Engang i 1880’erne traf nogle få personer omkring forlagene Schultz og Salmonsen den beslutning, at der skulle udgives et stort opslagsværk om hele verden set i dansk perspektiv. Værket Salmonsens Konversationsleksikon var fuldt udgivet i 1911, og i de efterfølgende 110 år har Danmark løbende fået nye og opdaterede versioner af den leksikale viden.
Det er denne mangeårige tradition — eller rettere den digitale videreførsel af den — som er på spil, når Folketingets partier i de kommende uger vedtager en finanslov. Og det samme gælder til dels den danske ordbogstradition, som går endnu længere tilbage.
Så alvorligt er perspektivet ifølge Maria Simonsen, ph.d. i historie ved Aalborg Universitet og forfatter til bogen ”Det store leksikon”, som udkom i går og netop handler om de store danske leksikas placering i kulturhistorien fra Salmonsens Konversationsleksikon og frem til lex.dk, som er Den Store Danske Encyklopædis digitale arvtager. Det er netop lex.dk, som den socialdemokratiske regering har lagt op til ikke at videreføre med en finanslovsbevilling i 2022.
”Lex repræsenterer en lang tradition for store leksika skrevet fra et dansk perspektiv af fagfolk,” siger Maria Simonsen.
Hun peger på, at der ikke var så mange danskere, som havde direkte adgang til Salmonsens, for værket udkom i små oplag, med dets værdi som symbol på dansk dannelse var stor:
”Lex.dk har mellem 50.000 og 60.000 daglige besøgende, så man må sige der er sket en yderligere demokratisering i retning af, at alle med internet har adgang til opslagene, sammenlignet med tidligere tiders trykte storværker.”
Set i det store finanslovs-perspektiv, er det forholdsvis små beløb, lex.dk og ordnet.dk, som er Den Danske Ordbogs digitale videreførsel, har brug for.
Joachim Malling, bestyrelsesformand for lex.dk anslår, at 15-20 millioner kan holde det digitale leksikon i gang. Og Karen Skovgaard-Petersen, direktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, som udgiver Den Danske Ordbog, har brug for 4-5 millioner kroner, hvoraf kun godt halvdelen skal findes på finansloven, idet Carlsbergfondet betaler resten.
”Den digitale ordbog, vi har, forsvinder ikke, hvis bevillingen ophører. Men det går så hurtigt med det danske sprogs udvikling, at den hurtigt vil virke uaktuel og irrelevant,” siger Karen Skovgaard-Petersen.
Den Danske Ordbog er danskernes fælles ordforråd i form af en samling af alle ord og ordforbindelser med angivelser af deres betydning. Værket begyndte i 2003 som afløser for Ordbog over det danske sprog, som udkom i årene 1919-1956.
For lex.dk handler det ikke kun om løbende at kunne opdatere alle opslagene. Ifølge Joachim Malling vil et nul på finansloven betyde, at hele værket må ophøre og ikke lige lader sig genskabe, fordi ekspertisen bag opslagene spredes for alle vinde.
”Spørgsmålet er, om Danmark ligesom blandt andre Rumænien, Sloveninen og Tjekkiet skal nå dertil, at vi ikke længere er et land, der har et forskningsbaseret leksikon, hvis afsæt er vores nationale identitet. Det vil i givet fald harmonere dårligt med, at statsministeren for nylig har talt for, at den demokratiske samtale bør hvile på faktuel viden,” erklærer Joachim Malling.
En række politiske partier, især fra blå blok, har udtrykt støtte til at videreføre lex.dk og ordnet.dk, og ingen har udtrykt direkte vilje til at stoppe de digitale opslagsværker. Alligevel føler bestyrelsesformanden sig ikke sikker på, at pengene dukker op i finanslovsforhandlingerne, som han forventer vil munde ud i et smalt forlig mellem Socialdemokratiet og støttepartierne til venstre i salen:
”Det ekstra frustrerende er, at vi har fået tilsagn om støtte på i alt 11 millioner fra Novo Nordisk Fonden, Trygfonden og Augustinus Fonden, men kun hvis staten også giver støtte. Så de penge risikerer vi også at miste.”