Fertilitetsproblemer er et evigt etisk dilemma

Danskernes fertilitet er i frit fald, der er brug for fertilitetshjælp, og nogen vil gå på jagt efter en rugemor, fordi de ikke selv kan få børn. Men det er ikke uden etiske problemer, og dem vil vi også diskutere i 2015, mener eksperter

”Fertilitetsbehandling er en evergreen i Det Etiske Råd, fordi der hele tiden kommer nye teknologier, der rejser etiske spørgsmål. I år kan ægdonation blive et tema. Hvor meget bør man screene, selektere, deponere og anonymisere, hvilken kompensation skal tilbydes, og hvilke krav bør stilles til ægbankerne, som er et nyt fænomen i Danmark,” siger Jakob Birkler, formand for Det Etiske Råd
”Fertilitetsbehandling er en evergreen i Det Etiske Råd, fordi der hele tiden kommer nye teknologier, der rejser etiske spørgsmål. I år kan ægdonation blive et tema. Hvor meget bør man screene, selektere, deponere og anonymisere, hvilken kompensation skal tilbydes, og hvilke krav bør stilles til ægbankerne, som er et nyt fænomen i Danmark,” siger Jakob Birkler, formand for Det Etiske Råd.

Danske kvinder knokler for at få en uddannelse, knokler for at komme ind på arbejdsmarkedet, knokler for at vise, hvad de kan, og bruger så mange år på det, at de udskyder børneprojektet. Og eftersom fertiliteten falder med alderen, bliver det så sent for nogle, at de må knokle for at blive gravide. Det skaber etiske dilemmaer, og mange af dem, siger Ole Johannes Hartling, tidligere formand for Det Etiske Råd og ledende overlæge ved Nuklearmedicinsk Afdeling på Vejle Sygehus.

”Fertiliteten falder, fordi vi føder for sent, så flere har brug for fertilitetsbehandling. Mange vil gerne have deres egne børn og sætter meget ind på det. Det medfører etiske problemstillinger i forhold til rugemødre i u-lande og fertilitetsturisme. Samtidig rejser behovet for fertilitetshjælp spørgsmål om, hvem vi skal hjælpe, og hvem der for eksempel ejer det befrugtede æg, hvis et par går fra hinanden.”

Selvom fertilitetsrelaterede emner har fyldt meget i den etiske debat de seneste år, tror Jakob Birkler, formand for Det Etiske Råd, langtfra, at vi er færdige med emnet:

”Fertilitetsbehandling er en evergreen i Det Etiske Råd, fordi der hele tiden kommer nye teknologier, der rejser etiske spørgsmål. I år kan ægdonation blive et tema. Hvor meget bør man screene, selektere, deponere og anonymisere, hvilken kompensation skal tilbydes, og hvilke krav bør stilles til ægbankerne, som er et nyt fænomen i Danmark?”

Fatima Sabir, ph.d.-studerende i anvendt etik ved Roskilde Universitet, har beskæftiget sig indgående med de etiske udfordringer i forbindelse med ægdonation.

”Vi har ingen grund til at forvente, at fertilitetsudfordringerne og dermed de etiske problemstillinger, der rejser sig i kølvandet hertil, vil blive mindre med tiden. Tværtimod.

Fertilitetsudfordringer rammer både individet gennem tabt velfærd, og samfundet, hvor lave fødselsrater giver store ældrebyrder og udfordrer vores velfærdssamfund. Derfor er vores håndtering af eksempelvis rugemoderskab og fertilitetsbehandling helt afgørende for vores fremtidige velfærd,” siger hun.

Rugemoderskab rejser blandt andet etiske spørgsmål i forhold til, om en rugemor har ret til at fortryde og afbryde en graviditet, og om rettigheden til barnet i tilfælde af uenighed, siger Fatima Sabir, og nævner også ægscreening som et område, hvor der er knyttet mange etiske dilemmaer til:

”I forhold til ægscreening står vi over for den udfordring, at vi rent teknologisk kan finde ud af mere og mere om egenskaberne ved et befrugtet æg. Men hvor skal grænsen gå for, hvor meget vi undersøger embryoner for, og er det for eksempel rimeligt, at forældre kan vælge deres barns køn, hudfarve eller intelligensniveau?”

Fatima Sabir tror, at samfundets fertilitetsudfordringer efterhånden er blevet så massive, at det vil føre til en etisk debat om prioritering:

”Fertilitetsudfordringer hænger desuden sammen med spørgsmålet om prioritering i sundhedsvæsenet. Vores velfærdssamfund er en begrænset ressource, og når vi skal hjælpe nogle, må vi samtidige fravælge at hjælpe nogle andre. Derfor tror jeg også, at vi vil se prioritering i sundhedsvæsenet som et etisk tema i 2015.”

Svend Andersen, professor i teologi ved Aarhus Universitet og tidligere næstformand i Det Etiske Råd, tror dog ikke, at fertilitet bliver et stort etisk emne i den offentlige debat i 2015, for selvom han oplever, at der stadig er etiske dilemmaer i relation til fertilitetsbehandling, så er mange af teknikkerne blevet til ”rutine-behandlinger,” som ikke har den store offentlige interesse, siger han.