Prøv avisen

Ekspert: Det er godt, at flere anmelder vold

Andelen, der anmelder vold, er vokset støt og har siden 2005 ligget et sted mellem 43 og 50 procent. Mange voldsforbrydelser anmeldes altså stadig ikke, men det ændrer dog ikke ved, at det overordnet set går den rigtige vej. Foto: Iris/Ritzau Scanpix/modelfoto

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der for tredje år i træk er en stigning i antallet af anmeldte voldsepisoder. Det skyldes, at samfundet ikke accepterer vold i samme omfang som tidligere

Efter en årrække, hvor antallet af voldsanmeldelser faldt, er udviklingen tilsyneladende vendt. De seneste tre år er antallet af voldsanmeldelser nemlig steget, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Tallene er baseret på antallet af politianmeldelser af vold og steg fra 12.848 i 2017 til 13.863 i 2018. En stigning på otte procent. Men det, som ved første øjekast kan virke problematisk, kan også ses som udtryk for en positiv udvikling, påpeger adjunkt og voldsforsker ved sociologisk institut på Københavns Universitet Lasse Liebst.

”Når vi kigger på anmeldelsestallene, er det nemt at fortolke det som noget dårligt. Men langt hen ad vejen er det en god ting. Det tyder nemlig på, at vi som samfund har rykket os både holdningsmæssigt og juridisk,” siger han.

”Får man en på hovedet i byen, eller ser man et barn blive slået, så siger man fra. Og man går også til politiet med det. At blive udsat for fysisk vold er ikke længere noget, som man bare skal bide i sig. På den måde er vi blevet mere intolerante over for vold.”

Men kunne tallene rent faktisk være et udtryk for, at der bliver begået mere vold i Danmark? Det vurderer Lasse Liebst som usandsynligt og understreger, at de nye tal fra Danmarks Statistik kun angår antallet af anmeldelser, der svinger fra år til år. Samtidig viser repræsentative undersøgelser som Det Kriminalpræventive Råds ”Offerundersøgelse”, at mængden af voldskriminalitet ligger på et stabilt lavt niveau.

Den seneste ”Offerundersøgelse” afdækkede perioden mellem 2007 og 2017. Af undersøgelsen fremgik det, at andelen af danskere som hvert år bliver udsat for vold, har ligget stabilt omkring 1,5 procent siden 2009. I starten af det nye årtusinde var tallet oppe på tre procent. Sidste år viste en anden rapport fra Det Kriminalpræventive Råd desuden, at antallet af ”skadestuekontakter” fra voldsofre i samme periode blev halveret fra 21.383 til 10.371.

”Andelen af voldsepisoder, som er meldt til politiet, er de seneste år gået dramatisk op, men kigger vi på de repræsentative undersøgelser er den stabil eller stagnerende. De repræsentative undersøgelser er entydigt bedre til at belyse udviklingen. For problemet med officielle indberetninger er, at det stadig kun er en andel af voldskriminaliteten, som bliver meldt til politiet,” siger Lasse Liebst.

Det bliver tydeligt, hvis man gennemgår tidligere resultater fra ”Offerundersøgelser”. I 1970’erne viste de, at mere end 8 ud af 10, der oplevede vold, ikke anmeldte det. Andelen, der anmelder vold, er vokset støt og har siden 2005 ligget et sted mellem 43 og 50 procent. Mange voldsforbrydelser anmeldes altså stadig ikke, men det ændrer dog ikke ved, at det overordnet set går den rigtige vej, mener Lasse Liebst.

”Selvfølgelig ville det være bedre, hvis 100 procent af alle voldstilfælde blev anmeldt. Eller hvis ingen blev udsat for vold. Men al forskning tyder på, at vi er nået til et historisk lavpunkt i forhold til mængden af vold, særligt på den helt lange bane på århundreder,” siger han.

Landsformand for Offerrådgivningen Knut Arild Gulbrandsen peger på, at den højere anmeldelsesgrad skyldes, at diskussion om vold og voldsforebyggelse har fyldt meget i medier, blandt myndigheder, interesseorganisationer og i den generelle befolkning. Det har gjort folk mere opmærksomme på, at de ikke skal finde sig i fysiske overgreb.

”En del af forklaringen skal nok findes i det øgede fokus på problemstillingerne. For det øjeblik, det bliver mere legalt at tale om, bliver det også mere legalt at gøre noget ved det,” siger han.

Offerrådgivningen har oplevet en støt stigning i antallet af henvendelser de seneste par år, fra 4489 i 2016 til 5500 sidste år. Det ser landsformanden som et tegn på, at folk er blevet bedre og mere villige til at søge hjælp og vejledning.

”Man har ikke lyst til at bære rundt på de her oplevelser helt alene. Vi kan se, at der er flere, som søger psykologhjælp eller henvender sig til rådgivningslinjerne,” siger han.

Den seneste offerundersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd dækkede årene 2005-2017. I den blev voldsofrene spurgt, hvorfor de valgte ikke at politianmelde voldsepisoden. De to hyppigste årsager var, at der var ”for lidt til at anmelde”, eller at det ”nytter ikke”. Især det sidste kan sekretariatschef i foreningen ”Hjælp Voldsofre” Henrik Munkholm nikke genkendende til.

”Tidligere har mange haft en forståelse af, at der ikke var nogen grund til at anmelde vold, fordi der ikke kom noget godt ud af det. Og så kunne de stå tilbage med deres fysiske og psykiske traumer og en følelse af, at retssystemet ikke tager deres sag alvorligt, at det hele trækker ud, og domfældelsen kommer for sent,” siger han og tilføjer:

”Der er ingen tvivl om, at flere har fået øjnene op for, at de kan få hjælp til de her ting.”