Prøv avisen

Tolstoj som pensum: Film og litteratur skal styrke lægers etiske kompas

21 studerende læser litteratur og ser film på medicinstudiets 11. semester på Københavns Universitet. Albert Camus (øverst tv.) Lev Tolstoj (øverst th.) og Tove Ditlevsen er på læselisten – og Nils Malmros (nederst th.) har fremvist to af sine film på det valgfrie kursus. – Fotos: Tage Christensen/Claus Bonnerup/Niels Krabbe/ritzau. Foto: Bonnerup Claus

Medicinstuderende på Københavns Universitet læser romaner og ser film for at forberede sig på etiske problemstillinger i lægegerningen

21 studerende har læst Tolstoj til dagens lektion. De går på 11. semester på medicinstudiet på Københavns Universitet. Snart er det dem, der står med liv og patienters dødsangst i deres hænder – præcis som den fortvivlelse, romankarakteren Ivan Iljitj føler i romanen, ”Ivan Iljitjs død”, men som bliver overset suverænt af hans læger, som har al opmærksomhed rettet mod at behandle den gådefulde sygdom, som Iljitj selv er pinefuldt klar over vil slå ham ihjel.

”Er det så rædselsfuldt at dø, som det er for den mand? Det gjorde indtryk på mig,” siger en studerende om teksten.

Det er nøjagtigt formålet med valgfaget ”Etiske dilemmaer inden for medicin – lægens rolle belyst ved litteratur og film”, der debuterede dette efterår, siger manden bag initiativet, professor og overlæge Michael Kjær:

”Vi får flere og flere læger ud, som er ret unge blandt andet på grund af politiske tiltag som fremdriftsreformen. De har måske ikke oplevet så meget af livet – men pludselig vil de stå i etiske dilemmaer, hvor de ikke ved, hvordan de skal forholde sig, og hvad der er normalt. Jeg har det succeskriterium, at jeg er glad, hvis bare hver kursusdeltager får læst én bog eller set én film på en måde, der ansporer dem til at gøre sig eksistentielle overvejelser og spørge: Hvad sker der egentlig her?”.

Dagens lektion handler om diagnostik og behandling. For hvor ihærdigt skal uafvendeligt syge mennesker behandles, og hvornår bør lægen i stedet rette blikket mod lindring af symptomerne? Foruden Tolstoj rummer pensum blandt andet Steven Soderberghs hit-tv-serie om New York-hospitalet ”The Knick”, den britiske serie ”Landsbyhospitalet”, verdenslitteratur i form af Gustave Flauberts ”Madame Bovary” og nyligt afdøde Maria Gerhardts anmelderroste roman om hendes egen kræftsygdom, ”Der bor Hollywoodstjerner på vejen”. Panelet af undervisere er, hvad man nok kan kalde stjernespækket i dette regi: Foruden Michael Kjær selv er der i dag en professor i specialiseret palliation (lindring i døden), chefen fra Rigshospitalets neurokirurgiske klinik, en filosofiprofessor, en lektor i filmvidenskab og instruktør Nils Malmros, som skal vise og diskutere sin film ”At kende sandheden” om sin far, der var en af pionererne i dansk hjernekirurgi. Efterårets øvrige lektioner handler blandt andet om aktiv dødshjælp, organdonation, normalitet og psykisk sygdom, for tidligt fødte børn og demens.

”Det er ambitiøst. Og det er helt til hest, at kurset kun er et valgfag, som de studerende honoreres meget beskedent for, når det gælder de point, de skal tjene på et semester. Nu skal vi bevise, at det her kører ordentligt, og jeg presser på, for at faget bliver obligatorisk,” siger Michael Kjær, der fik 130.000 kroner i udviklingspenge af universitetet til at sammensætte kurset.

I auditoriet taler filosofiprofessor og læge Klemens Kappel om formålet med behandling. For er det at helbrede en patients konkrete sygdom(me), eller er det at give personen et bedre liv på et overordnet plan:

”Det springende punkt er ikke, om noget er en sygdom, men om man kan gøre noget ved en tilstand, der øger patientens livskvalitet. Det overordende mål i sundhedsvæsenet er, at folk skal have et godt liv, ikke at de skal være sygdomsfri. Og der kan være en konflikt mellem at kurere og at give et godt liv. Man kan komme uden om konflikten ved at sige, at sygdomsbehandling skal være et middel til et bedre liv.”

En studerende hvisker til sin sidemand:

”Det er faktisk ikke vigtigt at behandle sygdom, men at sikre livskvalitet. Det er meget interessant, hvilket fokus vi har – hvad er motivationen.”

En anden studerende gør indsigelser højt – for det gode liv på sigt kan hænge sammen med hak i livskvaliteten her og nu, som nogle patienter ikke vil acceptere, argumenterer hun.

”Der er meget forebyggende behandling, som patienter ikke forstår, at de skal tage. De forstår ikke pointen i at forebygge noget, som de ikke ser som en realitet for dem selv. Det bliver en konflikt mellem, at jeg ser en sygdom – for eksempel hjerteflimmer – som jeg skal behandle, men de synes, det lige nu forringer deres livskvalitet at tage medicinen.”

