De to Nato-allierede Tyrkiet og USA er de seneste uger havnet i en bitter diplomatisk strid og handelskrig. Den aktuelle konflikt afspejler et Tyrkiet, der har bevæget sig længere og længere væk fra Europa og USA.
Tyrkiet har siden 2005 været i forhandlinger om optagelse i EU. Men en af de store knaster er, at Tyrkiet ikke lever op til de såkaldte københavnerkriterier om blandt andet demokrati og menneskerettigheder.
Den tyske kansler Angela Merkel har udtalt, at hun kan ikke se Tyrkiet som et fremtidigt medlem af EU. Det samme har Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmusen (V).
Kristeligt Dagblad har spurgt fire danske politikere, der tidligere har været fortalere for Tyrkiets medlemskab af EU, om landet fortsat har en plads i Europa. Her er deres svar:
Per Stig Møller (K): Jeg tror det spil er tabt
Som udenrigsminister sagde du i 2002 til Kristeligt Dagblad, at Tyrkiet ville blive fuldgyldigt medlem af EU inden for en periode ”på 15-20 år”. Var det naivt?
Naive var vi vel ikke, for ingen kunne forudse, at Erdogan pludselig blev diktatorisk og foretog så mange tilbageslag. I begyndelsen virkede Erdogan jo meget sikker på, at han ville ind i EU af hensyn til Tyrkiets udvikling. Nu interesserer EU ham vist overhovedet ikke, og forhandlingerne er gået i stå for længst. Det skyldes ikke kun Tyrkiet, men også Grækenland, og så har Erdogan vurderet, at det aldrig bliver til noget med EU, og i stedet valgt at gøre Tyrkiet til en regional stormagt.
Hvad mener du i dag?
I dag arbejder Tyrkiet sig målbevidst væk fra EU. Erdogan ved godt, at de ting, han foretager sig med menneskerettigheder, fængslinger og den samling af al magt til sig selv, er uforeneligt med et EU-medlemskab. Hans reformer er gået i stå, og hans konstante konflikt med kurderne gør det også umuligt. Man optager ikke et land, der har så uløste problemer som Tyrkiet. Når jeg gik ind for det i sin tid, var det, fordi Tyrkiet var et Nato-land, og som jeg sagde dengang, at hvis det havde bevæget sig over i europæisk retning, var det blevet et europæisk demokrati. Jeg mener stadig, det er bedre, at den tyrkiske hær står inde på vores grund og skyder ud, end at de står udenfor og skyder ind.
Din vurdering var dengang, at Tyrkiet ville være optaget i EU om 15-20 år. Hvilket åremål vil du sætte på i dag?
Jeg tror, det spil er tabt. Hvis der ikke kommer et system- og regeringsskifte, tror jeg slet ikke, de er interesserede. Og så bliver det aldrig.
Yildiz Akdogan (S): Fortsat vigtigt at fastholde dialog
Du sagde til Kristeligt Dagblad i 2009, at du går ind for Tyrkiets optagelse i EU. Mener du stadigvæk det?
For mig har optagelsesprocessen været vigtigere end medlemskab eller ikke-medlemskab. I forbindelse med den proces skete der en demokratisk proces i Tyrkiet, blandt andet med fokus på minoriteters og kvinders rettigheder. Efter det fejlslagne kupforsøg i 2016 har udviklingen været negativ. Magtens tredeling er udhulet, mange journalister sidder i fængsel, og man taler om at genindføre dødsstraffen. Vi kan ikke tale om et medlemskab i dag. Et medlemskab kan tidligst komme på tale om 10-20 år, hvis overhovedet.
Skal vi holde Tyrkiets ansøgning til EU i live, når udviklingen går i den helt forkerte retning?
Jeg er stadig naiv optimist, fordi 50 procent af befolkningen støtter præsident Erdogans regime. De resterende 50 procent ønsker stadig et sekulært og demokratisk Tyrkiet. Spørgsmålet er, om vi helt skal afskære forbindelsen nu eller håbe på, at der på et tidspunkt kommer mere demokratisk sindede til magten. Jeg tror, at EU skal gentænke sin strategi og tage alvorligt, at Tyrkiet er ved at fjerne sig fra Europa. Vi må fastholde dialogen. Men det er klart, at et medlemskab ikke er realistisk de første mange, mange år.
