historien om Kongeriget Danmark-Norge været skrevet i glemmebogen i 200 år, men ved hjælp af en særbevilling fra Folketingets Præsidium skal det nu ændres. Da præsidiet tog sit initiativ sidste år, var der intet planlagt fra regeringens eller statens side, så det var i høj grad Lykketoft og Venstres præsidiemedlem Bertel Haarder, der i 11. time fik markeringen af 200-året på dagsordenen.

Hvis man bare ser på det rent geopolitiske i forhold til Danmarks historie, er tabet af Norge et af sørgeligste danske momenter, men vi kan fejre, at en dansk prins, den senere konge Christian 8., i nogle måneder var valgt konge af Norge og bragte forfatningen til vedtagelse. Derudover kan vi fejre, at familieskabet til Norge ikke har lidt skade trods adskillelsen. Og det er værd at fejre, hvor mange skikkelser i vores historie, der er fælles gods fra Tordenskiold til Holberg. Vores åndsliv og kulturliv er bundet sammen, og vi taler næsten samme sprog. Og så er den norske forfatning jo skrevet på dansk, siger Mogens Lykketoft.

LÆS OGSÅ: Jubilæum skal bringe Norge tilbage i danmarkshistorien

Ud over de folkelige foredrag er der i Danmark planlagt udstillinger, koncerter, en dansk-norsk videnskabelig konference og på selve den norske nationaldag holdes en festgudstjeneste i Holmens Kirke, et arrangement på Christiansborg og et folkeoptog til den norske sømandskirke, Kong Haakons Kirke, i København. Og ifølge sømandspræst i kirken Pál Kristian Balstad er der i Norge kæmpe bevågenhed om den danske ceremoni.

I Norge kulminerer hele fejringen med, at man viser fejringen i Danmark på statsligt tv. Tre musikkorps kommer og spiller, blandt andre Den Kongelige Livgarde, og der bliver måske 2500-3000 mennesker involveret, fortæller sømandspræsten, som tilføjer, at markeringen efter hans opfattelse ikke handler om at mindes en skilsmisse, men om at hylde det gode dansk-norske samarbejde.

Rasmus Glenthøj er historiker, post.doc. ved Syddansk Universitet og har skrevet ph.d.-afhandling om den dansk-norske skilsmisse. Han tror ikke, at den manglende opmærksomhed om markeringen skyldes modvilje, men det illustrerer, at erindringen om 1814 står langt svagere i danskernes bevidsthed end nederlaget til Tyskland i 1864:

Norge var lillebror i forholdet, da landene var i forening, og der er i Norge en helt anden bevidsthed om den fælles fortid. Der er ingen, som har forsøgt at skrive om Norges historie uden at inddrage Danmark. Derimod har danske historikere i årevis excelleret i at skrive Norge ud af danmarkshistorien.

Danmark side 2

Danmark og Norge