Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Finanslov 2020

Finanslov slår sprækker i udlændingepolitikken – men den stramme linje består

I finansloven droppes pengene til grænsekontrollen. Til gengæld kan S-regeringen forlænge kontrollen, hvis de kan finde finansieringen med hjælp fra de borgerlige partier. Dermed fortsætter grænsekontrollen med al sandsynlighed, altså bare uden støttepartiernes hjælp. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Regeringens støttepartier fik indført flere lempelser på udlændingeområdet med finansloven for 2020. De Radikale hævder at have slået hul på den stramme udlændingepolitik, men tager ifølge kommentatorer og S-minister fejl

Støttepartierne er kommet igennem med flere lempelser, men den stramme udlændingepolitik rykkes der ikke mange tommer ved.

Sådan lyder dommen fra flere iagttagere over den finanslov, som S-regeringen sent mandag aften aftalte med støttepartierne Det Radikale Venstre, Enhedslisten og SF samt Alternativet.

Gennem de næsten to måneder lange forhandlinger har særligt kvoteflygtninge, grænsekontrol og gratis danskundervisning til udlændinge været stridspunkter. Lad os begynde med at opridse, hvordan det hele endte:

Med finansloven afsættes der penge til at modtage op mod 500 af de særligt sårbare kvoteflygtninge allerede næste år. Dog med den store kattelem, at regeringen ikke lover rent faktisk at modtage 500 kvoteflygtninge. I stedet forbeholder man sig retten til at bestemme det endelige antal til sommer.

Hvad angår grænsekontrollen, har især Det Radikale Venstre insisteret hårdt på at få bommene væk. Her endte finansloven med et fiffigt kompromis: Pengene til grænsekontrollen droppes. Til gengæld kan S-regeringen forlænge kontrollen, hvis de kan finde finansieringen med hjælp fra de borgerlige partier. Dermed fortsætter grænsekontrollen med al sandsynlighed, altså bare uden støttepartiernes hjælp.

Dertil kommer, at finansloven gør danskundervisning gratis for udlændinge med et arbejde, ligesom der åbnes for mere arbejdskraft fra nyuddannede udlændinge. Sidst, men ikke mindst forpligter regeringen sig til at fremsætte et lovforslag i begyndelsen af det nye år, som giver udlændinge, der har været i arbejde i to år, lov til at blive i Danmark. Men kun så længe de er i job.

Sort på hvidt er finansloven for 2020 altså lig med lempelser. Men de er ikke af en karakter, der for alvor gør ondt på Socialdemokratiet.

Det vurderer Erik Holstein, politisk kommentator på Altinget.

”Årets finanslov slår ikke hul på fortællingen om, at udlændingepolitikken er stram med Mette Frederiksen ved roret. Der er blødt lidt op, men meget var allerede aftalt i forståelsespapiret (aftalen mellem Socialdemokratiet og støttepartierne ved regeringsdannelsen, red.). Det Radikale Venstre talte før valget om en helt ny retning i udlændingepolitikken. Det har de ikke fået trods ihærdige forsøg,” siger Erik Holstein.

Gennem 2000’erne fik de daværende VK-regeringer ofte kritik for at tillade den såkaldte Dansk Folkeparti-finte. En finte, hvor Dansk Folkeparti som betaling for at stemme for finansloven fik stramninger af udlændingepolitikken. Særligt Det Radikale Venstre har i år forsøgt sig med en omvendt DF-finte; at få lempelser ind ad bagdøren ved finanslovsforhandlingerne. Ifølge Lars Trier Mogensen, chefredaktør på det politiske netmedie dkpol, er den strategi ikke lykkedes.

”Ingen har besluttet, at der kommer 500 kvoteflygtninge, bare fordi der er sat penge af til det. Grænsekontrollen bliver heller ikke afviklet,” siger Lars Trier Mogensen.

Sidste års finanslov stod i det såkaldte paradigmeskiftes tegn. Det var her, at VLAK-regeringen i samarbejde med Dansk Folkeparti aftalte en række stramninger, der skulle vende logikken i udlændingepolitikken på hovedet. Fokus skulle fremover være på hjemsendelser, ikke integration.

I lyset af det mener Morten Østergaard, formand for Det Radikale Venstre, at linjen i udlændingepolitikken er ved at blive lagt markant om.

”Sidste år handlede det om et paradigmeskifte, om at smide flygtninge ud og om en flygtninge-ø i Stege Bugt. Kontrasten til i år er markant.”

Hvilke lempelser er markante, som du ser det?

”Jeg gør ikke tingene op i lempelser og stramninger, men vi har aftalt, at en opholdsordning for flygtninge i arbejde kommer i 2020. Medborgere, der bidrager, får nu lov at blive. Det er et eksempel på hul i paradigmeskiftet, som bliver til virkelighed,” siger Morten Østergaard.

Han vedkender, at det ingenlunde er sikkert, at Danmark næste år tager imod 500 kvoteflygtninge, og at grænsekontrollen kan fortsætte med borgerlig finansiering.

”Jeg kunne sagtens have ønsket mig både større og flere skridt, men Danmark er på vej i en ny retning med sund fornuft i udlændingepolitikken.”

Hos S-regeringen afviser udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, at finansloven skaber huller i paradigmeskiftet.

”Morten Østergaard har ikke ret i, at der bliver slået hul på paradigmeskiftet. Som flygtning får man en midlertidig opholdstilladelse, når man kommer til Danmark. Den har man, indtil man ikke har brug for beskyttelse mere. Oveni i det laver vi så en ordning, så folk i job kan få en ny erhvervsopholdstilladelse, så længe de er i beskæftigelse,” siger han.