Hvad er overhovedet det gode liv, fortsætter diskussionen. Er det den hedonistiske idé om, at mennesket skal føle lyst og undgå ulyst, en slags her og nu-lykke, eller bør lægen hellere navigere ud fra for eksempel et eudaimonistisk ståsted:At lykken er atrealisere centrale menneskelige potentialer, at udrette noget vigtigt med sine talenter og sit flid.

Inden kurset gik i gang rundsendte professor Michael Kjær en række etiske spørgsmål til de studerende. Når det slutter før jul, vil han gentage øvelsen for at se, om de nye læger har ændret holdninger.

”Jeg har oplevet og oplever stadig mange yngre læger, som slet ikke stiller de etiske spørgsmål, man kunne stille. Film og litteratur giver så mange andre indgange til lægearbejdet, som man ikke kan læse sig til i lærebøger, forståelsen af det hele menneske og etiske aspekter belyses der,” siger han.

21 ud af årgangens 144 studerende har valgt faget, og måske er der en risiko for, at det er dem, ”som er frelste allerede”, funderer professoren.

Men tidsånden synes at være med de humanistiske indgange til et naturvidenskabeligt studium som medicin. I Odense er faget Narrativ Medicin blevet obligatorisk, og også her er skønlitteratur omdrejningspunkt for at skabe ”empatiske læger”, skriver Syddansk Universitet om faget på sin hjemmeside.

Gorm Greisen, overlæge på Rigshospitalets neonatalklinik og formand for Det Etiske Råd

”Jeg læste dannelses- og lægeromanen ’Den gyldne gren’ af Palle Lauring, da jeg var 15-16 år. En ung munk og læge rejser fra Øm Kloster til Rom og på det billedlige plan fra middelalderen ind i renæssancen. Undervejs møder han blandt andet det terapeutiske imperativ, det vil sige den lægelige pligt til at hjælpe, men som et svært dilemma. En mand har en livsfarlig byld: Fjernes den, forbryder han sig mod et religiøst betinget forbud om, at legemet ikke må skæres op. Men lader han være, vil manden dø. Det er nok 50 år siden, jeg læste den bog, men jeg husker den endnu.”

Jannick Brennum, overlæge, chef for Neurokirurgisk Klinik på Rigshospitalet

”Der er flere bøger, som jeg har med mig i min hverdag. En er Franz Kafkas ’Slottet’, hvor et system viser sig fra sin mest håbløse, bureaukratiske side. Landmåleren K er hidkaldt, men ingen kan fortælle ham hvorfor, på trods af, at han forhører sig alle mulige steder. Til sidst udbryder han i frustration, at der må være sket en fejl, hvilket der naturligvis ikke er, fordi ’systemet laver ikke fejl’. Jeg bestræber mig på, at patienter, der er i kontakt med mig eller min afdeling, ikke finder sig i K’s sko. En anden er Atul Gawandes bog ’At være dødelig’, som har inspireret mig til at tænke, at mine samtaler med mine patienter skal handle mere om livsvalg end om behandlingsvalg. Det er ikke alt, der skal behandles, blot fordi vi kan. Hvis behandlingen kun har en marginal effekt og påfører patienten lidelse og tager deres tid, er det super vigtigt, at patienten kender disse konditioner og ved, at det er helt o.k. at takke nej til behandling.”

Lise Møller, overlæge, formand for Lægeforeningens Etiske Udvalg

”I Hanya Yanagiharas roman ’Et lille liv’ følger man fire unge mænd gennem hele livet. Særligt én af dem har rigtig meget med i bagagen, og man får en forståelse af, hvordan det former ham, og hvordan han på den baggrund reagerer i sit liv, i sine arbejdsrelationer, over for sine venner og adoptivforældre. Når folk reagerer på bestemte måder, så skyldes det oplevelser, de har haft tidligere. Derfor må man både privat og som læge altid tænke på, hvad der kan ligge bag en reaktion, som man måske synes er mærkelig eller uventet. Hos lægen er patienten i et meget privat rum. Han eller hun skal nogle gange tale om ting, de ikke taler om med selv deres nærmeste pårørende. Derfor kan det have stor betydning for relationen mellem læge og patient, hvad der er med i bagagen, og hvordan man som læge forsøger at forstå deres reaktioner.”

Anja Marie Bornø Jensen, lektor i medicinsk antropologi på Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

”Jeg læste Peter Seebergs novelle ’Patienten’ i gymnasiet og blev fascineret af spørgsmålet om, hvor meget af menneskets krop der kan udskiftes, og hvordan det påvirker forholdet mellem krop og sjæl. Samtidig er den underliggende humor, tillids-relationerne mellem patient og læge og de fundamentale spørgsmål, der opstår i takt med den medicinske teknologis formåen, meget aktuelt i min forskning om organdonation. Jeg må også indrømme, at lægeserier som ’Grey’s Anatomy’ både giver mig underholdning efter arbejdstid og en antropologisk påmindelse om vigtigheden af patienters og lægers individuelle historier og fiktionens magt i formidlingen af medicinske dilemmaer.”

Foto: Leif Tuxen
Foto: Leif Tuxen
Presse Foto: Lægeforeningen
Privatfoto