Selvom hun havde brækket håndleddet og havde en kraftig hjernerystelse, lykkedes det Lene Larsen at give hjertemassage i 20 minutter, da hendes mand var faldet om med hjertestop i soveværelset. Nu har hun fået Hjerteforeningens pris ”Årets Hjerteredder 2019” for at have udvist særligt heltemod.
”I sådan en situation får man uanede kræfter,” sagde Lene Larsen, der bor i Hedehusene ved Roskilde, i forbindelse med nomineringen.
Siden årtusindskiftet er der markant flere personer, der ligesom Lene Larsen har ydet afgørende førstehjælp. Andelen af hjertestop, hvor der er givet hjertelungeredning af et vidne inden ambulancens ankomst, er mere end tredoblet fra 19 procent i 2001 til 68 procent i 2016, som er de senest opgjorte tal, oplyser Hjerteforeningen med henvisning til statistik fra Dansk Hjertestopregister.
Netop Hjerteforeningen er en af de interesseorganisationer, der arbejder for at klæde danskerne på til at træde til. Administrerende direktør Anne Kaltoft tøver ikke med at kalde det for heltemod, når fremmede mennesker smider, hvad de har i hænderne for at hjælpe et menneske i nød.
”I mange år var det fatalt at falde om på gaden i Danmark med hjertestop, fordi mange ikke turde gribe ind af frygt for at gøre noget galt, og alt for mange døde som følge heraf. Det er helt afgørende, at civilsamfundet tør træde til og hjælpe i disse tilfælde, hvor det handler om minutter. Som mennesker bliver vi handlekraftige, når vi ved, hvad vi skal gøre, mens vi lader stå til, når vi bliver usikre,” siger hun.
Hvis ingen træder til ved et hjertestop, overlever 1 ud af 30. Når en forbipasserende eller pårørende handler ved et hjertestop, overlever 1 ud af 8.
I Røde Kors understreger kampagneleder for prisen ”Årets Førstehjælper”, Merete McCarthy, vigtigheden af, at befolkningen finder mod til at gribe ind og yde førstehjælp i alle de situationer, hvor en person har brug for livreddende hjælp,om det så er store blødninger, insulinchok eller hjerneblødning, så er det den første hjælp fra de forbipasserende, der kan være forskellen mellem liv og død.Heldigvis er mange oplyste i dag.
”Vi oplever en helt anden åbenhed og villighed til at hjælpe end for bare 20 år siden, formentlig fordi folk er blevet bedre uddannede. Alle lærer førstehjælp, når de tager kørekort, der hænger hjertestartere i det offentlige rum, og mange arbejdspladser tilbyder førstehjælpskurser. Forskning viser, at den hurtige førstehjælpsindsats er helt afgørende for, at flere overlever hjertestop. Hvert minut tæller, og selvom ambulancen kun er fem minutter væk, kan det være for sent, hvis ingen træder til og hjælper,” siger hun.
Ole Birger Vesterager Pedersen, der er overlæge og klinisk forskningslektor ved institut for klinisk medicin på Næstved Sygehus, har forsket i, hvad der får mennesker til at foretage altruistiske og næstekærlige handlinger. Han peger på, at det har betydning, hvilket land man bor i.
”Vi ved, at godtgørende handlinger kræver et overskud. Det vil sige, at det at gøre gode ting for andre er sjældnere i lande, hvor der er generel nød,” siger han.
Selvom meget altså tyder på, at flertallet vil hjælpe, når næsten er i nød, kan heltebegrebet godt have svære kår i det moderne samfund, fortæller filosof Carsten Fogh Nielsen, der er adjunkt i pædagogisk filosofi ved Aarhus Universitet.
”Tanken om helteskikkelsen, der helt uselvisk gør noget godt for andre, er kommet i problemer. Den har folk sværere ved at tage helt alvorlig, fordi vi alle er blevet mere transparente over for hinanden. Der er ikke længere nogle fejltrin, der er skjulte, hvis folk bare leder længe nok efter det online. Ingen er ufejlbarlige.”
Før i tiden kunne et menneske dukke op og gøre noget heltemodigt og så ellers forsvinde igen. Men den går ikke længere.
”Når vi har at gøre med hverdagsheltene, kan vi derfor godt være lidt skeptiske over for deres motiver. Ikke desto mindre viser under- søgelser, at det stadig i overvejende grad er de nære hverdagshelte, vi vælger, når vi skal pege på vores forbilleder – frem for kendte helte- figurer som Mahatma Gandhi eller Moder Teresa,” siger Carsten Fogh Nielsen.