Fertilitetsekspert: Drop den sidste kasse øl og få nogle børn

Hver tiende barn i dag er undfanget ved fertilitetsbehandling, og det vil klinikchef Søren Ziebe gerne forhindre. Livet stopper ikke, når man får børn - det starter, siger han

For mange er det svært at blive forældre, og stadig flere børn kommer til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling. Løsningen er dog ikke at satse på bedre teknologier og mere fertilitetsbehandling, men grundlæggende at få børn tidligere, lyder det Søren Ziebe, klinikchef på fertilitetsafdelingen på Rigshospitalet. – Foto: Leif Tuxen.
For mange er det svært at blive forældre, og stadig flere børn kommer til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling. Løsningen er dog ikke at satse på bedre teknologier og mere fertilitetsbehandling, men grundlæggende at få børn tidligere, lyder det Søren Ziebe, klinikchef på fertilitetsafdelingen på Rigshospitalet. – Foto: Leif Tuxen.

Danmarks fertilitetseksperter har et to-sidet ark, der er grundlag for deres arbejde, omtrent som Bibelen er for præsten. Klinikchef på Rigshospitalets fertilitetsafdeling, Søren Ziebe, hiver arket frem mindst en håndfuld gange i løbet af interviewet med Kristeligt Dagblad.

Samtalen skal handle om danskernes galopperende problemer med ufrivillig barnløshed, og de teknologiske måder man kan hjælpe dem på.

Men Søren Ziebe peger på en graf på arket. X-aksen viser kvindens alder og y-aksen hendes chance for at blive gravid i løbet af én cyklus. Den falder jævnt som en skibakke fra et højdepunkt på 34 procent som 20-årig til 6 procent som 40-årig.

”Det er dødssygt at tale med mig, for jeg kommer ikke til at sige, at der står noget teknologisk kvantespring foran os, hvor vi kan leve livet, præcis som vi vil, og så ringe på et nummer og bare blive gravide. Det sker ikke. I stedet skal vi tale med hinanden om, at det er dejligt at få børn, også selvom man måske ikke får drukket den sidste kasse øl som 25-årig – for so what, ” siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

I 2019 var forventeligt mere end hvert 10. fødte barn undfanget ved fertilitetsbehandling, skrev Kristeligt Dagblad for nylig. I dag har hver femte mand mellem 45 og 55 år slet ingen børn.

Danmark har en af verdens mest liberale lovgivninger, hvad angår fertilitetsbehandling og god adgang til behandling, og politisk skruer man jævnligt på knapperne.

Lige nu er mere lempelige regler på vej for nedfrysning af æg. Den danske aldersgrænse er på 46 år for, hvornår en kvinde må komme i fertilitetsbehandling. Men løsgænger i Folketinget Simon Emil Ammitzbøll-Bille rejste i år et forslag, som blev trukket tilbage, om, at aldersgrænsen helt ophæves, og flere eksperter støtter ham blandt andet med argumenter om, at ældre kvinder er gode mødre.

Men al den snak handler om detaljer, fejer Søren Ziebe debatten af.

”Det er irrelevant. Det bærer bare ved til det fortrængningsbål, vi har. Vi kan rykke promiller ved danskernes problemer med ufrivillig barnløshed, når vi fokuserer på at gøre flere kvinder gravide i 40’erne, for vi kan ikke pille alderen ud af ægget. Det store problem, som ingen taler om, skal løses uden for fertilitetsklinikkerne,” siger han og banker med fingeren på sin graf.

En anden figur understreger pointen. Den viser det totale antal fødsler i 2019, nemlig 60.742. Fødslerne er opdelt efter moderens alder: 87 børn blev født af en mor, som var 46 år eller ældre.

Forventeligt 10,5 procent af 2019-årgangen var undfanget ved fertilitetsbehandling. Tallet er omtrentligt, da man tæller antallet af behandlinger, der er endt i graviditet, og på den baggrund estimerer antallet af levendefødte børn. Men estimatet er historisk højt.

