Fest, fejemaskiner og fulde folk: Støj har plaget storbyen i mere end 200 år

Støj er en af de primære årsager til utryghed, viser undersøgelse fra Københavns Kommune. Også i 1800-tallet klagede københavnerne over larmen fragadesælgere, fulde folk, vægtere og fabrikkers maskiner, viser nyt forskningsprojekt fra Københavns Museum

I Blågårdsgade på Nørrebro i København kan støjen en almindelig torsdag aften nå op på 72 decibel - det svarer til støjniveauet i en daginstitution, når mange børn leger sammen.
I Blågårdsgade på Nørrebro i København kan støjen en almindelig torsdag aften nå op på 72 decibel - det svarer til støjniveauet i en daginstitution, når mange børn leger sammen. Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix.

Gøje Rostrup har boet i Blågårdsgade på Nørrebro i København i 12 år. I den periode er der sket en gradvis acceleration af bydelens støjniveau på grund af kvarterets mange nye restauranter og værtshuse.

Nedlukningen under corona var en tiltrængt pause, men nu er beværtningerne i Blågårdsgade åbne igen. Gøje Rostrup har med en professionel støjmåler målt støjen på gaden til 72 decibel en almindelig torsdag aften, hvilket svarer til lyden af mange legende børn i en daginstitution. Sammen med andre støjplagede beboere i Københavns indre by forsøger han derfor via Københavns Beboernetværk nu at råbe politikerne op.

”Ofte kan jeg ligesom mange andre beboere ikke falde i søvn, fordi larmen fra mange mennesker flyder ind i soveværelsesvinduet til over midnat, og fejemaskinerne starter klokken syv. Jeg kan heller ikke sidde i min stue og læse en bog. Vi lever med et stressfremkaldende støjniveau på grund af nattelivet, som er langt højere, end man ville acceptere fra industri. Selvfølgelig vil der være støj i en by, men historisk er der taget skridt for at mindske problemet,” siger Gøje Rostrup og henviser til, at Blågårdsgade for 150 år siden husede et jernstøberi, der blev flyttet i 1898 på grund af støj og forurening.

Københavns Kommunes nye tryghedsundersøgelse fra juni 2021 viser, at støj fra naboer er på en andenplads over gener og kriminalitets-typer, som bekymrer mest. 61 procent er bekymrede over støj, kun overgået af frygten for at få stjålet en cykel, der bekymrer 64 procent, mens 40 procent er bange for indbrud. Tilsvarende tendens ses i Aarhus og Aalborg, hvor politi og kommuner har modtaget langt flere klager over støj de seneste år.

Men utilfredsheden med byens støj er ikke noget nyt fænomen. I 1800-tallets København klagede byens borgerskab over gadesælgernes råb, piskesmæld fra hestevogne, vægternes larm, og senere over blandt andet støjen fra maskiner.

Det fortæller museumsinspektør Jakob Ingemann Parby fra Københavns Museum.

Han er projektleder for forskningsprojektet ”Lyden af Hovedstaden” og arbejder i den forbindelse på en bog om 1800-tallets lydrevolution. I hans materiale indgår mere end 200 klager over støj i København fra begyndelsen af 1800-tallet frem til industrialiseringen i midten og slutningen af århundredet.

”Klagerne kom i høj grad fra den fremvoksende middelklasse i hovedstaden, der i stigende grad betragtede hjemmet som et helle. Dengang som i dag stillede man spørgsmålet, om klagerne skyldtes, at folk var blevet mere sarte eller om byen faktisk var blevet mere støjende,” fortæller Jakob Ingemann Parby.

Museumsinspektøren understreger, at klager over støj i første del af 1800-tallet især var et hovedstadsfænomen, da Odense, Aarhus og Aalborg frem til slutningen af 1800-tallet stadig var relativt små byer.

Mikkel Thelle, der leder Dansk Center for Byhistorie og desuden er tilknyttet ”Lyden af hovedstaden”, forklarer, at støj er en foranderlig størrelse, som gennem historien har været udtryk for uvelkommen lyd.

”Hvad der er støj, afhænger af de ører, der lytter. Den støj, som diskuteres i de store byer i dag, forbindes ofte med unge menneskers fest,” siger Mikkel Thelle.

Han ser nutidens debat om støj i byerne som en konsekvens af, at middelklassen mange steder i Europa flytter til storbyer for at være tæt på byens oplevelser.

”Tidligere var der mere trafikstøj i byen. Man var mere vant til at høre larm fra naboer og lirekassemænd i for eksempel etageejendommene og baggårde, hvilket for nogle var en del af charmen ved livet i byen. Hos forfattere som Tove Ditlevsen og Halfdan Rasmussen blev storbyen forbundet med støj, uden at det nødvendigvis blev betragtet som noget negativt. Jeg vil vove den påstand, at noget af nutidens debat om støj til dels er udtryk for, at nogle beboere gerne vil have forstadslivet ind i byen,” lyder det fra Mikkel Thelle.

På Nørrebro afviser Gøje Rostrup, at beboernes kamp mod støjende natteliv er udtryk for et ønske om at gøre byen til en rolig forstad.

”Problemet er, når nattelivet støjer ud over rimelighedens grænser. Kommunen regner med, at støjen kan reguleres af borgerne selv. Man stiller krav om, at nogle borgere skal acceptere et liv med meget lidt søvn, mens der stort set ikke stilles krav til beværtningers og gæsters ageren i det offentlige rum. Det er kun et spørgsmål om tid, før man indser, at tung nattelivsindustri ikke hører sammen med beboelse i storbyen,” lyder det fra Gøje Rostrup.