Minksagen kostede i dag fødevareminister Mogens Jensens (S) posten, men adskillige flere regeringsmedlemmer og embedsfolk har i de seneste måneder ”tilsidesat forvaltningsmæssige normer”, så sagen fik et ”kritisabelt og beklageligt” forløb.
Ordene er fra konklusionen i Justitsministeriets redegørelse om den socialdemokratiske regerings håndtering af beslutningen om at kræve alle danske mink aflivet på grund af corona-smittefare. En beslutning, der blev formuleret som et krav til landets minkejere, selvom regeringen ikke havde lovhjemmel til at stille et sådant krav.
Da det stod klart, at der var et juridisk problem, tøvede regeringen og Fødevarestyrelsen med at orientere minkavlerne om det, og samtidig kom der ikke en aftale på plads, der kunne give minkavlerne klarhed over, hvordan de ville blive kompenseret for deres tab.
Tirsdag den 22. september modtog fødevareminister Mogens Jensen et dokument fra sit ministerium med den vurdering, at der ikke var lovgrundlag for at kræve alle danske mink aflivet, også uden for en radius 7,8 kilometer fra smittede besætninger. Denne viden har Mogens Jensen tilsyneladende glemt eller overset, for han forklarede siden, at han ikke havde denne viden før den 7. november.
Dette er S-regeringens første mareridt. Efter at have formået at regere et år og fire måneder uden at være nødt til at skifte ud på ministerholdet, må statsminister Mette Frederiksen (S) nu se sig om efter en ny fødevareminister.
Torsdag den 1. oktober mødtes regeringens udvalg for covid-19. Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) sad for bordenden, men fem andre ministre var til stede: justitsminister Nick Hækkerup (S), finansminister Nicolai Wammen (S), udenrigsminister Jeppe Kofod (S), erhvervsminister Simon Kollerup (S) og kulturminister Joy Mogensen (S). Denne dag overvejede ministrene ikke at aflive alle mink, men de blev skriftligt orienteret af embedsfolk om, at der ikke var hjemmel i loven til at aflive alle danske mink. Det er usikkert, om ministrene talte herom på mødet. Det er derfor heller ikke sikkert, de havde læst dokumenterne. Men de havde muligheden for det.
Dette er S-regeringens andet mareridt. Hvis det koster én minister posten at have vidst, at man var på vej ud ad en juridisk ufarbar vej, hvad sker der så, hvis seks andre ministre også havde denne viden?
Tirsdag den 3. november blev der holdt møde i regeringens koordinationsudvalg, hvor den endelige beslutning om, at alle mink skulle aflives, blev truffet. Statsministeren sad for bordenden, og to af de førnævnte ministre, Jeppe Kofod og Nicolai Wammen, sad med. Men tilsyneladende talte ingen om risikoen for at træffe en beslutning uden det rette lovgrundlag, for ifølge Justitsministeriets redegørelse kom dette slet ikke på dagsordenen. Dagen efter holdt regeringen pressemøde og proklamerede, at alle danske mink skulle aflives, for at Danmark kunne undgå at blive ”et nyt Wuhan” med spredning af en ny, muteret coronavirus.
Kort inden dette pressemøde havde embedsfolk fra Fødevarestyrelsen ellers i en e-mail forsøgt at advare om, at der ikke var hjemmel til også at aflive raske mink og mink uden for risikozonen. Justitsministeriet besvarede mailen, men budskabet nåede alligevel ikke frem.
Efter pressemødet agerede alle, som om der nu var afgivet ordre til alle minkavlere, som var forpligtet til at adlyde, men ”udtalelser på pressemøder og politiske udmeldinger i øvrigt udgør hverken administrative retsforskrifter eller konkrete forvaltningsakter, der kan skabe rettigheder eller pligter for borgerne,” skriver Justitsministeriet i sin redegørelse.
Dette er S-regeringens tredje og fjerde mareridt. Helt frem til pressemødet blev advarsler overhørt, og både på pressemødet og i et efterfølgende brev af den 6. november til danske minkavlere blev der givet ordrer på en måde, som ifølge Justitsministeriet ikke harmonerer med, hvordan myndigheder skal agere for at ”sikre borgerne mod retstab og yde grundlæggende garantier mod uberettigede indgreb”.
Tirsdag den 10. november, en uge efter pressemødet, fik de danske minkavlere så at vide fra myndighederne, at aflivningen ikke var et krav, idet lovgrundlaget ikke var på plads endnu. På daværende tidspunkt kørte aflivningen på højtryk, og regeringen arbejdede på at få en lov igennem. Men allerede tre dage før, den 7. november, var fødevareminister Mogens Jensen på ny blevet orienteret om det manglende lovgrundlag.
Ministeren beklagede i dag ved sin afgang, at ministeriet ikke havde taget kontakt til minkavlerne hurtigere, ligesom han beklagede ordlyden af brevet, der kunne ”opfattes som et generelt påbud om aflivning af mink”, hvad ministeren ikke mente, det skulle være. Brevet har ikke været forelagt ministeren. Derfor har SF krævet departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet Henrik Studsgaards afgang. Han er øverste leder af embedsværket i et ministerium, hvis håndtering af denne sag i forhold til at finde ud af lovgrundlag og orientere det politiske niveau herom også får en hård medfart i Justitsministeriets redegørelse.
Dette er S-regeringens femte mareridt. Selv da fejlen kom tydeligt frem i medierne, blev der tøvet. Alskens overvejelser om lovligheden eller ulovligheden i mink-aflivningen er cirkuleret mellem både folkevalgte og embedsværk gennem mere end en måned, uden at man er nået til en fælles, velinformeret stillingtagen.
Dét finder Justitsministeriet ikke kun beklageligt, men også kritisabelt.