Feltpræster: Danmark har et moralsk ansvar for de afghanske tolke

De afghanske tolke, der har stået skulder ved skulder med danske soldater i krigen, frygter for deres liv, og derfor skal den danske regering gøre det moralsk rigtige og evakuere dem, mener to tidligere feltpræster. Men kan man bruge moralske argumenter i en politisk debat?

De danske soldater fik en varm velkomst, da de vendte hjem den 22. juni. De afghanske tolke, som hjalp soldaterne i krigen, er imidlertid stadig i Afghanistan.
De danske soldater fik en varm velkomst, da de vendte hjem den 22. juni. De afghanske tolke, som hjalp soldaterne i krigen, er imidlertid stadig i Afghanistan. . Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Efter hårdt pres fra både nuværende og tidligere forsvarschefer, støttepartier og oppositionen har udenrigsminister Jeppe Kofod (S) nu meldt sig klar til at evakuere lokalt ansatte, der i Afghanistan er truet med forfølgelse eller henrettelse af Taleban-bevægelsen, efter at de danske styrker har forladt landet.

Og det er den moralsk rigtige handling, mener de to tidligere feltpræster Victor Greve og Peter Sporleder, der begge har været udsendt som præster for de danske soldater i Helmand-provinsen i Afghanistan.

De har på egen krop oplevet, hvilken betydning de afghanske tolke har haft for de danske styrkers sikkerhed og evne til at operere. Og derfor er de ikke i tvivl om, at Danmark bør igangsætte en evakuering.

”Det ville være moralsk forkasteligt, hvis vi ikke tog ansvar for de tolke, der har hjulpet os i alle de år, og det kan ikke gå hurtigt nok med at få dem hertil. De danske politikere er nødt til at tage imod de her mennesker, der helt berettiget frygter for deres liv,” siger Victor Greve, der har været udsendt som feltpræst af flere omgange og senest i 2013. I dag er han sognepræst i Skuldelev Sogn i Nordsjælland.

Peter Sporleder har været udsendt som feltpræst i Afghanistan af to omgange, og han har den samme opfattelse som sin kollega.

”Da jeg hørte om den her problematik, var min tanke, at det var beskæmmende. Vi kan ikke være det bekendt ikke at evakuere dem. Jeg har været på patrulje med de her lokale tolke. De har sat deres liv på spil for at gå rundt sammen med os. Vi var dybt afhængige af dem. De havde en forståelse af lokalområdet, og de kunne give os uundværlige oplysninger´,” siger Peter Sporleder, der er sognepræst i Holme Kirke i Aarhus.

Debatten om Danmarks forpligtigelser over for tolkene og de ansatte på ambassaden er blusset op, efter at en række af dem har gjort opmærksom på, at de frygter, at Taleban vil torturere og henrette dem, fordi de har hjulpet de vestlige styrker.

Senest har USA og Storbritannien meldt ud, at de er klar til at evakuere de afghanere, der har arbejdet for regeringen og millitæret. Først i går kom den danske regeringen til den samme konklusion, og det har især vakt kritik hos regeringens støttepartier, der har argumenteret for en opdtatering af den såkaldte tolkeaftale fra 2013.

Den politiske diskussion har især sværmet om Danmarks moralske forpligtigelser. For eksempel har den tidligere forsvarschef Bjørn Bisserup sagt til Politiken, at ”det juridiske ansvar vil jeg lade andre vurdere, men der er et moralsk, etisk ansvar – helt bestemt.”

Morten Dige er lektor i filosofi på Aarhus Universitets institut for kultur og samfund, hvor han forsker i etik og moralfilosofi. Ifølge ham giver det god mening at bruge moralske argumenter i både denne og andre politiske sager.

”Vi har at gøre med mennesker, der er i en livsfarlig situation. Det er et godt argument for, at de skal sidestilles med vores egne soldater, som vi heller ikke efterlader på slagmarken,” siger Morten Dige.

Morten Dige har blandt andet beskæftiget sig med forholdet mellem krig, etik og moral. Men det er ikke det, der er tilfældet her, forklarer han.

”Vi har et eksempel, hvor uanset hvilken etisk og moralsk skole, man tilslutter sig, så er sagen klar. Konsekvens-etisk kan vi gøre meget mere godt ved at evakuere dem, end at efterlade dem. Og ud fra en pligtetik, så pådrager vi os en forpligtigelse, når vi bringer folk i en udsat position.”

I torsdags oplyste Udenrigsministeriet, at der i skrivende stund er 40 nuværende og tidligere lokalt ansatte på den danske ambassade i Kabul og fire tolke, der har søgt om hjælp gennem den såkaldte tolkeaftale fra 2013.

Jeppe Kofod (S) har inviteret Folketingets partier til en drøftelse om sagen og tolkeaftalen på mandag.