Den snart 10 år lange borgerkrig i Syrien har haft voldsomme psykiske konsekvenser for de mindst fem millioner flygtninge, der er flygtet til lande i Mellemøsten og Nordafrika, og de godt en million syrere, der i dag bor i Europa. 43 procent af de syriske flygtninge lider af posttraumatisk stress (PTSD), 40 procent er ramt af depression, mens 26 procent lider af angst. Til sammenligning skønnes det, at hver tiende i baggrundsbefolkningen lider af PTSD.
Det fremgår af en forskningsartikel fra tidsskriftet Scandinavian Journal of Public Health, der har samlet 15 studier med data fra 8176 syrere fordelt på 10 lande i Mellemøsten, Afrika og Europa. Fra Europa indgår data fra Holland, Ungarn, Tyskland og Sverige.
Den ene af forfatterne til forskningsartiklen er Marie Høgh Thøgersen, psykolog, klinisk specialist i traumebehandling og afdelingschef for national rehabilitering i Dignity – Dansk Institut mod Tortur. Hun mener, at resultaterne også kan fortælle om de syriske flygtninges situation i Danmark. Dignity indledte i 2016 et særligt rehabiliteringstilbud for 71 syriske flygtninge, hvoraf nogle havde det dårligere end indlagte på en lukket psykiatrisk afdeling.
”Normalt siger man, at 30 procent af en gruppe flygtninge er traumatiserede, men meget tyder på, at syrerne er mere belastet end andre flygtningegrupper, og det påvirker deres muligheder for at få et arbejde og blive en del af det danske samfund. Desuden kan dét at vokse op med traumatiserede forældre have store konsekvenser for flygtningenes børn,” siger Marie Høgh Thøgersen.
Når syrerne er en særligt hårdt ramt gruppe, skyldes det ifølge Marie Høgh Thøgersen, at de traumer, de har oplevet, er særligt belastende og kan føre til udvikling af PTSD. Det kan være bombesprængninger på markedspladser eller snigskytter. Samtidig har en del af syrerne i Dignitys behandling eftervirkninger af tortur i de syriske fængsler.
”Et andet traume, der går igen, er traumatiske oplevelser i forbindelse med flugten over Middelhavet. Nogle har set kvinder og børn drukne og er skamfulde over at have overlevet. Mange har desuden ventet to til tre år på familiesammenføring. Det er et pres, når krigshandlingerne i Syrien fortsætter, og man konstant frygter for familiens sikkerhed,” siger Marie Høgh Thøgersen.
Den gode nyhed er ifølge Marie Høgh Thøgersen, at selv de mest traumatiserede kan hjælpes videre med traumebehandling og en tilknytning til arbejdsmarkedet.
”Selv de hårdest ramte torturoverlevere siger, at de vil arbejde. Vi skal blive bedre til at identificere traumeramte, behandle dem hurtigere og dernæst udvikle særlige forløb, som støtter dem i overgangen fra behandling til job. For selv de hårdest ramte vil få timers arbejde om ugen betyde en væsentlig forskel for deres livskvalitet og integration i det danske samfund,” siger Marie Høgh Thøgersen.
Konsulentbureauet LG Insight, der blandt andet rådgiver kommuner om integration, påviste for to år siden i en undersøgelse, at kommunernes indsats for traumatiserede flygtninge halter.
”Kommuner kan opleve, at en borgers forsøg på at komme i arbejde kuldsejler gang på gang, og så viser det sig flere år senere, at vedkommende lider af PTSD. Udredningen sker ofte for sent, og samarbejdet mellem jobcentre, praktiserende læger og den specialiserede behandling fungerer ikke altid,” siger partner i LG Insight Lars Larsen.
Seniorforsker Frederik Thuesen fra Det Nationale Forskning- og Analysecenter for Velfærd Vive mener, at den høje andel af traumeramte syrere kan være en af forklaringerne på, at kun lidt over halvdelen af de syriske mænd, der kom i 2015, er i job, mod to tredjedele af de eritreiske mænd, der kom samme år.
”Det kræver en særlig rummelighed at integrere personer på en arbejdsplads, når der både skal tages hensyn til helbredet og det forhold, at en flygtning ikke kender kulturen på en dansk arbejdsplads. Derfor kan ansættelse på socialøkonomiske virksomheder i nogle tilfælde være en løsning,” siger Frederik Thuesen.
Mette Blauenfeldt, der leder Center for Udsatte Flygtninge under DRC Dansk Flygtningehjælp, betegner de nye tal som høje. Dansk Flygtningehjælp har tidligere støttet sig til en hollandsk undersøgelse, der viser, at lidt over halvdelen af alle flygtninge har PTSD-lignende udfordringer, når de ankommer til et nyt land, og at mellem 13 og 25 procent bliver diagnosticeret med PTSD over tid.
”Der er ingen tvivl om, at PTSD kan stå i vejen for at blive integreret, hvis ikke lidelsen hurtigt bliver diagnosticeret,” siger Mette Blauenfeldt og henviser til, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI ) sammen med fire kommuner har udviklet en model for hjælp til flygtninge med traumer.
”Lige nu kommer der ikke så mange flygtninge til Danmark, og det har helt forståeligt haft den umiddelbare konsekvens, at kommuner afmonterer deres integrationsekspertise. Men det kan betyde, at nye flygtninge ikke møder personale, der har kendskab til PTSD, og at det derfor kan tage lang tid at få afdækket for eksempel, hvorfor en flygtning ikke kan lære dansk eller passe aftaler,” siger Mette Blauenfeldt.