Når en 8. klasse i en time skal tale om H.C. Andersens ”Den grimme ælling”, lyder der ofte et dybt suk. Det er en tekst for børn. Alle kender den. Og alle ved, at den rigtige fortolkning er, at ællingen er et billede på Andersen selv. Men hvad nu, hvis læreren stiller spørgsmålet: ”Er den grimme ælling en helt?” Og derefter lægger teksten helt til side for at spørge: ”Hvad vil det sige at være en helt?”
Eksemplet stammer fra projektet ”Filosofi i skolen”, som Syddansk Universitet har arbejdet med siden 2017, og som både rummer forskning, efteruddannelse af lærere og et tæt samarbejde med skoler i Odense Kommune om at arbejde med filosofiske dialoger med elever som middel til at styrke elevernes dannelse, refleksionsevne og lyst til at deltage i skolens arbejde.
Og selvom eleverne i eventyrdigterens egen fødeby bliver lidt trætte ved gensynet med en kendt tekst af ham, viser erfaringerne fra projektet, at man ved at bruge filosofi som metode kan præstere en forvandling, som er H.C. Andersens berømte, forpjuskede eventyrfigur værdig.
”På nogle skoler er der sket en transformation af undervisningen. Filosofisk dialog bliver inddraget alle mulige steder, fordi lærerne oplever, at metoden kan bringe liv i både ældre litterære værker og andre emner ved at stille spørgsmål, der omsætter dem til elevernes eget liv,” fortæller projektets leder, Caroline Schaffalitzky, der er lektor i filosofi ved Syddansk Universitet.
Martin Rahr Bøgeskov, souschef på Ejerslykkeskolen i Odense, husker, at han i en time inden coronakrisen overværede en time med filosofisk dialog i en 5. klasse og hæftede sig ved to ting, der var anderledes i forhold til sædvanlig skoleundervisning.
”Eleverne skulle sige deres mening og var uenige om meget. Men jeg lagde mærke til, at når én talte, var der ingen, der markerede for at sige deres mening. Først da ordet gik tilbage til facilitatoren, blev der rakt to fingre op. Desuden lagde jeg mærke til, at også elever, der ellers aldrig tager ordet, blev hjulpet til at sige, hvad de havde på hjerte,” fortæller souschefen, som betegner metoden som en god måde at lære at lytte, inden man taler, og til at være uenige sammen på en ordentlig måde.
”Vi mener, at metoden gøre eleverne til dygtigere samfundsborgere, som kan argumentere for deres holdninger og værdier, og det forventer vi vil gavne demokratiet,” siger han.
Også på kommunalt niveau er der tilfredshed med filosofiarbejdet, som indgår i en overordnet dannelsesstrategi på børne-, skole-, social- og sundhedsområdet siden 2017 og foreløbig frem til 2021 for at fremme nysgerrighed, mod, vedholdenhed og medmenneskelighed blandt børn og unge, siger Birgitte Hestelund, konsulent i børne- og ungeforvaltningen i Odense Kommune.
”Det er vores oplevelse, at projektet har ført til, at flere tør deltage i fællesskabet. Det har givet dannelsen en revitalisering blandt fagpersonalet og givet et fælles sprog. Meningen med dannelsesprojektet er ikke, at alle skal gå i takt, men at vi skal have en fælles dialog,” siger hun.
I Kristeligt Dagblads sommerhøjskoleom dannelse handler dagens foredrag om bestræbelsen på at give alle borgere en stemme i det 20. århundrede. I dansk skolesammenhæng er der en gammel tradition for demokratisk dannelse, og der har været arbejdet specifikt med filosofiske dialoger siden 1980’erne, men med skiftende intensitet.
Da daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ved Folketingets åbning i 2003 kritiserede en dansk folkeskole, hvor eleverne skulle ”sidde i en rundkreds og spørge: Hvad synes du selv”, indvarslede det en periode i det 21. århundrede med ekstra fokus på eksakte mål, læreplaner og testresultater. Men nu er pendulet ved at svinge en anden vej, og det giver vind i sejlene til det odenseanske dannelsesprojekt, som Caroline Schaffalitzky betoner fremelsker ”mere end bare meninger og synsninger” fra eleverne:
”Hvad som helst kan kaldes filosofi med børn, men det er vigtigt, at det tilrettelægges, så dialogerne får kvalitet og ikke bare bliver til lal. Der er en fri dialog, men der er også en lærer, som faciliterer og sørger for, at samtalen holder fokus. Og når de filosofiske samtaler tilrettelægges på den måde, er det overraskende, hvor reflekterede eleverne kan være.”