Allerede inden dobbeltdørene til Christiansborg Slotskirke blev åbnet, kunne man høre jubelen fra folkemængden udenfor, da Dronningen og prins Henrik som de sidste kørte ind foran kirken i en sort Rolls-Royce lige inden gudstjenesten gik i gang.
Forinden var regering, folketing, landets biskopper og en lang række royale gæster med hæle, hatte, slips og ordener defileret ned ad det lyse marmorgulv i kirken anvist nøje på plads af uniformerede marskaler.
LÆS OGSÅ: Danskerne gav dronningen en varm januarhyldest
Og så endelig et par minutter over 15 denne frostklare søndag, under fanfarer og trommeslag, kom altså dronning Margrethe II klædt i todelt lilla sæt og i selskab med sin mand, prins Henrik, op ad midtergangen, til tonerne fra den festlige The Emperors Fanfare af Antonio Soler.
Gudstjenesten var en af de kirkelige hyldester i forbindelse med dronning Margrethes 40-års regentjubilæum denne weekend, som blandt også har budt på statsråd og gallataffel på Christiansborg Slot for det officielle Danmark, udenlandske gæster og Dronningens familie.
Netop disse gallagæster udgjorde også menigheden i Slotskirken, der lagde ud med at synge Lovsynger Herren. Dronningen havde selv valgt en del af salmerne, mens Kgl. Konfessionarius Erik Norman Svendsen og Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen hver havde valgt en.
Inden prædikenen sang man Kingos Sorrig og glæde de vandre til hobe, der blandt andet indeholder linjerne
Kroner og scepter i demantspil lege, leg er dog ikke en kongelig dragt. Tusinde byrder i kronerne veje, tusindfold omhu i scepterets magt.
En salme, Dronningen også sang til sit 25 års jubilæum, og som ifølge Erik Norman Svendsen betyder uendeligt meget for hende, fordi den på fornem vis beskriver livet som en skønsom blanding af medgang og modgang og lykke og ulykke.
Også biskop Peter Skov-Jakobsens prædiken handlede om at favne livet og vores medmennesker på godt og ondt.
Monarkiet minder os om, at et samfund ikke blot er organisation og struktur. Samfund skabes af mennesker, som tager livet på sig, gør deres tjeneste. Der er en fælles midte i vores folk. Der er et menneske, der hævder vores drøm, nemlig at vi er på vej ind i fremtiden, men vi kommer med en fælles fortid og samtid, sagde han.
Og selvom gårsdagens festgudstjeneste måtte siges at være lidt af et eksklusiv-arrangement, fremhævede han Dronningens særlige evne til at være rummelig.
I dag fejrer vi med dyb taknemmelighed og stor agtelse, at vores dronning gør sin tjeneste og får vores øjne til at gå op for andre folkeslag og se det hjemlige, det fremmede og anderledes som oplevelse og berigelse, sagde biskoppen, der sluttede sin tale på næsten samme måde, som hun selv plejer at gøre det i sine nytårstaler:
Måtte Gud så bevare Dronningen, måtte Gud bevare os alle!
Ord, som blev gentaget i Kgl. Konfessionarius Erik Norman Svendsens bøn inden velsignelsen:
Gud, bevar vor dronning!
Den sidste salme var som vanligt ved sådanne royale festgudstjenester Mægtigste Kriste, hvor Dronningen i det sidste vers var den første til at rejse sig, som det er traditionen, og synge om fred udi kirken, landet og hjertet.
Måske som endnu en krølle på biskoppens prædiken om, at Gud, dronning og fædreland stadig har stærke bånd i Danmark.
Mens regentparret, kronprinsparret og prins Joachim og prinserne Nikolai, Felix og Christian og prinsesse Isabella forlod kirken, spillede blæserne en fanfare af Michel Richard de Lalande, der fik flere af de små royale børn til at hoppe lystigt af sted.
Og i våbenhuset tog Dronningen sig tid til at være farmor og kysse sine børnebørn på kinderne et efter et, inden hun igen iførte sig pelsen, og dobbeltdørene i Christiansborg Slotskirke åbnede ud til et hav af blitzlys, hvor dronning Margrethe på trappen lod sig hylde for sin 40 år på tronen.
Som den fælles midte i folket.
schelde@k.dkHele prædikenen og festgudstjenestens program kan ses påk.dkFestgudstjenesten i Christiansborg Slotskirke den 15. januar 2012
Festgudstjenesten forestås af prædikant Biskop over Københavns stift Peter Skov-Jakobsen og liturg Kgl. Konfessionarius, biskop Erik Norman Svendsen.
Ved orglet:
Slotskirkens organist Jakob Lorentzen.
Medvirkende:
Københavns Drengekor, Det Kongelige Kantori, under
ledelse af domkantor Ebbe Munk, Holmens Vokalensemble
og medlemmer af Den Kongelige Livgardes Messingensemble.
Da Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige
Højhed Prinsgemalen trådte ind i kirken, spillede The
Emperors Fanfare af Antonio Soler.
INTROITUS
Giovanni Pierluigi da Palestrina: Sicut Servus
INDGANGSBØN
MENIGHEDEN SANG
Mel.: Thorvald Aagaard, 1909
Lovsynger Herren, min mund og mit indre!
SALUTATION OG BØN
EPISTELLÆSNING
DEN NIKÆNSKE TROSBEKENDELSE
MENIGHEDEN SANG
Mel.: Visemelodi omkring, 1670Sorrig og glæde de vandre til hobe
Det færøske vokalensemble i København, MPIRI, sang under ledelse af Gorm Larsen; Herre Gud, dit dyre navn og ære på den traditionelle færøske melodi.
EVANGELIELÆSNING fra Johannes-evangeliet
PRÆDIKEN
Biskop Peter Skov-Jakobsen
Den apostolske velsignelse
UROPFØRELSE
Bent Sørensen: Alle mine kilder
Komponeret til Københavns Drengekor over tekst af
N.F.S. Grundtvig for antifonale kor og sopransolist i
anledning af Hendes Majestæt Dronningens
Regeringsjubilæum.
Sopransolist: Inger Dam Jensen
MENIGHEDEN SANG
Mel.: Henrik Rung, 1847
Med den Enbårnes herlighed
Det grønlandske kor i København, AAVAAT, synger
under ledelse af Mads Lumholt: Guuti Ataataq Gud Fader.
BØNNER OG SVAR
VELSIGNELSEN
MENIGHEDEN SANGMel.: Friedrich F. Flemming, 1811
Mægtigste Kriste, menighedens Herre
UDGANGSBØN
POSTLUDIUM
Mens Regentparret forlod kirken, spiltes en fanfare af
Michel Richard de Lalande. Derefter Niels W. Gade: Tonestykke i F-dur for orgel.