Da den 68-årige Egon Duhn fra Esbjerg for otte år siden fik konstateret type 2-diabetes, besluttede han, at sygdommen ikke skulle hindre ham i at fungere godt. I dag løber han seks-syv kilometer tre gange om ugen. Han har tabt sig 14 kilo, hans blodsukker er faldet, og han tager stadigvæk ikke medicin.
”I mange år har jeg bevæget mig alt for lidt, men efter at jeg fik stillet diagnosen, satte jeg mig ind i forskningen og fandt ud af, at jeg kunne dyrke motion og ændre kost i stedet for at tage medicin. I dag har jeg det godt både fysisk og mentalt. Jeg løber ikke, fordi det er god medicin, men fordi det er sjovt,” siger Egon Duhn.
Egon Duhn er en af de stadig flere danskere, der føler sig friske på trods af kronisk sygdom. En ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed foretaget blandt 45.000 danskere i alderen 65 år og op viser, at et stigende antal ældre beskriver deres helbred som godt. Og den tendens gælder også ældre med kroniske sygdomme. Mellem halvdelen og to tredjedele af de, der lider af hjerte-kar-sygdomme, kræft, type 2-diabetes, KOL, og knogleskørhed, siger, at de har et godt helbred.
Undersøgelsen har kortlagt udviklingen i de plus-65-årige danskeres helbred fra 2010 til 2013. På de kun tre år steg andelen af ældre med godt selvvurderet helbred fra 77 procent til 79 procent.
Undersøgelsen viser også, at en 65-årig mand i 2010 i gennemsnit havde udsigt til 12,4 gode leveår, mens tallet i 2013 var vokset til 13,2 gode leveår. De 65-årige kvinder kunne i 2010 forvente yderligere 13,4 gode leveår, mens tallet i 2013 var vokset til 14,1 gode leveår. De seneste tal fra Danmarks Statistik opgjort i 2016 og 2017 viser også, at middellevetiden fortsat stiger og nu er 79,0 år for mænd og 82,9 år for kvinder.
Professor Rudi Westendorp fra Center for Sund Aldring på Københavns Universitet forklarer, at tallene er udtryk for, at nutidens ældre føler sig sundere end nogensinde tidligere, også selvom flere ældre end førhen får stillet kroniske sygdomsdiagnoser.
”Det er et udtryk for lægevidenskabens succes. Lægerne er i stigende grad i stand til at diagnosticere sygdom på et tidligt tidspunkt og reparere for eksempel dårlige knæ og hofter. Hvis vi kun ser på antallet af sygdomme, så ser det ud som om, de ældre har fået det værre. Men når vi spørger til deres selvrapporterede helbred, så viser data, at de ældre føler sig sundere og har udsigt til flere gode leveår end nogensinde,” siger Rudi Westendorp.
Konsulent Mirjana Saabye fra Ældre Sagen fortæller, at der blandt organisationens godt 825.0000 medlemmer er en voksende interesse for at dyrke motion.
”Vi har omkring 2500 motionsfrivillige, der arrangerer en bred vifte af motionstilbud. Der er en stigende bevidsthed om, at man som ældre skal holde sig i gang,” siger Mirjana Saabye.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) betegner det som en ”positiv historie”, at flere ældre føler sig friske og derved får overskud til frivilligt arbejde, rejser og børnebørn.
”Det skyldes blandt andet, at sundhedsvæsenet er blevet meget bedre til at hjælpe folk til at klare sig selv,” siger Ellen Trane Nørby.
Ifølge ministeren vil der i løbet af de næste 10 år ske en fordobling i antallet af plus-85-årige.
”Den udvikling vil sætte sundhedsvæsenet under øget pres og give et større behov for, at ældre får adgang til behandling i deres lokalområde. Derfor fremlægger regeringen i løbet af foråret et sundhedsudspil, der blandt andet skal styrke behandlingstilbuddene i de enkelte kommuner,” siger hun.
Professor Tine Rostgaard fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd peger på, at det faldende antal rygere og den større fysiske aktivitet blandt de ældre er to væsentlige forklaringer på udviklingen. Hun fortæller samtidig, at når det gælder selvrapporteret helbred, der er en videnskabeligt anerkendt målemetode, har danskere ifølge undersøgelser en tendens til at overvurdere deres egen sundhed sammenlignet med andre europæere.
”Desuden er der blandt de ældre en tendens til at lægge mindre vægt på funktionsnedsættelse og sygdomme end i andre faser af livet. I modsætning til en 25-årig vil en 75-årig ofte ikke betragte funktionsnedsættelse som noget usædvanligt, men som noget naturligt i den fase af livet,” siger Tine Rostgaard.