Prøv avisen

Fem måneders fængsel for knytnæveslag mod ytringsfriheden

Under gårsdagens retssag om vold mod digteren Yahya Hassan var han selv yderst sparsom med oplysningerne under sin vidneforklaring og svarede ”det husker jeg ikke” et hav af gange. Det fik anklageren til at spørge, om hans hukommelse fejler noget, hvortil Hassan svarede: ”Jeg ryger nogle joints engang imellem, måske er det det.” – Foto: Jens Astrup/.

Et overfald på digteren Yahya Hassan var også et angreb mod ytringsfriheden, konkluderede Københavns Byret i går. I retten erklærede Yahya Hassan sig ligeglad med sin overfaldsmand, en tidligere terrordømt

Det blev et spørgsmål om ytringsfrihed, da en mand ved byretten i København i går blev idømt fem måneders fængsel for et overfald på digteren Yahya Hassan.

Dommeren og de to domsmænd købte ikke den anklagedes, 24-årige Isaac Meyers, forklaring om, at han havde overfaldet Yahya Hassan på Københavns Hovedbanegård, fordi denne stirrede provokerende og ondt på ham og hans kæreste. Ved domsafsigelsen lød det fra dommer Ulrik Stage-Nielsen:

LÆS OGSÅSpørgsmål, vi glemmer at stille om Yahya Hassan

Vi lægger til grund, at ud fra videoen at se var der ikke tale om nidstirring fra Hassans side (...) Vi lægger til grund, at der er tale om flere slag, og det må også lægges til grund, at i mangel af andet har årsagen til slagene været, at Hassan har ytret sig. Vi kan i hvert fald ikke se anden årsag.

Videoen, som dommeren refererede til, blev vist i byretten. Det var en række sekvenser fra overvågningskameraer på Hovedbanegården, hvor Yahya Hassan den 18. november ankom sammen med en veninde. Efter lidt tid kom Isaac Meyer gående hurtigt forbi sammen med sin kæreste. Hassan og Meyer udvekslede et ultrakort blik, og få minutter senere kom Meyer tilbage alene og gik til angreb på Yahya Hassan med knytnæveslag.

Digteren, som på rekordtid er blevet landskendt for sine digte om sin barske opvækst, var nået ind i Hovedbanegårdens store afgangs- og ankomsthal, og optagelserne viste, hvordan Meyer gentagne gange havde fat i Hassans lange hår, og hvordan de to sloges, inden flere af Hovedbanegårdens ansatte lagde sig imellem.

Det er ikke første gang, at Isaac Meyer stifter bekendtskab med retsvæsenet. I 2007 blev han som den første i danmarkshistorien dømt for forsøg på terror. I den såkaldte Glostrup-sag fik han syv års fængsel for sammen med to andre at planlægge et terrorangreb i Bosnien. Han blev løsladt i sommeren 2010.

I byretten i går skridtede Isaac Meyer, som i 2007 var kendt under navnet Abdul Basit Abu-Lifa, selvsikkert ind i lokalet med et lille smil efter at være blevet løst fra sine håndjern. Med tykt, sort fuldskæg, kort hår og iført blå hættetrøje og armygrønne, posede bukser tog han plads i vidnestolen.

Med rolig stemme forklarede han at have slået Yahya Hassan. Han havde set ham før ligesom alle andre vel har set ham i medierne men det var ikke på grund af Hassans budskaber, han slog ham, bedyrede han. Da anklager Søren Harbo forsøgte at bore i, om Isaac Meyer er meget religiøs, svarede han:

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forholde mig til det spørgsmål. Jeg er muslim. Jeg vil ikke kommentere på min holdning til ikke-muslimer.

Mens Isaac Meyer talte, satte Yahya Hassan sig på tilhørerrækkerne sammen med to Pet-livvagter. Kort efter afløste han Meyer på vidnestolen iført læderjakke, spidse lædersko og med det lange, krusede hår samlet i en hestehale. I forhold til den forklaring, han afgav til politiet umiddelbart efter overfaldet, huskede han ikke, at Meyer skulle have råbt vantro og dø, han huskede ikke at have set Meyer inden overfaldet, og han huskede heller ikke et efterfølgende opkald fra politiet.

Jeg ved ikke, om det er ham, der sidder der, sagde Hassan i retning af Isaac Meyer.

Jeg er ligeglad med, hvad I gør med gerningsmanden. Jeg har ingen erstatningskrav. Det, jeg husker, er, at jeg får et slag i baghovedet og ender i et slagsmål. Jeg husker ikke, om der bliver sagt noget. Hvordan skal jeg vide, hvorfor han gør det? Jeg kender ikke hele verdens motiver for det ene og det andet.

Og Hassan hævede stemmen yderligere og lod sin irritation skinne igennem længere inde i sin vidneforklaring:

Gerningsmanden er ikke mit problem. Hvis han vil overfalde mig på gaden, tager vi den derfra. Hvis han vil give mig tæsk, skriver jeg et digt om det. Han er ytringsfriheds-narkomanernes problem.

Under både Yahya Hassans forklaring og vidneudsagnene fra to ansatte på Hovedbanegården sad Isaac Meyer tilbagelænet med et roligt blik rettet lige ud i luften mod ingenting. Og da dommen blev afsagt i Københavns Byrets sal 60, forholdt han sig fuldstændig roligt. Forsvarer Jane Ranum ankede på Meyers vegne dommen til landsretten og sagde efter domsafsigelsen til Kristeligt Dagblad, at det i hendes optik var fejlagtigt at anlægge Hassans ytringer og digte som motiv for Isaac Meyers angreb. Anklager Søren Harbo var af en anden opfattelse:

Det er en rimelig dom, fordi det ikke kun er et angreb på en enkeltperson, men også på ytringsfriheden. Vi lever bare i en tid, hvor ytringsfriheden er under et kolossalt pres, og så er det vigtigt, at når folk, der ytrer sig i den offentlige debat, bliver angrebet, at det så bliver straffet hårdt.