Vi og stenalderfolket har en del problemer til fælles

Nutiden kan faktisk lære ganske meget af stenalderen, lyder det fra lederen af det nyåbnede Stenaldercenter Ertebølle

Louise Villadsen er arkæolog og centerleder for Ertebølle Stenaldercenter. Hun forstår ikke det store fokus på vikingetiden: ”De 300 år er som et blink med et øje i forhold til ­danmarkshistorien, hvorimod stenalderen fylder 70 procent.” –
Louise Villadsen er arkæolog og centerleder for Ertebølle Stenaldercenter. Hun forstår ikke det store fokus på vikingetiden: ”De 300 år er som et blink med et øje i forhold til ­danmarkshistorien, hvorimod stenalderen fylder 70 procent.” – . Foto: Ertebølle Stenaldercenter.

Stenalderen udgør 70 procent af den tid, der har været mennesker i Danmark. Tidsalderen strækker sig over 11.000 år, og i den periode har danskerne håndteret store omvæltninger som indvandring og klimaforandringer, der fuldstændig ændrede sten- alderfolkets levevis.

I lørdags åbnede landets eneste rendyrkede stenaldermuseum, Stenaldercenter Ertebølle ved Limfjorden, så for et 25.000 kvadratmeter stort oplevelseslandskab, hvor besøgende kan komme helt tæt på livet dengang.

Kristeligt Dagblad har taget en samtale med centerleder og arkæolog Louise Villadsen om, hvad vi moderne mennesker kan lære af fortidens danskere.

Hun peger på fire nutidige problematikker, hvor stenaldermennesket har håndteret udfordringer, som danskerne i dag står over for.

1. Stress

”Jeg kan ikke forestille mig, at nogen havde stress i stenalderen. Baseret på beregninger af ressourcegrundlaget levede der et par tusinde mennesker i Danmark i Ertebølletiden (5400 f.Kr. – 3900 f.Kr., red.). Man siger generelt, at folk, der lever af naturen, skal arbejde aktivt i fire timer om dagen. Hvis man kigger på den store køkkenmødding, vi har her ved Ertebølle, kan man se, at 70 procent af fiskebenene var fra ferskvandsfisk. Stenalderfolket i Ertebølletiden bosatte sig ved vandløb og spændte et net ud, så størstedelen af maden behøvede de ikke at arbejde for. En anden vigtig fødekilde var østers, som menneskene nemt kunne samle op fra de enorme østersbanker i fjorden. I dag er tid en ressource, men for stenalderens folk var det lige meget, om de eksempelvis skulle reparere en hytte, for de havde tid til det.”

2. Klimaforandringer

”Man skal forestille sig, at stenalderens mennesker også levede med klimaforandringer. I Ertebølletiden var temperaturen to-tre grader højere end i dag. Den stigende varme fik den sidste is til at smelte, så havene steg, og datidens folk oplevede noget, der mindede om en syndflod. Danmark blev et ørige, også mere end i dag. Folk tilpassede sig klimaet og gik fra en nomadisk levevis til at være langt mere bofaste. Og de slog sig ned ved kysten, for her var de største ressourcer.

Mange mennesker er ikke klar over, at nutidens klimaforandringer ikke er de første. På omvisninger oplever jeg tit, at folk spørger mig, hvordan det skal gå med os nu. Det har jeg ikke svaret på, men hvis vi bliver informeret om, at der har været en klimaforandring før – eller at der faktisk har været mere istid end ikke-istid, så tror jeg på, at folk bliver bedre klædt på til at deltage i samtalen.”

3. Indvandring

”I Ertebølles køkkenmødding, som er blevet til over en periode på 1500 år, kan man helt ekstraordinært se overgangen fra jægerstenalder til bondestenalder. En afgørende faktor i den udvikling er indvandringen sydfra. De første bønder kom fra Centraleuropa med tamme grise, køer og får. Den store kulturændring fra jagt til landbrug foregik ikke i løbet af nogle år eller en generation. Det tog 500 år, før landbruget var etableret. Men man fortsatte jagten sideløbende med landbruget. Der er ikke tegn på, at man omlagde til landbrug af nød. Vi har for eksempel ikke fundet tegn på sultende stenalderfolk. Jeg tror, at jægerne blev presset af den nye indvandring. Man skal tænke på, at det har været en kæmpe kulturforandring. Det var første gang, mennesket for alvor påvirkede sine omgivelser. Og vi er aldrig siden gået tilbage.”

4. Kontakt til naturen

”Stenalderfolket havde et komplet andet forhold til naturen, end vi har i dag. Stenalderfolket er jo Danmarks seneste naturfolk. Bag Ertebøllefolkets boplads lå en urskov af egetræer, hvor de kunne jage. Der var meget vand, så de har formentlig sejlet i stammebåde ind i skoven. Her kunne de støde på en urokse på 800 kilo, som de godt kunne finde på at nedlægge – vi har også fundet spækhuggerknogler i møddingen. For stenalderdanskeren var naturen en altomsluttende del af livet. Sådan er det jo ikke i dag.”

”Jeg læste en undersøgelse om, at børn kan genkende 20 logoer. Så tænkte jeg, gad vide, hvor mange planter børn kan genkende i dag? Jeg tror ikke, mange børn kan nævne fem forskellige træarter. Det er et eksempel på, hvordan stenalderen kan virke fjern, fordi vi har rykket os så langt fra naturen. Første skridt skete, da vi begyndte at dyrke jorden. Så var menneskene ikke længere omgivet af den vilde natur. Hvordan påvirker det os som mennesker, og hvordan påvirker det den verden, vi lever i, at vi ikke kender naturen? Hvis vi ikke ved noget om træerne, hvordan skal vi så have et forhold til dem og passe på dem?”