Der bliver flere grå hoveder ude i idrætsforbundene.
Sådan lyder konklusionen fra Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Firmaidrætsforening på baggrund af en ny opgørelse af foreningernes medlemstal.
Godt 2,5 millioner danskere dyrker idræt i en idrætsforening, hvad enten det er for eksempel fodbold, håndbold eller golf. Af dem bliver der flere og flere ældre. Alene hos Dansk Idrætsforbund er gruppen af personer over 60 år, der dyrker foreningsidræt, steget med 100.000 siden 2006. I alt er der indenfor de tre store forbund i dag 450.178 medlemmer over 60 år.
De seneste par år er vækstraten ganske vist faldet en anelse, men alene fra 2014 til 2015 meldte flere end 4000 personer over 60 år sig ind i idrætsforeningerne.
De seneste par år er vækstraten ganske vist faldet en anelse, men alene fra 2014 til 2015 meldte flere end 4000 personer over 60 år sig ind i idrætsforeningerne.
Hos Danmarks Idrætsforbund ser administrerende direktør Morten Mølholm Hansen flere grunde til, at idrætsforeningerne har fået flere medlemmer over 60 år.
”Der er blevet flere ældre i befolkningen, og det at være over 60 og 70 år er en anden ting i dag end for 15-20 år siden. Nutidens ældre er mere mobile og mere sunde, og de kan flere ting. Det betyder, at vi kan fastholde dem længere i de idrætsgrene, de altid har dyrket, eksempelvis fodbold og håndbold,” siger han.
”Samtidig er vi blevet bedre til at tilbyde mere ældrevenlige aktiviteter og tænke over at tilpasse idrætter til de ældre. For eksempel har vi udviklet fodboldfitness, som spilles på mindre baner og med færre på holdet. Det gør det nemmere for ældre at spille fodbold i en højere alder, fordi sporten fokuserer på motionen og er nemmere, da de ikke skal løbe rundt på store baner,” forklarer han.
Hos Ældre Sagen, hvor man også tilbyder sportsaktiviteter, ser man ligeledes en stigning i antallet af motionsglade ældre.
”Mange har forstået budskabet om, at hvis man vil holde sig fysisk frisk og rørig, når man bliver ældre, er man nødt til at træne sig til det. Nogle oplever måske også på egen krop, at de ikke længere kan det, de kunne engang. Det kan være et wakeup-call i forhold til at begynde at træne,” siger Karin Schultz, der er sundheds- og idrætskonsulent i Ældre Sagen.
”I dag er der stor fokus på forebyggelse af sygdomme, og det er bevist, at regelmæssig motion kan nedsætte risikoen for en lang række livsstilssygdomme. Og så vil mange nok opleve, at man helt basalt bliver i godt humør af at være aktiv sammen med andre,” siger hun.
Hun forklarer, at det sociale i idrætsforeningerne i forhold til de kommercielle fitnesscentre også spiller en rolle.
”Når man dyrker motion i en forening, er det et udtryk for, at folk gerne vil gøre det sammen med andre. Med idrætsforeningen får man et fællesskab med andre, måske det fællesskab, man ikke længere har, når man har forladt arbejdsmarkedet,” siger hun.
Morten Mølholm Hansen fra Danmarks Idrætsforbund er enig.
”Idrætsforbund har selvfølgelig sporten som ramme, men de kan også tilbyde fællesskabet, og det giver livskvalitet. Og så har de ældre tiden til at dyrke idræt, når de ikke længere er tilknyttet arbejdsmarkedet. De søger kombinationen af nogle sjove oplevelser samt det at kunne bevæge sig, og det kan de finde i idrætten,” siger han.
Hos Danmarks Idrætsforbund oplyser man, at det særligt er motionsfitness og styrketræning, der ser en fremgang hos de ældre.
”Folk er interesserede i at være sunde, også de ældre, og derfor styrker de deres muskler og bevægelse. Det kan de gøre på individuelt niveau, samtidig med at de er sammen med andre, når de dyrker fitness i idrætsforeningen. For fællesskabet er vigtigt, og det er vi gode til i foreningslivet. Der har vi en styrke i forhold til de kommercielle fitnesscentre, hvor hver mand passer sit eget,” siger Morten Mølholm Hansen.