Fem gode råd: Sådan taler du med dit barn om døden

Det er vigtigt at tale om døden med børn. Familievejleder Lola Jensen præsenterer her fem gode råd til de svære samtaler

I ”Theo & Den Magiske Talisman”, der er årets nye julekalender på DR 1, falder morfaderen om lige inden jul. I grove træk handler julekalenderen om tre generationers farvel. En drengs farvel til sin morfar, en datters farvel til sin far, en gammel mands farvel til livet. Det er sorg i børnehøjde. Her giver familievejleder Lola Jensen gode råd til, hvordan man kan tale med sit barn om døden.
I ”Theo & Den Magiske Talisman”, der er årets nye julekalender på DR 1, falder morfaderen om lige inden jul. I grove træk handler julekalenderen om tre generationers farvel. En drengs farvel til sin morfar, en datters farvel til sin far, en gammel mands farvel til livet. Det er sorg i børnehøjde. Her giver familievejleder Lola Jensen gode råd til, hvordan man kan tale med sit barn om døden. . Foto: Ulrik Boel Bentzen/DFF.

Hvor kommer vi hen når vi dør? Hvor mange er der plads til oppe ved Gud? Hvordan finder vi hinanden oppe i Himlen? For mange børn sætter det at opleve død i familien også tanker i gang om deres egen død. Familievejleder Lola Jensen giver gode råd til, hvordan du bedst taler om døden med dit barn:

1. Vær konkret
Uanset spørgelysten og evnen til at tænke abstrakt - og for mange børn i dag er døden ret abstrakt - skal beskeder om døden være så konkrete og præcise, som man nu kan i forhold til sin egen tro.

Vent med at svare, til barnet har spurgt og lad svarene være enkle, omsorgsfuldt ærlige. Lad barnet afgøre, om det udløser nye spørgsmål - stopper barnet for denne gang, så stopper man også som voksen.

2. Fortæl sandheden
Sig tingene, som de er, men lad være med at udpensle grumme detaljer.

3. Vær den voksne
Det er den voksnes opgave at være samlet, klar og nænsom. For de børn, der har lyst til og behov for at tale om døden, er det bare at klø på.

Emnet er evigtgyldigt, og jo mere konkret, desto bedre. Men undgå yderpolerne. Et hulkende: "Det her kan mor slet ikke tale om nu, for mor er alt for ked af det til at tale om oldemor" holder ikke. Det er den voksnes opgave ikke at give egne sorger og bekymringer videre til barnet. Dem hverken kan eller skal barnet bære.

4. Hvide løgne tilladt
Hvide løgne træder ind, når virkeligheden er for grum, men den grundlæggende sandhed må ikke forties.

Hvide løgne kan være gode historier. Det er okay at fortælle den femårige, at oldemor nu sidder oppe i Himlen og kigger ned til os.

5. Lad barnet sørge
Lad barnet sørge på sin måde. Børn veksler mellem sorg og leg, og nogle er måske endda stort set uberørte. Det hele er i orden, for mennesker bearbejder sorg på forskellige måder.

Kilde: Den store Far, mor og børn - håndbog i godt familieliv af Lola Jensen