Prøv avisen

Flere døve end nogensinde får hørelsen igen

Ved hjælp af CI-teknologien - Cochlear Implants - kan døve få en hørelse. Her ses en to-årig dreng med CI. Under huden er implanteret en sender, som ved hjælp af en magnetisk modtager transmitterer signalet videre til et særligt høreapparat. Foto: Scanpix.

Stadig flere voksne og flertallet af døvfødte børn får indopereret implantater, der giver kunstig hørelse. Døveforbund beklager nedprioritering af tegnsprog i takt med færre ikke-hørende

Voksne døve og forældre til døve spædbørn vælger de såkaldte cochlear implants (CI) i en grad, så antallet af danskere uden hørelse og talesprog formentlig vil være forsvindende lille om bare to generationer. Det viser Kristeligt Dagblads rundringning til de tre hospitaler i landet, som foretager operationen, hvor en slags avanceret høreapparat bliver placeret i det indre øre og giver patienten en kunstig hørelse.

"Det er en ubeskrivelig glæde, at jeg kan høre mit barnebarn pludre, fuglene synge og følge med i en samtale på tomandshånd," siger formand for CI-foreningen Janni Glæsner, der som voksen blev ramt af pludseligt høretab, men i dag har en form for hørelse.

Sidste år fik 56 børn og 109 voksne indopereret CI i det ene eller begge ører. Derudover vendte en stor gruppe af dem med CI på kun ét øre tilbage til operationsbordet for også at få hørelse på det andet. Antallet af operationer er dermed højere end nogensinde, og i dag lever i alt 473 børn og flere end 900 voksne med implantaterne.

For en CI-opereret vil almindelig tale lyde som en blanding af Darth Vaders metalliske stemme i filmen "Stjernekrigen" og en mumlende teenager. Og hvis hjernen ikke tidligere har været vant til at modtage lyde, tager det lang tid at lære at få noget meningsfuldt ud af impulserne. Men mange døve kan i dag blive i stand til at forstå, hvad andre mennesker siger, og dermed også selv udvikle et talesprog.

Det at være døv handler dog ikke kun om manglende hørelse, siger leder af Videncenter for Hørehandicap Hanne Langeland:

"Om man er døv eller ikke døv er et komplekst spørgsmål, fordi det ikke kun handler om, hvad hørekurven viser. Man taler om, at der er en døvekultur, som grundlæggende består i, at man deler et fælles sprog: tegnsprog. Det afgørende for, om man kalder sig døv, vil for de fleste være, om de er vokset op som døve og har haft tegnsprog som modersmål."

De mange CI-operationer betyder, at der næsten ikke er nogen børn tilbage på de traditionelle døveskoler. I stedet retter personalet nu sine kræfter mod at give folkeskoler gode råd om, hvordan de bedst hjælper CI-opererede og hørehæmmede elever.

I Danske Døves Landsforbund er formand Asger Bergmann bekymret for, at tegnsprog nedprioriteres som kommunikationsform.

"Vi støtter alle de forældre, der vælger at give deres barn CI. Vi ved, at det er en svær beslutning. Vi støtter også dem, der siger nej til operationen. Det er ærgerligt, at man så konsekvent og entydigt fraråder at bruge tegnsprog eller anden visuel kommunikation til CI-børn. Vi ved, at udbyttet af operationen svinger, og undersøgelser viser, at nogle CI-børn kan have stor glæde af tegn og tegnsprog," siger han.

Det har tidligere ført til følelsesladede debatter, at nogle døve forældre fravalgte at lade deres børn operere. Det sker stort set aldrig længere. Alligevel er døveforbundet forsigtig med at udtale sig om en fremtid med stadig flere "hørende døve".

"Der er ingen tvivl om, at CI-udviklingen vil fortsætte, men det er svært at forudsige, hvilke konsekvenser det vil få for døvekulturen," siger kommunikationschef Birgitte Oppermann.

kristine.korsgaard@k.dk