Fixerum har rykket stoffer væk fra gaden

Ny undersøgelse viser, at et flertal af beboerne på Vesterbro i København er glade for bydelens fixerum, men de beboere, der bor tættest på, oplever råb og skrig. Tendensen genkendes i Vejle

Der er mange misbrugere på gaden på Vesterbro i København, og der ligger sprøjter og kanyler foran Mændenes Hjem. Men generelt oplever beboerne på Vesterbro, at det er blevet lettere at håndtere problemerne med stofmisbrug, efter at der er oprettet to stofindtagelsesrum i bydelen, viser ny undersøgelse.
Der er mange misbrugere på gaden på Vesterbro i København, og der ligger sprøjter og kanyler foran Mændenes Hjem. Men generelt oplever beboerne på Vesterbro, at det er blevet lettere at håndtere problemerne med stofmisbrug, efter at der er oprettet to stofindtagelsesrum i bydelen, viser ny undersøgelse. . Foto: Emil Kastrup Andersen.

Brugte kanyler på legepladserne, og misbrugere, der forsøger at indtage stoffer i trappeopgange, er blevet et langt sjældnere syn på Vesterbro i København, efter at bydelen fik to stofindtagelsesrum i 2012 og 2016.

I det hele taget er beboerne på Vesterbro mindre generede af bydelens stofmisbrugere end tidligere, og 6 ud af 10 borgere er enten positive eller meget positive over for de såkaldte fixerum.

Det er konklusionen i en ny og endnu ikke offentliggjort undersøgelse, der for første gang har set på, hvordan det er at være nabo til et tilbud, hvor misbrugere under overvågning af sundhedspersonale kan indtage stoffer som kokain og heroin. Efter årelang politisk debat trådte i 2012 en lovændring i kraft, der gjorde det muligt at indtage stoffer i særlige stofindtagelsesrum.

På Vesterbro er der oprettet to fixerum. Skyen blev oprettet af Mændenes Hjem i 2012, mens Københavns Kommune oprettede fixerummet H17 i 2016. Derudover er der etableret stofindtagelsesrum i Odense, Aarhus og Vejle.

Ifølge den seneste opgørelse fra Sundheds- og Ældreministeriet var der ved udgangen af 2016 registreret 9425 brugere af stofindtagelsesrummene, hvoraf 90 procent var registreret i København.

Lektor Esben Houborg fra Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet står bag den nye undersøgelse, som bygger på 30 interviews og et spørgeskema til 600 beboere på indre Vesterbro.

Han forklarer, at mens 60 procent er glade for bydelens to stofindtagelsesrum, så har lidt over hver 10. en negativ holdning til rummene.

”Beboerne bliver ikke konfronteret med stofindtaget på gaden på samme måde som tidligere. Men samtidig viser undersøgelsen, at der i områderne rundt om stofindtagelsesrummene er uro og problemer med affald. Derfor er de nærmeste beboere generet og i nogle tilfælde også negative over for tiltaget,” siger Esben Houborg.

Han peger på, at en stor del af beboerne giver udtryk for, at misbrugerne skal have lov at være i byen, selvom det giver anledning til gener.

”Flere af de borgere, vi har talt med, kan ikke forstå, at nogen mennesker skal have det så dårligt. En af beboerne fortalte, at hun oplevede det som lettere at møde stofmisbrugerne som mennesker, når stofindtaget blev fjernet fra gaden. Hun fandt det uværdigt og grænseoverskridende at være vidne til stofindtag på en trappesten,” fortæller Esben Houborg.

Formanden for Vesterbro Lokaludvalg, Thomas Egholm, mener, at de to stofindtagelsesrum på Vesterbro er et fremskridt, fordi færre indtager deres stoffer på gaden.

”Men de borgere, der bor helt tæt på, oplever råb, skrig og efterladenskaber af affald. Vi er nødt til at erkende, at der er mange psykisk syge og hjemløse i stofmiljøet, og at de slider på omgivelserne,” siger Thomas Egholm.

Jens Lundsgaard leder stofindtagelsesrummet i Vejle, der drives af Kirkens Korshær og blev oprettet i december 2016. Han oplever naboernes reaktion som blandet.

”Vi har både naboer, som synes, det er positivt, at stofmisbrugerne kommer væk fra gaden, og andre, som også gerne vil hjælpe, men som ikke synes, at stofindtagelsesrummet skal være i deres baghave,” siger Jens Lundsgaard.