Prøv avisen

Stadig flere ældre overtræder loven

Siden årtusindskiftet er antallet af 60-79-årige, der er kendt skyldige i lovovertrædelser, steget med 136 procent fra 6817 personer i 2000 til 16.092 i 2015. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Siden årtusindskiftet er antallet af ældre, der overtræder loven, mere end fordoblet. Forskere peger på ændret demografi og moral som forklaring, mens Justitsministeriet finder det positivt, at stigningen ikke er udtryk for, at flere overtræder straffeloven

I Horserød Fængsel i Nordsjælland afsoner godt 200 indsatte en fængselsdom. Per Jørgensen er en af dem. Det seneste år har han siddet fængslet for bedrageri. Han har en celle svarende til de andre indsattes, passer sit job og sin skole ligesom de andre og sparer op til en weekendorlov hver tredje uge, som det er kutyme i det åbne fængsel.

Men med sine rynker og sit hvide hår er Per Jørgensen alligevel ikke helt som de andre. Han har nemlig rundet de 70 år og er dermed en af de ældste indsatte i fængslet:

”Det var ikke lige sådan, jeg havde forestillet mig, at jeg skulle tilbringe mit otium. De her år skulle jeg jo have nydt ved at tage på rejser sammen med min kone. Men sådan blev det ikke.”

Selvom indsatte som Per Jørgensen stadig er en sjældenhed i danske fængsler, hvor blot 2,1 procent af fangerne er over 60 år, bliver der flere af hans slags. Siden årtusindskiftet er antallet af 60-79-årige, der er kendt skyldige i lovovertrædelser, nemlig steget med 136 procent fra 6817 personer i 2000 til 16.092 i 2015. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Og mens det danske retsvæsen i perioden 2000-2015 har afsagt et faldende antal fængselsdomme i alt, er antallet af ældre, der er blevet idømt en fængselsstraf, steget betydeligt.

Helmut Hirtenlehner er kriminolog ved Johannes Kepler Universitet Linz i Østrig og har forsket i ældre, der begår kriminalitet. Han fortæller, at seniorkriminalitet er et stigende problem i flere lande i Europa. Alligevel er han forundret over de danske tal.

”Det er meget store stigninger. Det overrasker mig,” siger han.

Helmut Hirtenlehner kender ikke specifikt til årsagerne bag de danske tal, men han ved, at der generelt er to forklaringer på, at flere ældre begår kriminalitet.

For det første bliver der flere ældre, og de holder sig mobile og sunde i længere tid. På den måde har ældre simpelthen bedre forudsætninger for at begå lovovertrædelser i dag end tidligere.

For det andet har dagens ældre en anden moral end tidligere generationer.

”De personer, der er ældre nu, har været unge i 1960’erne og 1970’erne, og de har som generation haft diskutable eller tvivlsomme moralske overbevisninger, som nogle har taget med sig ind i voksenlivet og alderdommen, og som stemmer bedre overens med en kriminel løbebane end mentaliteten hos tidligere generationer,” fortæller han.

Linda Kjær Minke, der er sociolog ved Syddansk Universitet, mener også, man skal kigge på den periode, de er opvokset i, for at forstå, hvorfor flere ældre begår kriminalitet i dag.

”Den her generation er kendetegnet ved, at den var ung på et tidspunkt, hvor kriminalitet var mere normalt, og der var mindre social fordømmelse. Og hvis man først har begået kriminalitet én gang og er blevet involveret i det strafferetlige system, så stopper kuglen sjældent med at rulle,” siger Linda Kjær Minke.

Det er ifølge sociologen endnu en årsag til, at der er god grund til at være glad for, at ungdomskriminaliteten i Danmark er faldet markant – for det betyder sandsynligvis, at der også vil være færre voksne kriminelle i fremtiden.

Når ældre begår kriminalitet, er der primært tale om overtrædelser af færdselsloven eller af særlove som for eksempel loven om euforiserende stoffer og våbenloven. De ældre, der overtræder straffeloven, begår oftest såkaldte ejendomsforbrydelser som bedrageri, men samlet set er der ikke en stigning i antallet af ældre, der dømmes for at bryde straffeloven.

Stigningen kommer fra de andre love, og her spiller ændringer i politiets redskaber – for eksempel indførelsen af alkometre – og ændret strafferamme også en rolle. Og netop det er en meget vigtig pointe, mener Annette Olesen, der er retssociolog ved Syddansk Universitet.

”Der vil altid være et kæmpe mørketal i statistikkerne, fordi de kun indeholder de mennesker, der er blevet opdaget i at begå kriminalitet. Derfor er forklaringen måske ikke kun, at ældre er mere kriminelle i dag, men også at politiet har prioriteret deres ressourcer anderledes og derfor opdager flere,” siger hun.

Annette Olesen har forsket i sammenhængen mellem gældsadfærd og kriminalitet og mener, at den stramme økonomiske politik, der er blevet ført i Danmark det seneste årti, også kan have presset en gruppe ældre på pengepungen i en sådan grad, at de har måttet beslutte, om de kan leve på den måde, deres økonomiske situation betinger, eller om de skal være ”kreative”.

”1965-generationen er vokset op med forbrugersamfundet og en tilgang til lette lån, vi ikke har set tilsvarende siden. Disse mennesker har skabt sig nogle forbrugsmønstre, som i den økonomiske situation, vi har i dag, kan være svære at tilfredsstille og derfor presser folk til at ty til kortsigtede og impulsdrevne løsninger som at optage nye lån eller begå kriminalitet,” siger hun og understreger, at økonomisk nød ikke kun afspejler sig i økonomisk kriminalitet, men også kan give frustrationer, der kommer til udtryk i for eksempel vold.

Og får man først en dom, er det for alvor svært at komme på fode igen, og det er ifølge retssociologien der, de løsladte kan blive fristet til at begå ny kriminalitet:

”Førstegangskriminelle ligner ganske ofte alle os andre. Udfordringen opstår, når de bliver opdaget. De står måske i en ustabil boligsituation efter deres fængselsophold, hvilket vi ved er en risikofaktor for kriminelt tilbagefald, og de bliver gældsat af erstatningskrav og sagsomkostninger. Og er du 70 år og kun har din folkepension at leve af, så kan du aldrig se dig fri af den gæld. Den vil være med dig resten af livet.”

Justitsministeriets forskningschef Britta Kyvsgaard fortæller, at ministeriet finder det positivt, at stigningen ikke er udtryk for, at flere overtræder straffeloven – der dækker over blandt andet vold, tyveri, drab og sædelighedsforbrydelser – men derimod kommer fra særlove og færdselsloven.

Navnet Per Jørgensen er opdigtet af hensyn til den indsatte. Hans rigtige navn er redaktionen bekendt.