Ved midnat i går aftes sad knap 100.000, primært unge, danskere og bed negle, mens svarene på ansøgninger på landets videregående uddannelser blev offentliggjort.
I alt 67.425 studieansøgere er blevet optaget, og særligt to ting stikker ud i årets tal for optagelse på de videregående uddannelser.
Det første er lidt af en succeshistorie politisk set. Det har nemlig i årevis været et politisk mål at få flere kvinder til at søge ind på de tekniske uddannelser, og det ser nu ud til at lykkes.
Faktisk er antallet af kvinder, der er blevet optaget på uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik, steget med 10 procent sammenlignet med 2019.
Til gengæld halter det med optaget på de såkaldt "store velfærdsuddannelser", som tæller sygeplejerske, pædagog, folkeskolelærer og socialrådgiver. Her er antallet af optagede studerende stort set uændret de senere år, og flere frygter, at det kan skabe stor mangel på arbejdskraft i fremtiden.
”Det modsvarer desværre ikke de store ambitioner, regeringen har på velfærdssamfundets vegne,” lyder det blandt andet fra uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen til dr.dk.
I Politiken kan man i dag læse, at det blandt andet er frygten for kommende arbejdsvilkår, der påvirker ansøgernes valg.
Der var dog godt nyt til langt de fleste ansøgere til teologistudiet. For andet år i træk er der nemlig et af de højeste optag på teologistudierne i både København og Aarhus nogensinde. Med 143 optagne i hovedstaden og 81 i Aarhus er det totale antal 224, sammenlignet med 228 sidste år, hvor der blev sat rekord.
Snart er normen i Vesten at være ikke-religiøs
Chancen for, at de mange nye studerende får nye venner gennem kirkelige- og religiøse fællesskaber bliver til gengæld lavere år for år.
I dagens Kristeligt Dagblad kan man nemlig læse, at Vesten står midt i en udvikling, som ikke kan sammenlignes med nogen anden historisk epoke, hvor mennesker i milliontal forlader kirken og i stedet identificerer sig som ikke-religiøse.
I dag udgør andelen af ikke-religiøse på verdensplan den tredjestørste religiøse gruppe – efter kristendom og islam. Gruppen findes altovervejende i Vesten og ventes kun at stige i fremtiden.
Der er umiddelbart ikke noget, der træder i stedet for religionens plads, og det er foruroligende, fordi det kan føre til social isolation og i sidste ende politisk polarisering, mener en amerikansk forsker i religion og politik:
”Jeg ville ønske, at jeg havde et godt svar på, hvad der erstatter religionen for folk, der forlader kirken. Men det enkleste svar er: Intet!"
Tidligere overrabbiner Bent Melchior er død
Tidligt denne onsdag morgen er tidligere overrabbiner i Mosaisk Trossamfund (i dag Det Jødiske Samfund i Danmark) Bent Melchior gået bort, 92 år gammel. Det oplyser hans familie.
Bent Melchior var mangeårigt overhoved for landets jøder og i mange år en af de mest fremtrædende religiøse ledere i Danmark. Herudover var han en aktiv samfundsdebattør, og i begge roller var hans liv præget af et ønske om at gøre verden til et bedre sted at bo.
”Det er inden for ethvert menneskes rækkevidde at gøre verden lidt bedre. Livets mening er på den måde at være med til at reparere verden – især for de kommende generationer,” svarede han engang, da han blev spurgt om, hvad meningen med livet er.
Du kan læse Kristeligt Dagblads nekrolog over Bent Melchior her.
Den tidligere overrabbiner vil blive begravet torsdag klokken 16 på Mosaisk Vestre Begravelsesplads i København.
Corona-protesterne breder sig i flere lande
Mens vi i Vesten ikke længere har troen og religionen at stå sammen om, står flere og flere mennesker verden over sammen i protester over coronarestriktioner.
Det er især udsigten til obligatoriske vacciner og krav om coronapas, der får stigende antal utilfredse indbyggere i en række lande på gaderne – flere steder i voldsomme protester.
