Stadig flere danskere bliver organdonorer i tilfælde af hjernedød. Stigningen har været støt i flere år, og også 2016 viste en lille fremgang: fra 85 afdøde donorer i 2015 til 89 i 2016.
Samtidig ønsker flere, at en hjernedød pårørende kan blive donor: 69 procent af pårørende til potentielle donorer sagde ja til donation i 2014, mens 79 procent gerne ville have, at deres pårørende blev donor i 2015. Det viser en statusrapport fra Sundhedsstyrelsen om handlingsplanen for organdonation fra 2014, der offentliggøres i dag.
Helle Haubro, leder af Dansk Center for Organdonation, konkluderer, at det er godt, men ikke godt nok.
”Fire donorer mere end sidste år lyder ikke af meget, men det er 13-14 patienter, der har fået et nyt liv, da hver donor i snit giver tre-fire organer. Hvert år lægger vi oven på det forrige, og det er flot, men det kan blive bedre,” siger hun.
I 2016 døde 29 danskere, mens de ventede på et organ, og cirka 400 står på vente- liste nu. Helle Haubro peger især på ét punkt blandt handlingsplanens 23 initiativer, der kan øge antallet af donorer. Det handler i høj grad om arbejdsgange på hospitalerne og i mindre grad om, hvor mange der har registreret sig i Donorregistret, siger hun.
”Blandt andet skal alle bevidstløse patienter med en dødelig skade i hovedet på intensiv og udredes og behandles der og ikke ligge for eksempel på medicinske eller neurologiske afdelinger, hvor de ikke kan være tilkoblet en respirator, for så kan de ikke blive donorer, når de dør. Det er det allervæsentligste og dér, hvor man tydeligst kan se, at donorraten kan øges. Det er ikke lykkedes i alle regioner endnu,” siger hun.
I 2015 sendte Sundheds- styrelsen en række anbefalinger til hospitalerne om tiltag, der kan indføres, så patienter ikke dør uden at have haft muligheden for at blive donorer. Regionale og lokale retningslinjer for at implementere anbefalingerne er en del af handlingsplanen, som ”der fortsat bør være fokus på”, som statusrapporten konkluderer.
Det har man i Region Syddanmark, hvor 36 mennesker sidste år blev donorer, landets højeste antal. Regionen har ellers en lang tradition for at ligge helt i bund, siger afdelingslæge og donationsansvarlig Christina Rosenlund.
”Vi har haft patienter, hvor man har vurderet, at der ikke var mere at gøre, og så lagde man dem på et sengeafsnit til kærlig pleje uden at overveje donation. Det gælder især ældre patienter. Men sidste år var vores ældste donor 86 år og gav to velfungerende nyrer,” siger hun.
I tråd med anbefalingerne har hospitalsledelsen, Christina Rosenlund og hendes kolleger sat fokus på såkaldt tidlig donorpleje, det vil sige livsafslutning, der ikke forhindrer, at mennesker, der gerne vil være donorer, kan blive det.
”I det øjeblik, hvor man fra lægelig side siger, at nu er der ikke mere at gøre, kan man enten stoppe behandlingen, eller man kan behandle videre med henblik på organ- donation. I dag, når vi er sikre på, at vi ikke kan gøre mere for en patient, er vi meget opmærksomme på, at vi fortsætter den pleje, der opretholder organernes funktion – det drejer sig ikke om uger, men om maksimalt fire dage. Og det gør vi med fuld information til og accept fra de pårørende,” siger hun og fremhæver, at for eksempel neurologerne sidste år havde fem donorforløb på grund af det nye fokus mod historisk ”ubeskriveligt få”.
Sundhedsminister Ellen Thrane Nørby (V) vil fremover arbejde for at sætte organdonation på dagsordenen i den offentlige samtale på lige fod med implementering af anbefalingerne på hospitalerne.
”Det er vigtigt, at sundhedspersonalet har øget fokus på potentielle donorer, også uden for intensivafdelingerne. Men det er også vigtigt, at flere tager den svære samtale tidligere, og at befolkningen har tillid til systemet. Det gælder samtalerne med sundhedspersonalet, der bygger på en tillid, hvor de pårørende føler sig hørt og set i en vanskelig situation. Men det gælder også samtalen, inden organdonation overhovedet er aktuel, så den pårørende ved, hvad det elskede familiemedlem, der ligger for døden, selv ønskede,” siger hun og fortsætter:
”Systemet bliver sårbart, hvis vi ikke også har de menneskelige perspektiver med.”