Prøv avisen

Fest i badet og larm fra lokummet

Billedet viser hjørnet af Vimmelskaftet og Badstuestræde, hvor Kristeligt Dagblad nu ligger. Ejendommen, der hedder Frederik Tuteins Gård, blev opført i 1799-1801 af bygmester Johan Martin Qvist, der elskede runde hjørner. Foto: Foto fra ""København før og nu -- og aldrig.

Farverige historier knytter sig til nabogaderne til Vimmelskaftet, hvor Kristeligt Dagblad er flyttet ind

Den lystige palaver fra badstuerne i gaden til venstre er for længst forstummet. Det samme er lyden fra lokummerne i gaden til højre. Men at der knytter sig en farverig historie til Kristeligt Dagblads nye kvarter med aner tilbage til den gamle københavnske middelalderby – det er ganske vist.

Som dyden i midten ligger Vimmelskaftet 47, Kristeligt Dagblads nye adresse midt på Strøget, København K, hvis historie journalist Peter Olesen fortalte i avisen i fredags. På anden og tredje sal, hvor domicilet er rykket ind med alt, hvad der skal til for at producere et moderne dagblad, vender nogle af vinduerne ud mod de to sidegader på hver side af bygningen: Badstuestræde og Knabrostræde.

LÆS OGSÅ: Kristeligt Dagblad flytter på Strøget

Badstuestræde, der går fra Strøget til Strædet, hørtes der første gang om i Roskildebispernes såkaldte jordebog fra 1377. Det hedder om den, at der er "Kødmagerboder" i gaden. Omkring år 1400 blev disse boder flyttet til Købmagergade.

Gaden fik sit navn efter en offentlig badstue, som lå ved Kompagnistræde. I 1496 blev gaden kaldt for Strandbadstræde. Badstuen, som var den tids badeværelse, var fast inventar i de danske middelalderkøbstæder og i hovedstaden. Historieskriveren Saxo beretter, at da Absalon i 1171 ankom til sin nyopførte borg i København, søgte han straks en badstue.

I middelalderen var både offentlige og private badstuer særdeles populære, og de udviklede sig efterhånden til selskabelige saloner med letfærdige omgangsformer, hvorfor såvel præster som læger fandt anledning til at kritisere forholdene.

Badstuen ved Frederiksborg Slot i Hillerød, der blev opført i 1580, blev således også benyttet som lysthus.

I 1377 var der hele tre offentlige badstuer i København, og en af dem var den i Strandbadstræde. De to andre lå i nærheden ved Vestergade og Nikolaj Kirke. Det mere end 700 år gamle Helligåndshus i Niels Hemmingsensgade havde sin egen private badstue.

I badstuerne var det tilladt, at mænd og kvinder kunne opholde sig i den samme stue, hvilket gav anledning til megen lystighed og drikkelag. I badstuerne holdt også badskæreren til, som tilbød barbering, frisering, hårskæring, sårbehandling, åreladning og kopsætning.

Da kønssygdommen syfilis kom til Danmark i slutningen af 1400-tallet, blev det enden på badstuerne og deres muntre liv. Syfilissen hærgede Europa og blev en folkesygdom med et voldsomt og akut sygdomsforløb. De smittede fik høj feber og stærke smerter i hoved, knogler og led. Lægerne havde intet effektivt middel mod sygdommen, men det blev klart, at badstuerne måtte nedlægges.

I København blev Strandbadstrædes badstue lukket og slukket i 1509. Den lutherske biskop over Sjællands Stift, Peder Palladius (1503-1560), beklagede i samme periode, at badstuen i hans fødeby Ribe ophørte, men stedet beholdt sit navn. Det samme i København, hvor gadenavnet Badstuetræde er blevet brugt siden 1640'erne.

Knabrostræde kan dateres tilbage til 1547, hvor gaden var kendt som Knagerøgstræde – det vil sige den knagende rygs stræde. Knageriet kom ikke fra slidte arbejderrygge, men fra anstrengelserne ved brug af en mag, som er datidens ord for lokum. Gaden, der i dag strækker sig fra Vimmelskaftet til kanalen ved Nybrogade, er siden opkaldt efter Knarrebro, der var en såkaldt offentlig mag placeret på en bådebro, hvor man kunne sidde i ro og mag og forrette sit ærinde. Broen blev bygget i 1650'erne.

Efter den første store brand i København i 1728 undergik gaderne i den indre by store forandringer. En af dem var, at den del af Knabrostræde, der ligger mellem Brolæggerstræde og Vimmelskaftet, blev anlagt.

I nyere tid er Knabrostræde mest kendt for at huse Pan, der frem til lukningen i 2007 var det eneste diskotek i landet for bøsser og lesbiske.

remar@k.dk

Kilde: Selskabet for Københavns Historie og Kristeligt Dagblads arkiv