Prøv avisen

Flere ældre er fortrolige med digitalisering

”Det har faktisk overrasket os, at de ældre har taget så godt imod digitaliseringen," siger kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen Louise Palludan Kampmann. Foto: Arkivfoto/Polfoto

To ud af tre af alle ældre over 65 år er nu tilmeldt digital post, viser nye tal. Men blandt de ældre over 85 år er flertallet stadig ikke tilmeldt. Udfordringen ligger ikke hos de ældre, men hos unge og kortuddannede, mener ekspert

Computere og smartphones har erstattet drejetelefoner og blanketter som de vigtigste redskaber, når man vil i kontakt med myndighederne. Men det er ikke ensbetydende med, at alle ældre danskere har mistet forbindelsen til det offentlige. I november 2014 blev det obligatorisk for borgere over 15 år at modtage digital post fra det offentlige, medmindre man af forskellige årsager blev fritaget. Siden da har antallet af danskere under 65 år, som er tilmeldt digital post, stort set været uændret. I samme periode er gruppen af tilmeldte over 65 år vokset med 10 procent, så 68 procent i dag er tilmeldt. Det viser den seneste opgørelse fra Digitaliseringsstyrelsen, som dog også viser et fald i antallet af tilmeldte ældre fra november til december.

Selvom man i Digitaliseringsstyrelsen var klar over, at den danske befolkning var ”digitaliseringsparate”, er man alligevel overrasket over udviklingen, fortæller kontorchef Louise Palludan Kampmann, som er ansvarlig for den såkaldte fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.

”Det har faktisk overrasket os, at de ældre har taget så godt imod digitaliseringen. Vi havde i virkeligheden regnet med, at flere ville have behov for fritagelse. Men allerede op til den obligatoriske tilmelding i 2014 oplevede vi, at de ældre var nogle af dem, som tilmeldte sig, inden det blev nødvendigt. Kommunerne og organisationer som Ældre Sagen har gjort et kæmpe stykke arbejde, og i dag ser vi ikke engang længere de ældre som den største udfordring,” siger hun.

Den overordnede udvikling er ikke overraskende, hvis man kaster et blik på de ældres digitale vaner i almindelighed, som er blevet belyst i Danmarks Statistiks nylige rapport ”It-anvendelse i befolkningen 2016”. Den viser, at andelen af personer over 65 år, som aldrig har været på internettet, er halveret i løbet af de seneste fire år. I dag er det færre end hver femte i den aldersgruppe, som ikke har prøvet kræfter med internettet. Og noget tyder på, at de bruger en del af tiden på at holde sig ajour med det offentlige. De fleste ældre er i hvert langt bedre end de unge til at tjekke deres digitale postkasse, viser tal fra Digitaliseringsstyrelsen.

Hos Ældre Sagen har man it-frivillige i lokalafdelingerne, som tilbyder hjælp til de ældre, der vil have styr på internettets muligheder eller blot holde deres digitale evner ved lige. Derfor glæder udviklingen også konsulent for digitaliseringsområdet hos Ældre Sagen, Ingrid Stokholm Lauridsen.

”Det er glædeligt, at flere ældre benytter internettet og får gavn af de fordele, der kan være forbundet med det. I forhold til digital post er det rigtig godt, at de fleste er så gode til at tjekke deres digitale postkasse. Det må være vigtigere, end at de blot er tilmeldte. Men jeg vil gerne understrege vigtigheden af, at man fortsat kan få fritagelse, hvis man oplever besvær med digitaliseringen,” siger Ingrid Stokholm Lauridsen.

De ældste borgere kan nemlig i højere grad opleve besvær. For dem over 85 år er det således kun 35 procent, der er tilmeldt digital post, og under halvdelen har prøvet at anvende internettet.

Anu Siren er seniorforsker ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, og forfatter til rapporten ”Ældre og digitalisering”. Hun fortæller, at en overvejende del af de ældre er positive over for den digitale kontakt med myndighederne. Det skyldes blandt andet besparelser på porto og gebyrer, men også at man pludselig var mindre afhængig af åbningstiderne. Når 10 procent flere ældre er blevet tilmeldt digital post siden november 2014, kan det ifølge Anu Siren skyldes, at en gruppe af de ældre helgarderede sig dengang.

”I 2014 interviewede vi folk, som ville søge om fritagelse, så de kunne have en periode, hvor de kunne deltage i it-kurser. På den måde fik de lidt mere tid til at sætte sig ind i tingene og lære de nye systemer at kende,” siger hun.

Når en del alligevel er skeptiske over for de digitale løsninger, handler det dog ikke kun om manglende kendskab.

”Der er mange ældre med rigelig erfaring, som bare mener, at det ikke er brugervenligt, eller som er principielt imod det, fordi de savner den personlige kontakt.”

Selvom de ”ældste af de ældre” kan opleve udfordringer, bør man faktisk fjerne fokus en smule fra de ældre et kort øjeblik, mener Søren Skaarup, der er chefkonsulent i konsulentfirmaet Rambøll og forfatter til en ph.d.-afhandling om borgernes digitale møde med myndighederne.

”De største udfordringer er hos de unge, dem med korte uddannelser og folk i alle aldre, som har svært ved at læse. De ældre er kloge på samfundet, men ikke på teknologi, og de unge er kloge på teknologi, men ikke på samfundet. En undersøgelse, vi har foretaget, viser også, at de unge faktisk er mere tilbøjelige til at opsøge både personlig og telefonisk betjening. Manglende erfaringer med bureaukratiet er formentlig en større barriere end teknologien.”