Prøv avisen

Flere danske muslimer ønsker at leve efter Koranens ord

En ny meningsmåling, der bygger på svar fra flere end 700 danske muslimer og kan sammenlignes med en tilsvarende måling fra 2006, viser blandt andet, at 77 procent i dag mener, at Koranens anvisninger skal følges fuldt ud mod kun 62 procent for knap 10 år siden. Modelfoto Foto: Jasminko Ibrakovic - Fotolia

Danske muslimer lægger i dag større vægt på bøn, koranlæsning og tørklæder, end de gjorde for 10 år siden, viser ny meningsmåling. Udviklingen kan ses som en styrkelse af danske muslimers identitet, men også som tegn på radikalisering, mener iagttagere

Hvad betyder det for demokratiet og samfundets sammenhængskraft, at danske muslimer i dag lægger mere vægt på deres tro og religiøse praksis, end de gjorde for knap ti år siden?

Spørgsmålet rejser sig, efter at en ny meningsmåling foretaget af Wilke for Morgenavisen Jyllands-Posten viser, at andelen af særligt unge muslimer, der ønsker at leve efter Koranens ord, er stigende.

Meningsmålingen, der bygger på svar fra flere end 700 danske muslimer og kan sammenlignes med en tilsvarende måling fra 2006, viser blandt andet, at 77 procent i dag mener, at Koranens anvisninger skal følges fuldt ud mod kun 62 procent for knap 10 år siden. Samtidig er andelen af muslimer, der beder dagligt og mener, at kvinder bør bære tørklæde, også i vækst.

”Det er vanskeligt at sige, hvad den udvikling kommer til at betyde, for det afhænger helt af det syn, man anlægger. Man kan vælge at se på det som en udvikling, der er med til at forankre en mere religiøs, men også stærkere identitet hos danske muslimer. Omvendt kan udviklingen også ses som et modspil og en udfordring af majoriteten i det danske samfunds måde at praktisere tro på. Et modspil, der er inspireret af en voksende islamisme og salafisme. Og i det tilfælde er det relativt indlysende, at det kolliderer med helt grundlæggende liberale og demokratiske værdier,” siger professor i koranstudier ved Københavns Universitet Thomas Jøhnk Hoffmann.

Han understreger, at de unge muslimers bevægelse mod en mere konservativ forståelse og udøvelse af islam ikke nødvendigvis kan ses som en udfordring af demokratiske værdier. For manges vedkommende er det først og fremmest et udtryk for en religiøs søgen og et opgør med forældrenes kultur-islam.

”Når undersøgelsen alligevel giver anledning til bekymring, skyldes det blandt andet, at der blandt det stigende antal danske muslimer, der svarer, at kvinder bør bære tørklæde, også må antages at være muslimske mænd. Ønsket om tørklæde kommer altså ikke alene fra kvinderne selv, og det udtrykker for mig et ønske om en form for patriarkalsk og social kontrol,” siger Thomas Jøhnk Hoffmann.

Samfundsdebattør og tidligere folketingsmedlem for SF Özlem Cekic mener, at man måske kunne have forventet, at danske muslimer i tidens løb havde overtaget en mere afslappet religiøs praksis, der i højere grad ligner den kulturkristne. Når det ikke er sket, skyldes det blandt andet, at danske muslimer - ikke mindst de unge - føler sig marginaliserede, siger hun.

”For mig at se er der desværre tale om en meget naturlig reaktion. Når islam fylder så meget og på så negativ en måde i den offentlige debat, får det især de unge til at reagere ved bare at holde mere fast. Også for fast måske,” siger Özlem Cekic, der selv kan huske, hvordan hun som ung og tørklædeklædt kvinde reagerede på samme måde:

”Når nogen prøvede at hive tørklædet af mig eller spyttede efter mig på gaden, fik det mig bare til at binde tørklædet strammere under hagen,” siger hun.

