Så er hverdagen vendt tilbage efter en lang skolesommerferie. I den selvejende dag-institution Børnegården på Amager, der tæller i alt 316 børn, har pædagogisk leder Bjarne Rønne Kofoed netop opgjort sommerens feriestatistik.
Han kan konstatere, at hvert fjerde barn under seks år har haft mindre end de tre ugers sommerferie, som ferieloven giver voksne lønmodtagere ret til.
Optællingen er foretaget blandt de 77 vuggestuebørn og 104 børnehavebørn. I flere af vuggestuegrupperne holdt hver tredje barn under tre ugers sommerferie, og fire børnehavebørn og to vuggestuebørn holdt slet ikke ferie.
Københavns Kommune oplyser, at der ikke findes nogen samlet kommunal statistik over småbørns ferie, men Bjarne Rønne Kofoed, der har 25 års erfaring som pædagog, er ikke i tvivl om, at børnehavebørn og især vuggestuebørn holder kortere ferier end tidligere.
”For en del af børnene er sommerferien og den tvungne ferie mellem jul og nytår, hvor institutionen holder lukket, den ferie, de får i år. I år er det dog blevet lidt bedre end sidste år, fordi vi har talt med forældrene om problemet og sendt en seddel ud, der fortæller, hvor vigtigt det er for børn at holde ferie. Nogle forældre fortæller, at de ikke har råd til at holde ferie. Andre afleverer deres børn, selvom de har meldt ferie, fordi børnene keder sig derhjemme,” siger Bjarne Rønne Kofoed.
Han understreger, at den korte ferie ikke hænger sammen med socialt udsathed, da hovedparten af børnene på Børnegården kommer fra middelklassehjem.
Institutionslederens oplevelse bekræftes af en undersøgelse, som pædagogernes fagforening Bupl foretog blandt 419 pædagogiske ledere i 2013.
Den viste, at halvdelen af lederne i vuggestuer og børnehaver oplevede børn, der sammenlagt holdt mindre end tre ugers ferie i det seneste ferieår. 80 procent af lederne oplevede, at forældre til børn under seks år holdt ferie alene.
Bjarne Rønne Kofoed oplever desuden som noget nyt, at par holder ferie hver for sig, så en af forældrene rejser en uge med gode venner, mens den anden part bliver hjemme med barnet.
”Der sket et skifte de seneste 10 år. Børnene tilbringer længere tid i institution. Samtidig kommer mange tidligere i vuggestue. I dag er børn ned til otte måneder, når de bliver skrevet ind i vuggestuen. Tidligere var det mere almindeligt, at børnene var fyldt et år, ” fortæller Bjarne Rønne Kofoed.
Han oplever, at småbørnsforældre er blevet mere pressede arbejdsmæssigt, og at de i højere grad end tidligere uddelegerer ansvaret for deres børn til daginstitutionen.
”Vi har oplevet forældre, der siger, at de ikke har tid til at komme, når vi ringer og fortæller, at barnet er sygt. Forleden ringede jeg til en mor i et karrierejob og fortalte, at hendes barn havde det dårligt. Hun havde ikke tid til at hente sit barn. Det ville være utænkeligt tidligere. Der er også en stigende tendens til, at børn bliver sendt i institution, selvom de er syge og må holde sig oppe med Panodil. Vi ser en ny gruppe veluddannede akademikerforældre på omkring de 30 år. De er hårdt spændt for på jobbet, og i modsætning til tidligere arbejder mødrene lige så meget som fædrene,” siger Bjarne Rønne Kofoed.
Han forklarer, at de kortere ferier presser ressourcerne, fordi der skal bruges flere vikartimer på at passe børn i sommerferien.
Daginstitutionslederen ser børnenes kortere ferie som et udtryk for, at den nye forældregeneration er mere usikker på forældrerollen end tidligere, og at de samtidig har sværere ved at tilsidesætte deres egne behov.
”Flere forældre ved ikke, hvad de skal lave i ferien, hvis ikke de har et projekt. Forældrene giver stor kærlighed og omsorg til deres børn, men det virker, som om de i nogle tilfælde har fået sværere ved at tilsidesætte egne behov. Det kan blandt andet hænge sammen med, at generationen fra midten af firserne er en af de mindste børnegenerationer. En del er enebørn. Måske er det også et resultat af, at mange unge i dag bliver hjulpet så meget af deres forældre. Det kan gøre det svært, når de skal stå med ansvaret selv. Vi oplever for eksempel, at bedsteforældre kører små børn ind i vuggestuen. Når børnene tilbringer mange timer i daginstitution, og samtidig får flere timer i folkeskolen end tidligere, så kommer de til at være mindre tid sammen med deres far og mor, og det er bekymrende, for forældrene er de primære omsorgspersoner,” mener Bjarne Rønne Kofoed.
Han understreger, at institutionen sørger for, at de børn, der har kort eller ingen sommerferie, får gode oplevelser.
Margrethe Brun Hansen, der er psykolog og forfatter til en række bøger om børneopdragelse, er enig med Bjarne Rønne Kofoed i, at den nye generation af forældre ofte er meget pressede rent arbejdsmæssigt, og at de samtidig kan have svært ved at tilsidesætte egne behov.
”De henter deres børn om eftermiddagen, men de skal i mange tilfælde arbejde videre efter, at børnene er lagt i seng om aftenen. Det at holde ferie med børn kan være hårdt arbejde for eksempel, når søskende skændes. Det kan være svært for den nye forældregeneration, at hensynet til dem selv kommer bagest i køen. Der er en stigende tendens til, at forældre også føler de har krav på alenetid, og det er svært i en småbørnsfamilie,” siger Margrethe Brun Hansen.
Hun møder mange småbørnsfamilier, hvor far og mor holder mindre ferier på skift uden børn.
”Det synes jeg kan være en fin løsning, blot børnene får halvanden til to måneders ferie på årsbasis, hvor de virkelig holder fri,” siger Margrethe Brun Hansen.
Hun betegner den nye forældregeneration som meget omsorgsfulde over for deres børn. Men det er også en generation, der er under voksende pres for at få arbejdsliv, familieliv og ambitioner om fritidsinteresser og venner til at hænge sammen.
”Vi lever i et samfund, hvor vi får at vide, at vi hver især skal mærke efter, hvad vi har brug for. På det punkt er vi nok gået over gevind. Den voksnes behov kommer ofte før barnets behov. Jeg møder forældre, der siger: 'Jeg vil løbe tre gange om ugen, og jeg vil meditere'. Men den slags ønsker skal jo altid vejes op mod barnets behov,” siger Margrethe Brun Hansen.
Hun opfordrer institutionerne til at møde den nye forældregeneration med forståelse.
”For mange er den store udfordring at skulle fravælge de glade stunder og det sociale liv med venner, som ikke kan dyrkes på samme måde, som før man fik børn. Hele kommunikationen med den nye generation består i at møde dem, hvor de er, og give dem redskaber til at være sammen med børnene på en god måde. At få børn betyder ikke, at man skal fravælge alt socialt liv. Men forældrene skal prioritere børnenes behov og måske finde løsninger, så de på skift møder venner og veninder,” siger Margrethe Brun Hansen.