Det gælder blandt andet i Frankrig, hvor demonstranter råber slagord om ”mere frihed” og ”mindre diktatur”, men også i Italien, Grækenland, og sågar Australien er adskillige borgere gået på gaden for at vise deres utilfredshed med regeringernes krav.
En professor i etik peger i dagens Kristeligt Dagblad på, at det først og fremmest skyldes, at balancen mellem to helt centrale værdier: den personlige frihed og beskyttelsen af de svageste i samfundet.
Coronarestriktionerne spøger i USA
På den anden side af Atlanten, i USA, ulmer coronapandemiens dilemmaer også.
De amerikanske sundhedsmyndigheder har netop udstedt nye retningslinjer for at bremse smittespredning med Delta-variant. Det betyder blandt andet, at færdigvaccinerede igen opfordres til at bruge mundbind på visse indendørs steder i områder med "høj" eller "betydelig" smittespredning.
Herudover skal alle elever, ansatte og besøgende på skoler - fra børnehaveklasse til 12. klasse - bære mundbind, når skolerne til efteråret vender tilbage til normal undervisning i klasselokaler.
Samtidigt forlyder det, at USA angiveligt vil gøre det obligatorisk for alle statslige ansatte at blive vaccineret mod covid-19 eller alternativt gennemgå regelmæssige test.
Det, vil præsident Joe Biden, ifølge en unavngiven kilde, som har talt med det amerikanske nyhedsmedie CNN, meddele torsdag.
Sygeplejersker udvider strejken yderligere
Apropos sundhedspersonale. Morgensamling vender nu blikket mod det danske sygehusvæsen.
I går blev det offentliggjort, at de strejkende sygeplejersker udvider deres strejke med yderligere 250 medlemmer den 25. august.
Det er primært sygeplejersker på fertilitetsklinikkerne, som udtages til strejke i den nye udvidelse.
Det vil få betydning for alle de borgere, som er indkaldt eller venter på indkaldelse til indledende undersøgelser og de første samtaler om fertilitetsbehandling, fordi ingen nye behandlingsforløb vil blive sat i gang.
”Vi bliver ved med at lægge et større og større pres på arbejdsgiverne og politikerne, for de er nødt til at komme på banen, hvis vi skal have løst den her konflikt,” siger formanden for Dansk Sygeplejeråd (DSR), Grete Christensen, til Ritzau.
Omkring 5000 medlemmer af DSR har siden midten af juni strejket. Det udvides med omkring 1000 fra midten af august og nu altså med yderligere 250 sygeplejersker ultimo august. De strejkende er utilfredse med deres lønforhold.
Store skybrud præger Danmark i denne uge
De strejkende sygeplejersker gør klogt i at medbringe regntøj, hvis de skal på gaden og demonstrere i denne uge. Flere steder i Danmark har nemlig været ramt af alvorlige skybrud de seneste dage.
På kirkegården i Fole ved Gram i Sønderjylland kom graveren på overarbejde, da hun mødte ind tirsdag morgen.
Et voldsomt regnskyl aftenen før, havde nemlig medført, at flere grave var blevet udsat for en såkaldt gravstedsænkning, hvor jorden var faldet ned i kisterne.
Jorden var efter den massive regn sunket på mellem 30 og 40 centimeter på flere gravsteder.
Den lokale graver har oplevet og set meget i årenes løb, men eftervirkningerne fra mandagens skybrud var dog noget ud over det sædvanlige.
”Det er ikke noget kønt syn, og de pårørende skal ikke komme og se det. Det er jo deres kære, der ligger her,” siger graver Dorthe Schulz til JydskeVestkysten.
Men graveren har muligvis manglet arbejdsro, for hun tilføjer, at hun sjældent har set så mange mennesker i Fole som denne tirsdag:
”Ja, selv borgmesteren har været forbi”.
Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Du kan skrive dig op til at modtage det her.