Flere børn skal anbringes tidligere og om nødvendigt bortadopteres, hvis forældrene ikke magter at tage sig af dem.
Sådan lød det kontroversielle budskab i statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale for et år siden.
Selvom bortadoptioner uden forældres samtykke er sjældne, så er der blevet flere tvangsadoptioner de seneste fire år. Det fremgår af et svar til Folketingets socialudvalg fra indenrigs- og socialminister Astrid Krag (S). Fra efteråret 2016 til efteråret 2020 blev der truffet 58 afgørelser om adoption uden forældres samtykke. 18 af disse sager verserer stadig ved domstolene. Til sammenligning var der 12 tvangsadoptioner i Danmark fra 2009 og frem til 2016.
Den ny opgørelse viser, at der er flest tvangsadoptioner i Lolland Kommune. Kommunen tegner sig for 13 af de i alt de 58 afgørelser, mens de øvrige sager er fra Aarhus, København, Frederiksberg, Guldborgsund og en række andre kommuner.
Lektor Hanne Hartoft fra Juridisk Institut på Aalborg Universitet ser de seneste tal som udtryk for, at flere års politisk ønske om at bruge bortadoption som redskab i de tungeste børnesager er ved at forplante sig til det sociale system. Hun peger på, at selvom lovændringer i 2009 og 2015 har gjort det lettere at bortadoptere børn mod forældrenes vilje, så har det været svært at få den nye tankegang ind i sagsbehandlingen.
”Der har været en holdningsmæssig modstand i systemet mod at afskære børn fra deres forældre, og tallene tyder på, at den holdning er ved at ændre sig. Samtidig har lovændringerne gjort reglerne mere håndterbare i det administrative system, og endelig kan det også spille en rolle, at man i de seneste år er begyndt at arbejde med åbne adoptioner, der indebærer, at børn stadig kan bevare kontakt til den biologiske familie,” siger Hanne Hartoft.
Hun understreger, at en tvangsadoption er det mest indgribende sociale tiltag overhovedet.
”Det bør kun foregå i helt ekstraordinære situationer. I Norge med nogenlunde samme befolkningstal som Danmark, er der 60-70 af den slags adoptioner om året. Så langt tror jeg ikke, vi kommer op,” siger Hanne Hartoft.
Seniorforsker Anne-Dorthe Hestbæk fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, henviser til svensk forskning. Her er konklusionen, at det vil gå helt små børn fra meget belastede hjem bedre, hvis de bortadopteres lige efter fødslen end, hvis de anbringes.
”Men det er ikke i sig selv et argument for flere adoptioner. Bortadoption er et farvel til den biologiske familie og dermed et tab for barn og forældre. Jo, større barnet er, desto større er tabet. Samtidig har barnet ifølge Børnekonventionen ret til familie,” siger Anne-Dorthe Hestbæk og henviser til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en sag om tvangsadoption af en norsk dreng vurderede, at myndighederne ikke vægtede den biologiske mors ret til familieliv højt nok.
Næstformand i Dansk Socialrådgiverforening Ditte Brøndum ser adoptioner som en mulighed i nogle få af de sværeste sociale sager.
”Vi er ikke bekymrede over den aktuelle stigning, men det er meget vigtigt, at beslutningen om adoption bygger på en faglig vurdering af barnets tarv. Vi skal sikre, at kommuner ikke bruger den løsning, fordi en bortadoption er billigere end en anbringelse,” siger Ditte Brøndum.
Dansk Folkepartis socialordfører, Karina Adsbøl, der har stillet spørgsmålet om tvangsadoptioner til socialministeren, er til gengæld bekymret over udviklingen.
”At skære båndet mellem biologiske forældre og børn over, er noget af det mest indgribende, der kan ske. Med regeringens udmeldinger kan man frygte, at antallet af tvangsadoptioner vil stige. Jeg mener, at vi skal tilbage til situationen før lempelsen af regler om tvangsadoption, så familierne kan få en bedre retssikkerhed,” siger Karina Adsbøl.
Socialdemokratiets socialordfører, Camilla Fabricius, betegner adoption som et af de redskaber, regeringen vil styrke, men understreger, at beslutningen altid skal tage udgangspunkt i det enkelte barn.
”Undersøgelser viser, at det går de adopterede børn bedre end anbragte børn, og i de øvrige nordiske lande er adoptioner mere udbredte. Der har været kritik af, at Lolland Kommune har flere tvangsbortadoptioner end andre kommuner. Den kritik tilslutter jeg mig ikke,” siger Camilla Fabricius.