”Antallet af børn, vi laver på fertilitetsklinikker, er et mål for, hvor stort problemet er med barnløshed i samfundet. Og 10 procent er enormt mange, alt for mange,” siger Søren Ziebe.

40 procent af danske mænd har en sædkvalitet, der er så lav, at den ligger lige akkurat på ret- eller vrang-siden af normalområdet, ”og så tager det bare længere tid at gøre en kvinde gravid”, forklarer han om en af årsagerne til nedsat frugtbarhed hos mænd.

Kvinder har i højere grad end mænd et naturligt tab af fertilitet med alderen, men kan også have ”mekaniske” lidelser, som for eksempel tillukkede æggeledere, vævssygdommen endometriose eller arvæv fra klamydiainfektioner, der forhindrer graviditet.

Pointen er, at jo ældre en person er, desto større er risikoen for, at en reproduktiv sygdom er stødt til – og desto kortere er tiden til at hjælpe.

”Man ender typisk på en fertilitetsklinik, når man er 33 år. Så har man prøvet et par år og altså startet på samme tidspunkt som alle andre. Men startede folk lidt før, kunne vi bedre hjælpe, for en del af dem, der går for sent i gang, kan vi ikke hjælpe. De ender med ikke at få den familie, de gerne ville have,” siger Søren Ziebe.

Han stiller tit to spørgsmål, når han holder foredrag:

”Hvem har børn? Hvor mange af jer mener, at jeres børn er det vigtigste i jeres liv – ræk hånden op!”, siger han.

Så rækker alle forældre hånden op. Selvfølgelig. Men hvorfor har mange unge så en helt anden idé om, at børn skal udskydes så længe som muligt.

”De unge tror, at deres liv slutter, når de får børn. Mens vi andre, som har dem, netop synes, at livet starter. Et moderne ungdomsliv er godt på alle mulige måder, men problemet er, at det møder grænsen for vores biologi. Vi er nødt til at tale med hinanden på en anden måde om dét at få børn,” siger han.

Den samtale vedrører også mænd, understreger han. I gennemsnit er en mand 31,5 år, når han får sit første barn, og kvinden 29,5 år ifølge Danmarks Statistik.

De tal viser ifølge Søren Ziebe, at de fleste mennesker finder sammen med en nogenlunde jævnaldrende partner.

”Mænd og kvinder er i samme båd. Hendes prognose er også hans. Det er lige så vigtigt, at drengene kender den her figur, for ellers kan de ikke melde sig ind i projektet, mens deres kæreste stadig kan få børn. Hvis han først vågner op sidst i 30’erne – så er kvinderne herude,” siger Søren Ziebe og peger igen på sin graf over kvindens alder over for hendes fertilitet.

Den anden graf – den, der viser, hvor få børn der i 2019 fødtes af kvinder over 46 år– har overskriften:

”Biologien kan vi ikke lave om, hvordan skal vi anvende ressorucerne?”.

Det er et retorisk spørgsmål.

Ved årsskiftet til 2019 talte den norske statsminister Erna Solberg til nordmændene om det lave fødselstal i Norge. Hun sagde blandt andet:

”Stadig flere venter længere med at få børn [...] Men venter man for længe, bliver det også vanskeligere. Et stadig stigende antal børn bliver nu til med hjælp fra sundhedsvæsenet. Vi må derfor spørge: Er det for vanskeligt at få børn tidligt? Vi må indrette samfundet, så man kan få børn i studietiden og tidligt i karrieren.”

Men hidtil har det skortet på lignende ambitioner fra Christiansborg, siger Søren Ziebe.

”Netop i forrige uge sagde sundhedsministeren i en debat i folketingssalen, at han vil arbejde for, at man indretter samfundet på en måde, så det bliver lettere at få børn tidligere. Men det er første gang, jeg kan huske, at dét er italesat. Det er jeg meget glad for, og den vinkel skal tales voldsomt op.”