Prøv avisen

Finanskrisen har sat sig spor i både kirkeliv og værdier

Finanskrisen kan stadig ses stadig i alt fra kirkelige vielser og fertilitet til bilsalg og forbrug. Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix/Arkiv

Det er i dag 10 år siden, finanskrisen brød ud. Dansk økonomi er atter stærk, men krisen ses stadig i alt fra kirkelige vielser og fertilitet til bilsalg og forbrug

I dag, lørdag den 15. september, er det 10 år siden, at der blev indgivet konkursbegæring mod den amerikanske storbank Lehman Brothers. Den 15. september er siden gået over i historien som dagen for finanskrisens begyndelsen. Hvis en dag kan ændre et årti, så var det, hvad der skete den dag i 2008. Krisen bredte sig og medførte en afmatning i den vestlige økonomi, hvor arbejdsløsheden steg, og den økonomiske aktivitet faldt.

10 år efter konkursbegæringen mod Lehman Brothers konstaterer Danmarks Statistik, at genopretningen efter finanskrisen har været langstrakt i Danmark.

I en ny rapport sammenligner Danmarks Statistik tiden efter finanskrisen med årene efter kartoffelkuren i 1980’erne. Og nok taler man om finanskrisen i datid, men beskæftigelsen og priserne på enfamiliehuse er lavere end i året før krisen.

Finanskrisen førte til en markant stigning i antallet af selvmord blandt mennesker i den erhvervsaktive alder, særligt i lande som Grækenland og Irland. Selvmordstallet steg med 17 procent i Grækenland og 13 procent blandt borgere under 65 år i Irland, fremgår det af tidsskriftet The Lancet.

Samme triste tendens så man dog ikke i Danmark, hvor forskere også har set på, hvordan krisen påvirkede det mentale og fysiske helbred.

En af dem er lektor Henrik Brønnum-Hansen, afdelingen for social medicin ved institut for folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Han har set på helbredet hos danskere over 50 år, opdelt i socialgrupper.

Han tænkte, at grupper med forskellig uddannelse kunne rammes på helbredet af forskellige grunde som følge af arbejdsløshed, bekymringer for at miste jobbet, for tab af indkomst eller grublerier over faldende pensionsopsparing og formindskede formuer. Han siger:

”Der har naturligvis været nogle, som blev ramt på både indkomst, formue og helbred, men finanskrisen synes ikke at indikere en ændring i den vedvarende og voksende sociale ulighed i sundhed. Antallet af leveår med godt helbred stiger for alle grupper, men det stiger mest for dem, som har høj uddannelse og høj indkomst. Det har krisen ikke ændret på.”

Professor emeritus Knud Juel, Statens Institut for Folkesundhed, har fulgt danskernes mentale og fysiske helbred som forsker i årtier. Ser han på udviklingen i sundhed i studierne ”Sundhed og sygelighed i Danmark” og ”Den Nationale Sundhedsprofil” kan han dog ikke se, at finanskrisen har sat sig spor.

”Der er så godt som ingen kriser i vores samfund, der er så omfattende, at man kan aflæse det i de store befolkningsundersøgelser.”

Effekten af krisen i Danmark kan snarere aflæses i det, som ikke sker. Et eksempel er de børn, som ikke er kommet til verden. Fra 2010 til 2013 var der et signifikant fald i fertiliteten, som kobles sammen med finanskrisen. I dag er der atter travlhed på landets fødegange, men fertiliteten er stadig ikke på samme niveau som i 2007, hvor der var højkonjunktur.

10 år efter kan man tilsvarende mærke finanskrisen i landets kirker. I hvert fald om lørdagen, hvor der er blevet længere mellem brudeparrene og deres festklædte følge.

I 2007 blev godt 15.000 par viet i kirken, mens knap 19.000 valgte en borgerlig vielse.

I takt med at krisen satte ind, faldt antallet af kirkelige vielser. I 2010 var der knap 11.000 vielser i kirken. Og antallet af bryllupper i kirkerne er endnu ikke på niveau med de tal, man så før krisen, således var der 10.212 kirkelige vielser i 2017, mens 18.925 par valgte en borgerlig vielse samme år.

Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom i Nordea, peger på både de tomme vugger og nedgangen i kirkelige vielser som udtryk for en krisebevidsthed hos danskerne.

”Når det ser sort ud med beskæftigelsessituationen og privatøkonomien, stifter man ikke familie. En vielse i kirken bliver forbundet med pomp og pragt og er derfor også konjunkturfølsom. Nu stiger fødselstallet igen, og man kan overveje, om det vedvarende fald i antallet af kirkebryllupper er et udtryk for, at vi er blevet meget glade for at spare op. Der er sket et skred i vores værdier.”

Når Ann Lehmann Erichsen ser på danskerne efter finanskrisen, oplever hun en befolkning med appetit på tryghed. Hun siger:

”Nu går det igen godt med bilsalget, men mens de mest solgte biler i 2007 var store og lidt dyrere japanske biler, så vælger folk i dag langt mindre biler. Vi vil gerne have den frihed, en bil giver, men vi vil også spare op og er tilbøjelige til at vælge en bil, vi kan betale kontant.”

Hun advarer mod, at man ser for snævert på finanskrisen som årsag til de ændrede værdier.

”I samme periode er den globale opvarmning og miljøudfordringerne blevet mere alvorlige og synlige. Der er samtidig sket en teknologisk udvikling, så selv små børn på to år sidder med iPads. Hvad gør det ved os? Det er som terninger, der er kastet i luften og nu er landet med andre værdier. Vi skal forholde os til alvorlige emner nu. Værdierne skal gentænkes.”

Danskernes ønske om at spare op er ifølge professor Bent Meier Sørensen, institut for ledelse, politik og filosofi ved CBS, et udtryk for den mentale forandring, krisen har ført med sig.

”Vi har en naturlig modstand mod at være handlingslammede. Penge symboliserer handlekraft, og når man i et årti har hørt om gældskrise, så er det jo en sund reaktion at vælge at afdrage sin gæld og tænke på opsparingen. For mange var finanskrisen en smule abstrakt. Deres friværdi blev mindre værd, men de penge som forsvandt, var jo ikke penge, man havde haft mellem hænderne. En modvægt til de virtuelle beløb, som forsvandt, er interessen for at spare op i jord, ejendom eller råstoffer, som er kommet efter krisen.”

Bent Meier Sørensen har selv lige købt 3000 mursten. Han mener, at stenene fortæller om en af de forandringer, krisen har ført med sig. Murstenene er brugte. Nye sten havde været billigere, men de gamle sten vil bidrage med historie i murværket, mener han.

”Efter finanskrisen har vi set en modstand mod forbrugersamfundet, som kommer til udtryk i den cirkulære økonomi, og samtidig ser vi, at man søger tilbage i historien og ind i fællesskaber i håb om at finde en anden form for rigdom, som ikke er så påvirkelig af økonomiske konjunkturer.”