Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Fleksjobordning møder fortsat kritik

Flere skal i job, og færre skal på førtidspension. Det var formålet med reformen af førtidspension og fleksjob, som daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) indførte i 2013 med bredt politisk flertal. Og det mål er nået, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet. Foto: Henning Bagger

Reformen af fleksjob og førtidspension blev indført i januar 2013 med det formål at få flere svage unge ind på arbejdsmarkedet. Allerede dengang blev reformen kritiseret af flere organisationer og partier. På mandag bliver ordningen sat til diskussion i folketingssalen

Flere skal i job, og færre skal på førtidspension. Det var formålet med reformen af førtidspension og fleksjob, som daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) indførte i 2013 med bredt politisk flertal. Og det mål er nået, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Alligevel har reformen siden dens indførelse mødt kritik. For spørgsmålet er, om de mennesker, der er kommet i fleksjob frem for at have fået tildelt førtidspension, alle er havnet det rigtige sted. Det mener Enhedslisten ikke, og partiets beslutningsforslag om at ændre lovgivningen på området skal behandles i Folketingssalen på mandag.

Efter reformen har personer under 40 år ikke længere kunnet få tildelt førtidspension, men er i stedet blevet tilknyttet et individuelt ressourceforløb, der skal udvikle deres arbejdsevne, medmindre det vurderes som ”åbenlyst formålsløst”. Før 2013 skulle fleksjobbere arbejde mindst 12 timer om ugen, men den nedre grænse blev fjernet med reformen, da mini-fleksjob med en ugentlig arbejdstid på under 10 timer blev indført.

Det har ført til historier i medierne om personer med en arbejdsfunktion på helt ned til 40 minutter om ugen, der af deres kommune er blevet sat til at søge mini-fleksjob og nægtet førtidspension. Men hvis det står til Enhedslisten, skal personer med begrænset arbejdsevne selv kunne vælge mellem fleksjob og førtidspension, og det er en af de ting, de foreslår at ændre.

”Vi stiller forslagene på baggrund af erfaringer med lovgivningen og de utroligt mange eksempler, der har været i medierne, og de mange henvendelser fra fortvivlede borgere. De bliver presset på økonomien og tvunget ud i ressourceforløb og mini-fleksjob, hvor de oplever, at de bliver mere syge og ikke har overskud til at gennemføre. Mange gange er det på trods af lægelige anbefalinger om, at de ikke skal udsættes for mere,” siger beskæftigelsesordfører Finn Sørensen (EL).

Enhedslisten vil ændre selve lovgivningen, da de mener, at problemet ligger der. Også SF, der var et af forligspartierne bag reformen, har kritiseret nogle kommuners håndtering af reformen. Partiet har haft den nuværende beskæftigelsesminister i samråd og stillet spørgsmål til arbejdsprøvninger af mennesker med meget lille arbejdsevne, senest ved et samråd tidligere på måneden.

”Vi synes, at grundidéen med at kigge på folks ressourcer i stedet for at kigge på, hvad de ikke kan, er god, men loven bliver bare håndteret meget forskelligt ude i kommunerne. Der er eksempler på kommuner, der bruger de her ressourceforløb på at køre folk ned i stedet for at hjælpe dem,” siger Karsten Hønge, der er beskæftigelsesordfører for SF.

Partiet har tænkt sig at stemme imod Enhedslistens beslutningsforslag, da de ønsker at fortsætte arbejdet med partierne i forligskredsen for at rette op på skævhederne i kommunerne.

Regeringspartiet Venstre støtter også fortsat førtids- og pensionsreformen.

”Det handler om, at vi ikke ønsker, at mennesker bliver parkeret på førtidspension, hvis de er i stand til at være en del af arbejdsmarkedet. Fleksjobordningen har betydet, at rigtig mange mennesker med lille arbejdsevne har fået ressourcer i spil,” siger Hans Andersen, der er beskæftigelsesordfører for Venstre.

Hans Andersen mener dog også, at der er plads til forbedringer.

”Man skal kun have tildelt et fleksjob, hvis man har en meget nedsat arbejdsevne, men hvor der er et realistisk udviklingspotentiale. Så kan man til at starte med at arbejde to timer om ugen, men det kan på sigt blive muligt at arbejde 5, 10 eller 15 timer om ugen. Jeg mener, at kommunerne er blevet langt bedre, men de skal fortsat forbedre indsatsen, og vi er ikke i mål endnu, men der er klart sket et løft af kvaliteten på hele området, og specielt når vi tænker tilbage på før reformen, hvor rigtig mange borgere var på førtidspension, fordi de ikke kunne arbejde mere end 10 timer om ugen,” siger Hans Andersen.