Der er som sådan ikke noget galt med at holde fast i religionen eller dyrke og praktisere den, uanset om det er kristendom, jødedom eller islam, der praktiseres, mener det tidligere folketingsmedlem. Problemet opstår i det øjeblik, læsningen af de religiøse tekster bliver for sort/hvid og for bogstavstro, og de, der praktiserer religionen, begynder at begrænse og undertrykke andre.

”Det er i den sammenhæng, at udviklingen kan ses som bekymrende, for vi ved jo, at der står ekstremistiske grupperinger klar til at forme og radikalisere de unge, der føler sig marginaliserede. Jeg mener, at det kalder på, at den negative italesættelse af islam, der desværre trives i den danske debat, tages alvorligt, og at vi påtager os at uddanne imamer herhjemme, så vi slipper for de google-imamer, der strikker deres egne islam-fortolkninger sammen efter forgodtbefindende,” siger Özlem Cekic.

Medlem af Folketingets udlændinge- og integrationsudvalg, Yildiz Akdogan (S) mener også, at meningsmålingen bør give anledning til bekymring, hvis man vel at mærke kan stole på dens resultater, og det føler hun sig ikke sikker på, at man kan. I hvert fald kan man ikke konkludere, at de 77 procent, der svarer, at de ønsker at leve efter Koranens anvisninger, er at sidestille med fundamentalistiske islamister, mener hun:

”Hvis vi antager, at de mener og gør, som de siger i undersøgelsen, er det klart, at det kan være en bekymrende tendens i et demokratisk samfund -altså hvis en så stor del mener, at man bør tolke Koranens skrifter konservativt og uden for sin samtid. Men det er vigtigt at huske, at der trods alt er langt fra ord til handling,” siger Yildiz Akdogan.

Hun slår dog fast, at undersøgelsen ikke skal bagatelliseres, og at den, hvis den viser det sande billede, er foruroligende:

”Det er en bekymrende tendens i et demokratisk samfund, at en så stor del mener, at man bør følge Koranens skrifter til fulde. Jeg tror ikke, at alle de adspurgte ved, hvad de forholder sig til,” siger Yildiz Akdogan.

Religionssociolog og ph.d. i interkulturelle studier ved Roskilde Universitet Monique Hocke afviser, at en konservativ islamtro nødvendigvis må stå i opposition til et demokratisk samfunds værdier. Tværtimod mener religionssociologen, at islam kan være en drivkraft for unge muslimers integration i det danske samfund.

Hun har i forbindelse med sin afhandling om unge muslimske kvinders religiøsitet interviewet 10 kvindelige muslimer, som tager del i det, der bliver kaldt den islamiske vækkelse. Hendes konklusioner udfordrer netop billedet af religion som en bremseklods for integration.

”De unge kvinder, jeg har talt med, er blevet mere bevidste om sig selv som muslimer og troende, men det har ikke gjort dem mindre engagerede i at være deltagende og bidragende borgere i det danske samfund. For dem handler det at være en god muslim netop om at bidrage til samfundet. Om at få en uddannelse og et virke, der ikke bare gør dem selv dygtigere og mere vidende, men også betyder, at de kan yde. Ønsket om et rettroende muslimsk liv - og den frelse det liv ultimativt giver dem - gør dem faktisk til gode medborgere i Danmark,” siger Monique Hocke.

De 10 kvinder, hun har lavet interview med, tilhører alle indercirklen i de ungdomsforeninger, der udgør den islamiske vækkelse i Danmark, og har alle 10 status af rollemodeller for andre unge muslimske kvinder, fortæller Monique Hocke.

”Og her kan man ikke ud fra et samfundsmæssigt perspektiv tale om dårlige rollemodeller. De 10 kvinder er alle uddannede og i arbejde og er desuden frivilligt engageret i civilsamfundet. De deltager også i demokratiet. Man kan på mange måder sige, at de netop opfylder alle de herskende forventninger til godt medborgerskab, men de er altså også rettroende muslimer, der følger islams anvisninger til punkt og prikke.”