Flere ønsker at finde deres slægtninge

Antallet af danskere, der bruger detektiver for at få hjælp til at finde frem til deres biologiske rødder, er mere end fordoblet siden 2000. Det skyldes blandt andet, at autentiske relationer har fået en særlig betydning, mener familieforsker

Et stigende antal mennesker opsøger i dag detektiver for at få hjælp til at finde frem til forsvundne forældre, søskende, kusiner eller anden familie.
Et stigende antal mennesker opsøger i dag detektiver for at få hjælp til at finde frem til forsvundne forældre, søskende, kusiner eller anden familie.

Et stigende antal mennesker opsøger i dag detektiver for at få hjælp til at finde frem til forsvundne forældre, søskende, kusiner eller anden familie. Det er særligt henvendelser fra mennesker, der er blevet bortadopteret fra deres biologiske forældre, som hober sig op i stakken af eftersøgningssager, lyder meldingen fra såvel Netdetektiverne som Frelsens Hærs eftersøgningstjeneste.

Frelsens Hær har oplevet en markant stigning, fortæller Jørn Lauridsen, der leder eftersøgningstjenesten. Sidste år havde Frelsens Hær 291 sager, mens der i 2000 kun var 108 sager. Det svarer til en en stigning på 63 procent.

Vi får mange henvendelser fra voksne danskere, der blev bortadopteret og skilt fra deres biologiske forældre som barn. De vil gerne have at vide, hvor de stammer fra og lære deres rødder at kende. De har behov for at finde ud af, hvorfor de er, som de er og hvorfor de ser ud, som de gør, siger Jørn Lauridsen.

I gennemsnit opklarer Frelsens Hær omkring halvdelen af sagerne, som ikke kun tæller adopterede, men eksempelvis også forsvundne unge, der er rejst ud i verden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men der er markant flere bortadopterede. Spørgsmål om deres identitet melder sig særligt, når de får børn, og børnene begynder at spørge til deres bedsteforældre. De bortadopterede får simpelthen ikke ro i sindet, før de har fundet deres familie, siger Jørn Lauridsen.

Også Netdetektiverne, der har specialiseret sig i at opspore slægtninge, kan nikke genkendende til stigningen. De seneste par år har Netdetektiverne behandlet mellem 350 og 400 sager, mens tallet kun lå på 100 i 2001. Det skyldes særligt, at der er kommet et stigende behov for at finde sit biologiske ophav, mener projektleder Kim Henrik Larsen.

Det er en trend at finde sine biologiske rødder. Og så er det heller ikke længere et tabu, hvis man måske er født uden for familien, siger Kim Henrik Larsen.

Ifølge hans erfaring er det vigtigt for de mange bortadoperede at finde frem til lighederne med deres biologiske familie.

Det kan være en næse, temperamentet, sygdomme, eller om ens far er en rar mand, om der er søskende, og hvordan deres opvækst så har været. Og de ved også, at det har været hårdt for deres biologiske forældre at give deres barn væk, og derfor vil de gerne vise dem tilgivelse, siger han.

Anne Margrethe Krogh-Thomsen, formand for Slægtshistorisk Forening for Storkøbenhavn, fremhæver internettets og tvs store fokus på slægtsprogrammer, som den store årsag til, at så mange er blevet opmærksomme på deres behov for at kende den biologiske familie.

Og det er ph.d.-stipendiat Allan Westerling fra Center for Barndoms- og Familieforskning ved Roskilde Universitetscenter enig i. Samtidig påpeger han, at behovet for at kende sin biologiske familie er blevet større. Det hænger sammen med et samfundsmæssigt pres om hele tiden at stoppe og evaluere sit liv i skolen, på arbejdet og på hjemmefronten.

Derfor bliver de eksistentielle spørgsmål i stigende grad relevante for os alle. Vi lever i et samfund, hvor vi må tage stilling til os selv i alle sammenhænge. I den identitetsproces søger vi også det autentiske som eksempelvis slægten. Den er unik, fordi man ikke selv kan opfinde og skabe den via venskaber og relationer, og derfor har den en særlig betydning, siger han.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk