Flere børn får stillet diagnosen autisme

Britisk undersøgelse peger på, at de seneste 15 års eksplosive vækst i antallet af autister alene skyldes diagnosemetoderne

Siden 1990 er antallet af børn, som får stillet diagnosen 'autist', vokset til mere end det tidobbelte. Nu peger ny forskning imidlertid på, at den eksplosive vækst ikke skyldes, at flere børn fødes med de forstyrrelser i hjernen, som forårsager autisme og lignende handicap. Udviklingen skyldes derimod, at pædagogiske, psykologiske og medicinske eksperter er blevet mere præcise til at stille en diagnose på området.

Undersøgelsen, som netop er blevet offentliggjort i tidsskriftet American Journal of Psychiatry, er gennemført blandt omkring 11.000 børn i alderen fire til seks år i den britiske by Stafford.

Forskerne, lægen Suniti Chakrarbati fra det lokale Child Development Centre samt canadieren Eric Fombonne fra McGill University i Montreal, fandt frem til 64 børn med autisme og andre udviklingsforstyrrelser. Heraf var de 55 drenge.

Dette antal er langt højere, end tilsvarende undersøgelser viste for 15 år siden, men svarer til niveauet for fire år siden. Derfor konkluderer forskerne, at den kraftige stigning op gennem 1990'erne alene skyldes bedre dia-gnosemetoder, og at det reelle antal børn med autisme og lignende handicap hele tiden har ligget stabilt omkring 0,6 procent af enhver befolkning. Antallet af børn, som får en diagnose, skulle således ikke stige yderligere i fremtiden.

Marlene Briciet Lauritsen, læge og forsker ved Center for Psykiatrisk Grundforskning på Psykiatrisk Hospital i Risskov, har tidligere undersøgt udviklingen i autisme. Hun deler vurderingen af, at de seneste års voldsomme stigning alene skyldes større opmærksomhed på problemet, og at de foregående års voksende kurve nu "er ved at flade ud".

– Tidligere var der en tilbøjelighed til, at man kun indgik i statistikken over autister, hvis man havde været indlagt på hospitalet og derfor havde en diagnose. Nu er behandlingssystemet blevet langt mere opmærksom på at få stillet en diagnose, så man kan give det enkelte barn det helt rigtige skoletilbud, siger Marlene Briciet Lauritsen.

Morten Carlsson er formand for Landsforeningen Autisme og far til en 13-årig autist. Han påpeger, at der findes mange modsatrettede undersøgelser på området, men har personligt også en oplevelse af, at omfanget af autisme har toppet.

– For første gang i mange år har der ikke været en stigning i henvendelser fra forældre, der gik til os på grund af manglende behandlingstilbud eller lignende problemer. Hidtil er er antallet af autister vokset med 10-15 procent om året, så det vil være dejligt, hvis tallet nu er stabiliseret. Personligt tror jeg dog, at der endnu er et antal piger, som mangler en diagnose. Drenge er kraftigt overrepræsenterede i statistikken, og det kunne hænge sammen med, at drenge er mere udadreagerende, mens piger vender problemerne indad, siger han.

– Men hvis omfanget af autisme og lignende handicap nu ligger stabilt på omkring 0,6 procent af befolkningen, kunne man passende bruge flere ressourcer på at arbejde med kvalitet i behandlingstilbudene til autister i stedet for at fokusere på antallet. For det har været meget sparsomt, hvor meget hjælp der har været til det enkelte barn, tilføjer Morten Carlsson.

Københavns Kommune er et af de steder, hvor man på grund af det voksende antal autisme-diagnoser har opprioriteret området. I år har kommunen indledt et forsøg, hvor børn med autisme og lignende forstyrrelser behandles med den såkaldte ABA-metode.