"Sol er oppe, skovens toppe, glimre alt som Gimles tag. Bud os bringer hanevinger, hanegal om klaren dag."
Stroferne fra højskolens pioner, N.F.S. Grundtvigs, sang fra 1817 breder sig stille i Fabrikshal 10, hvor Roskilde Højskole holder sit første sommerkursus. Cirka 60 kursister sidder i udslidte sofaer i hjørnet af den store hal, der udgør den nye højskoles interimistiske skolelokaler.
Kursisterne venter på journalist og debattør Rune Lykkebergs oplæg om det demokratiske menneske, men traditionen tro skal der først synges en sang. Det bliver en mildt sagt lavmælt udgave af sang 473 fra Højskolesangbogen.
Mere højlydt er musikken, der de kommende dage vil brage ud af de gigantiske højtalere på Roskilde Festival, et stenkast fra højskolen. I eftermiddag åbner Nordens største musikfestival dørene for omkring 100.000 mennesker, og foran venter fire dages musikalske oplevelser med tidens største danske og internationale navne inden for rytmisk musik, herunder amerikanske Prince og sangerinden og poeten Patti Smith.
Mens de professionelle musikere indtager festivalens scener, forsøger en gruppe af højskolens kursister at tiltrække sig festivalgæsternes opmærksomhed på anden vis. De har øvet sig på at stå ved et budskab og vil udbrede det foran tusindvis af mennesker, en afgørende evne i demokratiet ifølge Grundtvig selv.
Kristeligt Dagblad besøger festivalens nye højskole i den nedslidte fabrikshal i det forladte industriområde nær festivalpladsen under skolens første sommerkursus, der startede den 20. juni.
I sommervarmen er luften omkring fabrikshallerne fyldt med støv fra det tørre grus, der i det meste af det 20. århundrede blev anvendt til cement- og beton-produktion. Her skal den nye kreative bydel Musicon blomstre op med kulturelt iværksætteri som varemærke, blandt andet med en helt ny højskole, der skal stå færdig om fire år.
Men Fabrikshal 10 er allerede fuld af aktivitet, og kursisterne har de seneste 15 dage under titlen "Grundtvig møder Dylan" fået et nutidigt bud på folkehøjskolens grundsigte om livsoplysning, medborgerskab og demokratisk dannelse. Kurset består af foredrag, reportager, begivenheder og film samt optrædener på selve festivalen.
Der sker en enorm udvikling med kursisterne på ganske kort tid, fortæller Fimmer Engel, musikformidler i Danmarks Radio og ansvarlig for kurset "Sig din mening". Hun fortæller, at enkelte kursister i begyndelsen havde svært ved at stille sig op foran holdet og fremføre et digt. Nu kan samme personer stille sig op foran en stor menneskemængde og sige deres mening om samfundet.
"De lærer at sætte sig selv i spil ude i verden," siger Fimmer Engel fra en lav festivalstol i gruset uden for Fabrikshal 10.
"Vi giver dem inspiration, teknikker til at tale og få en politisk holdning ud. Det handler om meningsdannelse og om at diskutere, hvilket samfund vi vil have. Det er kernen i borgerinddragelse. Og festivalen er et godt udgangspunkt med en kæmpe organisation af frivillige," mener Fimmer Engel.
Roskilde Højskoles forstander, Jesper Øland, fortæller mellem telefonopkald, kaffekopper og koordinering af dagens program om visionen for den nye højskole. Han har selv flyttet sin familie til Roskilde og skal skaffe 120 millioner kroner til skolens opbygning. Selvom højskolerne har haft det svært i en årrække, tror han på projektet.
"Jeg er afhængig af den klassiske højskole og dens traditioner og ønsker at bidrage til den. Skolen er baseret på de traditionelle højskoleværdier om fællesskab og dannelse samt moderne idealer om kulturelt og socialt iværksætteri i den globaliserede verden. Jeg tror på dette projekt, fordi det er hægtet op på festivalen, der er en enorm begivenhed og attraktion. Roskilde fornyer sig fra år til år. Det er en festivalens styrke og essens, vi drager nytte af. Det bliver den første urbane højskole i landet," siger Øland, som dog må indrømme, at der er lang vej endnu.
"Det er min store drøm, vi lever ud. Vi starter forfra med støvet fra gruset udenfor, vi indånder. Men vi skal nok komme op i andre luftlag," siger Jesper Øland og forklarer, hvorfor højskolen fortsat er relevant.
"Højskolen er den sidste platform, hvor den enkelte har frihed til at engagere sig uden at være styret af hverken stat eller et pensum. Her møder man engagerede lærere med høj faglighed. Jeg er inspireret af højskoletraditionen og Humboldt, der i Tyskland fik unge væk fra forældre og stat og ind på universitetet. I dag er far og mor tæt på, og staten er alle vegne. Det er enormt vigtigt, at bevare den særlige institution, hvor unge kan blive udviklet uden evalueringer og pensum," siger Jesper Øland og henviser til højskolemanden Hal Koch, der påpegede, at mennesker ikke er maskiner, men af kød og blod.
Ifølge højskoleekspert og professor på Danmarks Pædagogiske Universitet Ove Korsgaard er opbygningen af Roskilde Højskole en del af en tendens inden for højskoleverdenen.
"Der har de seneste 10 år været en række af skoler, der lægger vægt på bestemte fag. Der er filmhøjskolen i Ebeltoft og musikhøjskoler. Så på den måde adskiller Roskilde Højskole sig ikke specielt," siger Ove Korsgaard, der dog byder nye initiativer som dette velkomment.
"Højskolerne er i klemme. De unge bliver presset til at gå direkte videre til mellemlange og videregående uddannelser. Der skal være luft og muligheder for at tage et pusterum i livet. Det rum forsvinder, hvor man kan opleve fællesskaber. Det er ikke let at drive højskole, og gennem tiden er der åbnet nye, mens andre er afgået ved døden. Men der er brug for nye skud på stammen. Der er brug for nye initiativer præget af vor tids samfund. Ellers vil det se skidt ud for højskolebevægelsen," siger Ove Korsgaard.
Den nye Roskilde Højskole forventes at åbne tidligst i foråret 2014.
