Femern-udgravning er videnskabelig skattekiste

Bevaringsforholdene på udgravningerne ved Rødbyhavn er så optimale, at man finder genstande, som arkæologer ellers kun drømmer om

Bevaringsforholdene er så gode, at man kan se huggespor på dette økseskaft.
Bevaringsforholdene er så gode, at man kan se huggespor på dette økseskaft. Foto: 2014 Museum Lolland Falster.

De ældste menneskefodspor nogensinde fundet i Danmark. Den første, skæftede flintøkse fundet på en arkæologisk udgravning med vidnesbyrd om 5500 år gamle offerritualer. Sjældent velbevaret fiskegærde, der meter efter meter afspejler stenalderens fangstmetoder. Et 4000 år gammelt egeløv, der til forveksling ligner dem, der for tiden blæser rundt i haver og parker.

De sensationelle fund står i kø under de igangværende udgravninger ved Rødbyhavn forud for Femern-forbindelsen - til stor begejstring for mange. Men hvorfor er det, at de mest utrolige ting dukker så intakte og velbevarede op af jorden netop her?

”De enestående bevaringsforhold ved udgravningerne ved Rødbyhavn skyldes et heldigt sammenfald af flere faktorer. De genstande, det organiske materiale og andre spor, som vi finder, ligger i såkaldt gytje. Altså en slags mudderlag, som dem man for eksempel oplever at træde ned i, når man går ud i en sø. I disse lag kommer der ingen ilt til, så når genstande først er fanget her, ligger de helt ilttæt og undgår derved den naturlige nedbrydning,” forklarer museumsinspektør Lars Ewald fra Museum Lolland-Falster.

I det kystnære område, hvor udgravningerne foregår, er arkæologerne velsignet med metertykke og helt uberørte lag gytje.

”Gytjen hernede er meget kompakt, og på den måde har især de fine stenalderfund faktisk ligget forseglet i årtusinder. Vi kan se, at de øverste lag har været mere forstyrret, og gytjen er blandet med sand. Men langs sydkysten af Lolland ligger en række småøer som en slags barriere, og de har forhindret storme i at rase uhindret og har sikret de nederste lag mod ødelæggelse,” siger Lars Ewald.

Ud over den kompakte gytje og de beskyttende øer har inddæmningen af kystområdet ved Rødbyhavn i 1874 også spillet positivt ind på bevaringen.

”Den tidligere inddæmning af vores udgravningsområde har yderligere bidraget til beskyttelsen og bevaringen af genstande og organisk materiale. Men den gør også livet lettere for os arkæologer. For her er faktisk tale om en marinarkæologisk udgravning, bare på tørt land. De lokaliteter, der ligger helt kystnært eller ligefrem under vand, giver oftest de bedst bevarede genstande. Men så er der en masse bøvl med at dæmme op og pumpe vand eller ligefrem udgrave iført dykkerudstyr. Her slipper vi for al besværet, men finder stadig genstande med samme ypperlige bevaring,” siger Lars Ewald.

Endelig har inddæmningen sidst i 1800-tallet haft det for oldsagerne helt rette omfang, da der ikke blev drænet helt i bund og derved skete en udtørring eller iltning af gytjen med de mange stenalderfund.

Alle omstændigheder for optimal bevaring har altså været til stede lige fra begyndelsen og frem til de igangværende udgravninger, og interessen er allerede stor både i indland og udland. Så arkæologerne håber på yderligere finansiering til at køre det tunge artilleri indenfor naturvidenskabelige analyser i stilling for at få maksimal viden ud af de unikke fund.

Selve udgravningerne fortsætter dog frem til sommeren 2015 og vil utvivlsomt byde på flere overraskende og ubegribeligt velbevarede fund.