Fiskearter fra varme vande flytter ind langs danske kyster

Global opvarmning lokker flere fisk fra Middelhavet op til de danske farvande. Således kan man opleve flyvefisk, søheste, sværdfisk og rokker i havet omkring Danmark. Til gengæld har flere hjemmehørende arter fået det for varmt

Søhesten er ikke længere noget særsyn i de danske farvande. – Foto: Katrine Damkjær/Ritzau Scanpix.
Søhesten er ikke længere noget særsyn i de danske farvande. – Foto: Katrine Damkjær/Ritzau Scanpix.

”Oh, den vej til Gillelej’, fuld af flyvefisk i leg”. Den omskrivning af Rudyard Kiplings digt om Mandalay er ikke det rene vrøvl, for flyvefisk er bare en af de eksotiske fiskearter, der nu kan træffes i Danmark.

I Skagen er skipper Jess Wittus Hansen en af de fiskere, der får usædvanlig fangst i garnet. For eksempel sanktpetersfisk.

”De ligner akvariefisk. Jeg får også muller med op; det er fisk, man typisk ser hos fiskehandlere i Spanien. Og så er der kommet langt flere blæksprutter – både af de aflange og de helt runde, som ser ud som noget fra et Anders And-blad,” remser han op.

Til gengæld er en art som ålekvabbe stort set forsvundet, har fiskeren lagt mærke til.

Ligeledes ved Skagen blev der for nylig fundet en søhest, oplyser Henrik Carl, som er leder af Statens Naturhistoriske Museums fiskeatlas, en kortlægning af arterne i danske farvande.

”Søhesten kom i medierne, men det, der var spændende, var, at flere ringede ind og fortalte, at de også havde fundet søheste på stranden. Et fund var helt tilbage fra 1975, men vi tror, at der er kommet flere søheste til Danmark nu, fordi klimaet bliver varmere, og fordi de driver op langs Vestkysten med strømmen fra Den Engelske Kanal. Vi er en endestation, men stadigvæk: De breder sig nordpå,” siger han.

Også enkelte flyvefisk er observeret i danske farvande.

I forhold til klimanormalen fra 1961 til 1990 er det blevet 1,6 grader varmere i Danmark. Det er ikke kun det, der spiller ind, når fisk, der tidligere holdt sig til Middelhavet, ender her. Det sker også, hvis der strømmer ekstra meget saltvand ind i de indre farvande, oplyser Henrik Carl. Men den subtropiske multe er en af dem, der holder af de stigende temperaturer.

”I år har multer overvintret her. Det har vi ikke set før. Det drejer sig om både tyklæbet og tyndlæbet multe, og der er en del yngel. Det er noget, vi holder meget øje med,” siger han.

For få dage siden omkom en sværdfisk på over to meter i en fiskers net ved Lübeck i Tyskland, og Henrik Carl hæfter sig ved, at den af gode grunde må have været igennem danske farvande. Også for nogle uger siden blev der observeret en sværdfisk, denne gang nord for Hirtshals.

”Det kunne jo være den samme, men jeg tror sagtens, at der kan være flere, som lusker omkring,” siger Henrik Carl.

Også blåfinnet tun synes på vej tilbage til danske farvande efter 50 år. Det undersøger DTU Aqua netop nu ud for Nordjyllands vestkyst ved hjælp af mærkning.

En tidligere bestand af blåfinnet tun kollapsede i Danmark efter rovfiskning i 1960’erne, men både skrappere fiskeriregler og det mildere klima anses for årsager til, at tunen kan være på vej tilbage, oplyser instituttet.

Blåfinnet tun ser ud til at være tilbage i de danske farvande efter 50 års fravær, og forklaringen er mindre rovfiskere og varmere vand. – Foto: xxx/Ritzau Scanpix.
Blåfinnet tun ser ud til at være tilbage i de danske farvande efter 50 års fravær, og forklaringen er mindre rovfiskere og varmere vand. – Foto: xxx/Ritzau Scanpix.

På spørgsmålet, om det er godt eller dårligt med fremmede fisk i danske have, svarer lektor og fiskekurator ved Statens Naturhistoriske Museum Peter Rask Møller, at hvis det er klimaet, der gør, at arterne ændrer udbredelse, er det godt.

”For så er det de fisk, der passer bedst til det klima, vi har, der lever her. Nogle arter vil blive mere almindelige, mens en fisk som torsken, der ikke kan lide varmere vand, bliver mindre almindelig,” siger han og pointerer, at også fangstpresset spiller ind med hensyn til, hvor almindelig en art er.

Rokker er der også dukket flere op af i de danske farvande. Småplettet rokke og storplettet rokke for eksempel. Et eksemplar af sidstnævnte kom således i nettet for første gang sidste sommer i Jammerbugten ud for Slettestrand.

”De findes naturligt i Middelhavet og ud for det vestlige Europa op til den sydlige del af Nordsøen, og det er nyt, at de finder vej op langs den jyske vestkyst. De er flotte, og det er meget glædeligt, for bruskfisk – hajer og rokker – har haft det rigtigt skidt i vores farvande,” siger Peter Rask Møller, der har den udfordrende opgave at holde mandtal over fiskearterne i de danske farvande i forbindelse med en bog, der snart skal udkomme.

”Der bliver jo ved med at komme nye til,” siger han.

Og så har Danmark, som tidligere omtalt i Kristeligt Dagblad, fået sin egen lille flok øresvin i Limfjorden. Det er den slags delfin, som nogle vil kunne huske fra den amerikanske tv-serie ”Flipper”. Ifølge ekspert i marinepattedyr lektor Morten Tange Olsen, Københavns Universitet, skyldes det en kombination af varmere vand, og at naturen har fået en smule mere fred.

Men ingen roser uden torne, og en ny skurk har fundet vej til de danske strande og er strøget til tops som nationens mest giftige fisk: Lille fjæsing, som er den almindelige fjæsings ualmindeligt væmmelige fætter.

”Den breder sig stille og roligt sydfra. Sidste år blev der set en ved Sjællands Odde, og for en måned siden en ved Gilleleje. Den er ved at indtage vores farvande, og det er helt klart klimaet, der styrer dens udbredelse,” siger Peter Rask Møller.

Er man på ferie i det dansk sommerland, er der mulighed for at støde på et par af de eksotiske fisk hos lokale fiskehandlere.

”Det er sporadisk, men vi får dem ind, og de vækker interesse,” siger Carsten Beith, der er indehaver af Hanstholm Fisk & Skaldyr.

Carsten Beith har været i branchen siden 1984 og lægger mærke til, at danske fiskere må længere og længere nordpå for at fange de fisk, vi ellers er vant til, for eksempel torsk og sej.

Hos DTU Aqua bekræfter sektionsleder Marie Storr-Paulsen, at torsken har fået det svært i de danske farvande, og ikke alle underarter tåler at begive sig mod koldere havstrøg.

”Østersøtorsken, der er genetisk tilpasset til lavere saltindhold, bryder sig ikke om, at vandet bliver varmere og mere iltfattigt, men den vil ikke kunne tåle at flytte,” siger hun.

”Det er ikke så godt, at vi kommer til at undvære nogle af vores egne fisk, man vil jo gerne bevare hjemmehørende arter. Men i sig selv behøver det ikke være dårligt, at andre kommer til, for eksempel synes vi jo, det er spændende, at tunen er ved at være tilbage,” siger hun.