Prøv avisen

Fem skarpe til finansminister Kristian Jensen

Regeringen vil bruge 32,5 milliarder kroner på at ændre boligskat. Rentefradrag skal beskæres, lyder forslag.

Frem til 2025 vil det koste 32,5 milliarder kroner at gennemføre de ændringer af boligskattesystemet, som regeringen har foreslået.

De penge skal dels findes ved at beskære rentefradraget yderligere. Og dels - for hovedpartens vedkommende faktisk - skal de tages fra statskassen fra det såkaldte finanspolitiske råderum.

Regeringen vil have, at de andre partier bag en ny boligbeskatning skal forpligte sig til at gennemføre reformer, der kan fylde råderummet op igen.

Det har regeringen meddelt onsdag, efter at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har gjort det klart, at forhandlingerne ikke kunne komme videre, før regeringen havde foreslået en finansiering af sit forslag.

Her svarer finansminister Kristian Jensen (V) på spørgsmål fra de fremmødte journalister ved præsentationen af forslaget.

Spørgsmål: Hvorfor er det især de unge boligejere med typisk de største renteudgifter, der skal betale en del af regningen?

- Det vil være de unge boligejere, som kommer ind på boligmarkedet, der vil opleve en markant stigning i deres grundskyld og deres ejendomsværdiskat, hvis ikke der kommer en tryghed og en garanti for, hvordan boligskatten skal udvikle sig.

- Derfor synes vi, at der er en god balance. Også selv om det selvfølgelig er sådan, at dem, der kommer med de største lån, også har de største udfordringer, når rentefradraget bliver sat ned.

Spørgsmål: Hvilke reformer er det, du gerne vil forpligte partierne til at gennemføre?

- Den daværende Venstre-regering fremlagde jo en 2025-plan, hvor vi havde en lang række forskellige initiativer, som vi ville bruge til at udvide råderummet.

- Dem kan man jo kigge på. Jeg vil dog sige, at vi ikke forventer, at en højere pensionsalder skal være med til at finansiere lavere og mere tryg boligbeskatning.

Spørgsmål: Er det kun et udspil, eller er det et egentligt krav til partierne, at hvis de vil være med i boligskatteaftalen, så skal de også medvirke til at genopfylde det finanspolitiske råderum?

- Det er et udspil.

- Vi ser gerne, at man fortsat kan udvide indsatsen for at bekæmpe kræft. At man fortsat kan styrke sundhedsvæsnet og uddannelserne. Det kræver, at der bliver genopfyldt på råderummet.

Spørgsmål: Kan du se nogen konkrete reformer, der øger råderummet, som du kan skabe flertal for med S og DF?

- Vi forhandler ud fra, hvad regeringen lægger frem. Vi lægger en model frem, som vi mener, er holdbar og sikker og skaber det, der har størst prioritet for regeringen, nemlig tryghed for boligejerne.

Bliver boligmarkedet ikke meget mere følsomt over for rentestigninger?

- Det er klart, at det vil påvirke boligmarkedet, ved at man holder hånden over boligejernes økonomi. Vi sørger for, at der ikke kommer de voldsomme stigninger i grundskylden, der ellers har været lagt op til.

- Til gengæld er der en medfinansiering ved lavere rentefradrag. Vi mener, at det danske boligmarked sagtens kan klare de omlægninger, vi lægger op til.