Prøv avisen

Flere og flere børn kæmper med selvmordstanker

I perioden 2013-2017 modtog BørneTelefonen i alt over 10.000 henvendelser om selvmordstanker fra børn og unge, og en analyse af disse henvendelser viser blandt andet, at henvendelserne fra 10-12 årige børn er mere end fordoblet på fem år. Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Antallet af børn, der henvender sig til BørneTelefonen med selvmordstanker, er steget markant. For mange børn er presset for stort, lyder det fra eksperter

Hos BørneTelefonen, en rådgivningstjeneste hos Børns Vilkår, har man gennem de seneste fem år oplevet en trist tendens. Antallet af børn og unge, der henvender sig med selvmordstanker og selvmordsforsøg, vokser, og det gælder særligt de yngste aldersgrupper.

I perioden 2013-2017 modtog BørneTelefonen i alt over 10.000 henvendelser om selvmordstanker fra børn og unge, og en analyse af disse henvendelser viser blandt andet, at henvendelserne fra 10-12 årige børn er mere end fordoblet på fem år.

Direktør for Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl er ikke overrasket over tallene:

”Jeg er ikke forundret, men det er skræmmende. Vi bør overveje, hvad det er for et samfund, vi har indrettet, hvor så mange børn overvejer at tage deres eget liv,” siger han.

At det i stigende grad er de yngste børn, der kontakter BørneTelefonen med selvmordstanker, hænger sammen med, at barndommen slutter tidligere i dag, mener Rasmus Kjeldahl.

”Pigerne føler et pres for at se godt ud, nationale tests i folkeskolen begynder tidligere, og man skal i en tidlig alder tage stilling til, hvad man kan blive til. Nu stopper barndommen allerede omkring 10-årsalderen,” siger han.

Størstedelen af de børn, der kontakter BørneTelefonen med selvmordstanker, føler sig ensomme. Ofte i en sådan grad, at det leder til angst, fortæller Rasmus Kjeldahl.

”Det er følelsen af ikke at have nogle venner, ikke at have en god kontakt til familien og generelt, at der ikke er nogen, der forstår én og éns liv. Så kommer livet til at virke formålsløst og perspektivløst.”

Han forklarer, at der derudover er en gruppe børn, hvis selvmordstanker er forbundet med seksuelle overgreb og vold, eksempelvis i hjemmet:

”Så kan døden virke som den eneste vej ud af det her helvede.”

Kim Juul Larsen, der er Børnepsykolog ved Klinik for selvmordstruede børn på Odense Hospital, er enig i, at vi har indrettet et samfund, hvor børn konstant skal præstere både fagligt og socialt. Han opdeler de selvmordstruede børn i to kategorier: Den ene gruppe har psykiske lidelser som depression, angst eller personlighedsforstyrrelser, mens den anden gruppe har såkaldte akkumulerede belastninger:

”Det skal forstås som en ophobning af belastninger såsom skilsmisse, mobning eller alkoholiserede forældre. Barnet er ikke selvmordstruet ved de første to belastninger, men når vi taler tre eller fire forskellige belastninger, som barnet ikke kan komme ud af, bliver det alvorligt,” fortæller han.

Ifølge Kim Juul Larsen er selvmordsforsøg et forsøg på at komme væk fra en situation, som børnene ikke længere kan holde ud. Barnet har typisk forsøgt at finde hjælp, men uden held og kan til sidst ikke se andre udveje end at tage livet af sig selv.

Han tilføjer samtidig, at når de 10-12-årige fylder mere i statistikken, handler det også om, at børn og unge med psykiske problemer generelt er blevet bedre til at søge hjælp – hvilket nu også viser sig blandt de yngste aldersgrupper.

Langt størstedelen af de børn og unge, der henvender sig med selvmordstanker, er piger. Sidste år havde BørneTelefonen 2344 samtaler med piger om selvmord, mens det samme kun gjaldt 426 drenge.