Viser den nyeste udvikling ikke, at Tyrkiet er for langt fra Europa?
Der var i begyndelsen af 2000’erne et potentiale for tilnærmelse til Europa, som i dag er visnet fuldstændigt. Det har været et tab for både EU og de demokratiske kræfter i Tyrkiet.Desværre tror jeg, at EU i forhold til Tyrkiet har misset en vigtig chance. Fra 2002 til 2004 var der i Tyrkiet stor reformvillighed og et ønske om at tilslutte sig EU, men EU udskød optagelsesforhandlingerne i 2004, selvom Tyrkiet på det tidspunkt havde opfyldt alle de tekniske krav for optagelse.
Holger K. Nielsen (SF): Præsident Erdogan holder ikke i al evighed
I 2002 advarede Socialdemokratiets daværende formand Mogens Lykketoft (S) mod, at en udvidelse med Tyrkiet ville svække EU’s handlekraft. Dengang var du uenig med Mogens Lykketoft og sagde, at Tyrkiet har en plads i Europa, hvis landet kan opfylde kriterier om demokrati og menneskerettigheder. Hvad mener du i dag?
I dag mener jeg, at EU midlertidigt skulle suspendere optagelsesforhandlingerne, indtil der kommer mere demokratiske forhold. Men vi skal stadig fastholde, at Tyrkiet har en plads i Europa, hvis landet ellers lever op til krav om demokrati og ytringsfrihed.
Tog du fejl i begyndelsen af 2000’erne?
Tyrkiet har udviklet sig i en anden retning, end man dengang kunne forudse. Det er blevet et autoritært system, hvor journalister fængsles og demokratiske rettigheder tilsidesættes. Men derfor er jeg stadig uenig med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), som afviser, at Tyrkiet på et tidspunkt kan blive medlem af EU.Tyrkiet er en vigtig allieret, og det gamle argument om, at vi ved at holde dem uden for Europa risikerer at skubbe dem i armene på islamistiske kræfter, mener jeg stadigvæk holder.
Men er Tyrkiets optagelse ikke en proces, der kan tage mange år?
Tyrkiet er ikke et statisk samfund, og der er ingen, der siger, at præsident Erdogan vil blive siddende i al evighed. Der er en demokratisk opposition, og i forhold til oppositionen er det vigtigt, at vi fastholder muligheden for et medlemskab af EU, såfremt Tyrkiet lever op til de demokratiske forpligtelser.
Sofie Carsten Nielsen (R): Jeg vil hellere kalde os håbefulde end naive
Du udtalte dig positivt om Tyrkiets muligheder for at blive optaget i EU, både i 2009 og senere i 2012. Hvordan har du det med det i dag?
Det står jeg ved, at jeg gjorde. Men Tyrkiet har arbejdet sig ekstremt langt væk fra de københavnerkriterier, vi stillede op, som betyder, at man for at komme i betragtning er et demokrati, at man arbejder for at indføre retsstaten og for helt grundlæggende at skabe lige rettigheder for borgerne uanset køn, seksualitet eller religion. Disse rammer ligger til grund for, at man kan komme og blive medlem af det større demokratiske fællesskab, EU er.
Troede du på tyrkisk medlemskab af EU?
I 2009 gjorde jeg. I 2012 gjorde jeg lidt. Vi har jo set, at optagelseskriterierne for andre lande har været attraktive nok til, at man faktisk har bevæget sig. Tyrkiet er gået i en anden retning, og jeg synes, vi skal holde fast i, at det er de samme kriterier, der gælder. Men som det ser ud nu, er det da tvivlsomt, om det bliver foreløbig.
Var I naive?
I stedet for naive vil jeg kalde det håbefulde. At vi holdt fast i håbet. Og det er da svundet til skade for tyrkernes muligheder. Jeg er ked af, at det er gået den vej.